Læsetid: 4 min.

Ufo-myten og den gale fysiker

8. marts 1999

Religionshistorikeren og fysikeren diskuterede mulighederne for liv på andre kloder - resultatet var morsomt og højst foruroligende

Torsdag i sidste uge mødtes religionshistorikeren Mikael Rothstein og fysikeren Holger Bech Nielsen ved en foredragsaften om muligheden for intelligent liv i rummet. Arrangementet var tilrettelagt af en organisation, der kalder sig Files, og fandt sted på Charlottenborg. Det var det første foredrag i en række på seks, der alle handler om hvad man kunne kalde ekstreme synspunkter.
Måske ville man forvente, at aftenen ville udvikle sig til en meningsudveksling mellem en streng rationel naturvidenskabsmand og en åben-for-alle-muligheder humanist. Det skulle vise sig at blive lige omvendt: Religionshistorikeren Rothstein havde begge ben plantet solidt på jorden, mens fysikeren Bech Nielsen gav de mest flyvske og overraskende synspunkter til bedste for en undrende forsamling, der hovedsageligt bestod af kunststuderende.

Vandrehistorie
Mikael Rothstein indledte sit yderst veloplagte og medrivende foredrag med at takke tilhørerne for, at "så mange var mødt frem for at høre Holger". Så var stilen lagt.
Foredraget handlede om udviklingen af myten om UFO'er som rumskibe udsendt af fremmede civilisationer.
Det første eksempel på flyvende tallerkner forekom i 1947, da Houston-piloten Kenneth Arnold observerede ni flyvende objekter i horisonten. Overfor en journalist beskrev han dem som halvmåneformede, med en bevægelse som tallerkener ville have, hvis man slog smut med dem. I journalistens artikel blev det til "flyvende tallerkener." Hele denne meget udbredte forestilling om UFOers udseende beror altså på en sproglig misforståelse.
Der blev talt meget om disse UFO'er, men i begyndelsen var der ingen, der talte om liv på andre kloder. I stedet mente mange, at der var tale om et nyt våben, opfundet enten af nazister, russerne (den kolde krig var netop ved at tage form) eller af den amerikanske regering.

Kontakt med Jesus
Rumskibsfortolkningen fremkom først i 1952, hvor George Adamski påstod, at han havde haft telepatisk kontakt med et Jesus-lignende væsen, der i en tallerkenformet maskine havde fløjet ham til andre planeter. Han skrev en bog om sine oplevelser, der solgte i millionvis af eksemplarer. Og snart dukkede der en lang række contactees op, der havde haft stort set identiske oplevelser.
Siden har UFO-myten ændret sig. Den flyvende tallerken, der lander i baghaven, er blevet sjældnere, til fordel for forestillinger om langdistance-kontakt, teleportation og tidsmaskiner. Rumvæsenerne kommer nu hovedsagelig i tre kategorier: Udsendinge fra fremtiden, ulegemlige forekomster, der kan antage menneskeskikkelse og færdes ubemærket på jorden, samt endelig 'supervidenskabsmænd', der bortfører mennesker og laver grusomme eksperimenter på dem.
Rothstein kendte syv-otte eksempler på danskere, der påstår at være blevet bortført af rumvæsener, og havde også hørt om forældre, der opdrager deres børn til at tro at de er født i en fjern galakse og en dag skal vende hjem igen.

Drakes ligning
Rothstein gjorde meget for at understrege, at han ikke mener, der findes et eneste holdbart argument for at antage, at der findes intelligente civilisationer på andre planeter. For fysikeren Holger Bech Nielsen syntes det derimod at være en selvfølge. Han tog udgangspunkt i Drakes Ligning.
Drakes Ligning siger, at antallet af fremmede civilisationer, vi teoretisk kan kommunikere med, kan beregnes som mængden af stjerner, der fødes i galaksen per år, gange antallet af stjerner med planeter gange den procentdel af dem, der har beboelige planeter, gange den procentdel af dem, der har liv, gange den procentdel af dem, hvor livet har udviklet intelligens, gange den procentdel af dem, der har evne og vilje til at kommunikere med os, gange middellevetiden for en civilisation.
Mange af parametrene i denne ligning kan man naturligvis kun gisne om. Og det var det, Holger Bech gjorde i sit foredrag. De fleste af tallene satte han ret højt, men det spørgsmål der beskæftigede ham mest, var spørgsmålet om en civilisations gennemsnitlige levetid.
"Det har vi - heldigvis - ikke nogen eksempler på," sagde han, men fortsatte med at argumentere for, at menneskeheden har cirka tusind år tilbage at leve i. Det er en hest, han har trukket af stalden nogle gange før ved lignende lejligheder, også i faglig sammenhæng.

Dommedag
Argumentationen er som følger: der har indtil nu levet omkring 100 milliarder mennesker på jorden. Hvis man altså vælger et tilfældigt menneske ud, vil vedkommende altså være nummer cirka 100 milliard, der er blevet født siden menneskehedens begyndelse. Det svarer til at tage en stikprøve. Og en stikprøve kan ifølge Holger Bech give en ide om, hvor stor den samlede population er.
"Hvis man for eksempel kommer til en by, hvor alle bilerne har numre," analogiserede Holger Bech, "vil man, når man ser den første bil, gætte på at dens nummer ligger et eller andet sted omkring gennemsnittet." Så når man tager en stikprøve fra den menneskelige population, vil vedkommendes nummer sandsynligvis også ligge omkring gennemsnittet for alle de mennesker, der har levet, lever eller vil komme til at leve.
Altså vil der i alt komme til at leve omkring 200 milliarder, hvoraf halvdelen endnu mangler at blive født, hvilket vil tage omkring 1000 år. En spørger fra salen påpegede, at man kunne bruge modellen mod den selv: Det er omkring 10 år siden, Holger Bech fandt på ideen - ergo har den 10 år tilbage at leve i, og følgelig: Hvis teorien er sand bliver den falsk, og hvis den er falsk forbliver den måske sand.
En anden indvending kunne være, at bilerne udgør en statisk population - der er ikke nogen vækst i antallet af biler - hvorfor analogien ikke holder.
Holger Bech tog det nærmest for givet, at der eksisterer mange civilisationer i universet. Så det der burde undre er at vi endnu ikke har haft kontakt med dem. Det må betyde, mente han, at de ikke er interesserede i at få kontakt med os. Derfor er det mest sandsynligt,at vi selv vil forårsage vores udslettelse - hvis andre ville udslette os, ville de allerede have gjort det. Med dette 'positive' budskab afsluttede han en underholdende foredragsaften på Charlottenborg.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu