Læsetid: 4 min.

Tre på stribe i natten

3. marts 1999

Information har kastet sig ud i en NatFilm triathlon, der byder på koreansk natur, tysk kapløb med tiden og kinesisk New York-epos

NATFILM
Informations NatFilm triathlon er planlagt efter benhårde præmisser. Der må max. være én vestlig film, max. én forpremiere, max. én film fra samme land og sidst: De tre film skal alle ses samme dag.
For med 140 film på programmet kalder NatFilm Festivalen på evner som kritisk sans, beslutsomhed og ikke mindst planlægning.
Kravene resulterer i et program, der starter i Husets Biograf kl. 16.30 mandag eftermiddag. På plakaten står der Spring in my hometown - en koreansk film på 121 minutter fra 1998. Ikke den store publikumsmagnet. I alt ender vi med at sidde 15 spredte og hovedsageligt enlige biografgængere i den lille intime sal.

Renset for aktion
Filmen er en udfordring af den europæiske seertradition. Renset for alt, hvad er kan kaldes for fart, aktion og unødvendige klip følger vi drengene Sung Min og Chang Hee og deres familier gennem den koreanske borgerkrig i årene 1952-53.
Drengene leger med, hvad de nu kan finde i omegnen af landsbyen, og derfor undersøger de også laden udenfor byen, hver gang en amerikansk soldat har været på besøg for at købe sig til 10 minutter hos en af de lokale piger. Det synes drengene er spændende indtil den dag, kvinden i laden er Changs mor, og hans far samtidig venter udenfor som en anden alfons. Det forandrer drengenes liv, da Chang sætter ild til laden og stikker af.
Før og efter denne hændelse får man et indblik i landsbylivet - man ser den antikommunistiske undervisning i skolen, pigernes skæbnesvangre flirten med de amerikanske soldater, børnenes opfindsomme lege og enkernes hårde skæbner, når der ikke er en mand til at forsørge dem. Alt dette krydres med (meget) lange klip af det ekstremt naturskønne og uspolerede område. En meget smuk film, der dog stiller høje krav til tålmodighed.

For fuld udblæsning
Spring in my hometown fylder en med ro mere end eftertænksomhed. Men denne ro skal snart få ben at gå på. Næste disciplin er nemlig Lola. En tysk film af Tom Tykwer, der denne mandag aften vises i Gloria.
Den hyggelige lille café, der blot er et hjørne med fire borde, er allerede en time før forestillingens start er fuld af mennesker, der henter billetter og studerer plakaterne med de kommende film. På en af dem står der, at Lola har premiere i Gloria den 16. april. Men allerede denne aften får 109 heldige - eller blot hurtige - mulighed for at se filmen.
I festivalavisens karakteriseres Lola som "årets mest turbodrevne film", og det holder i den grad stik. Sjældent har jeg oplevet en film med så meget knald på.
Stilen er en blanding af tegnefilm og musikvideo - og det gælder både for indholdssiden og udtrykssiden, der begge kan karakteriseres som både groteske og overraskende.
Handlingen udspiller sig over kun 20 minutter. Det er de 20 minutter, Lola har til at skaffe 100.000 tyske mark, da hendes kæreste Manni ellers vil komme i seriøse problemer. Manni arbejder som pengebud for en yderst tvivlsom bilforhandler, men efter en handel glemmer han pengene i undergrundsbanen - og det ligger i luften, at 'det gør man bare ikke'.
Vi ser tre forskellige handlingsforløb, der ender vidt forskelligt. På Lolas vej fra hjemmet omkring farens arbejdsplads, en bank, og ud til det vejkryds, hvor Manni befinder sig, støder hun bogstavelig talt ind i en række mennesker. Og i korte klip, som åbner man et familiealbum, viser instruktøren os, hvordan disse menneskers liv udvikler sig. Og for hver af de tre mulige handlingsforløb ændrer disse menneskers liv sig også. Et genialt påfund, der også appellerer til lattermusklerne.

Film i natten
Rundtosset forlader jeg biografen, og helt i filmens ånd må jeg kaste mig ind i en taxa for at nå ud til triathlonens tredje og sidste disciplin i biografen Vester Vov Vov. Nu nærmer klokken sig midnat, og festivalens påstand om NatFilm giver for første gang mening.
For anden gang i dag skal jeg se en film med engelske undertekster og i et sprog, jeg slet ikke kan afkode. Men det er faktisk meget charmerende. Filmen hedder Full moon in New York, og blandt de tre hovedrolleindehavere er festivalens coverstjerne Maggie Cheung. Hun har faktisk fået en pris for sin præstation i denne film, så forventningerne er skruet i vejret.
Også til denne forestilling er salen næsten fuld, og endnu engang er luften fri for pop corn-stanken, der hærger de store biografer.
Maggie Cheung spiller i filmen en lesbisk restauratør, der møder to jævnaldrende kinesiske kvinder. Alle bor de i New York og har hver deres problemer, der i høj grad er betinget af deres kinesiske rødder. Sammen finder de dog en indbyrdes forståelse - et fristed - og de mødes derfor ofte og ender hver gang med at drikke sig lidt for fulde. Filmens tema er kultursammenstødet, og selvom de tre kvinder gør et godt stykke arbejde, så er det som om, der ikke rigtig kommer gang i historien - hvilket én tilskuer tog konsekvensen af og gik.
Det er sådan en film, hvor man bliver lidt overrasket, da rulleteksterne pludseligt toner frem på lærredet. Lidt kedelig, men alligevel tankevækkende film.
Da jeg træder ud af biografen, er det for alvor blevet nat, men ved at kaste mig ind i en taxa, når jeg hjem i en pæn tid. Den høje puls og besværet med at få de mange indtryk til at falde på plads, vidner dog om, at jeg er ude af form - en NatFilm triathlon kræver alligevel træning.

*Der er stadig mulighed for at se de tre omtalte film. Tjek festivalavisen eller www.natfilm.dk for tid og sted.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu