Læsetid: 4 min.

USA og Europa i 'rustningskapløb'

12. marts 1999

Nedskæringer på forsvar og de civile teknologiers voksende betydning udsætter våbenindustrien for økonomisk pres

Våbenkrig
PARIS - En slags rustningskapløb er i gang inden for NATO - mellem USA og Europa - idet de store europæiske lande med omfattende omstruktureringer og fusioner stiler efter en koncentration, der skal sætte deres rustningsindustrier i stand til at konkurrere med de amerikanske giganter i branchen.
Dette er i det mindste helhedsindtrykket og ledetråden i de talrige erklæringer fra de politiske ledere, men virkeligheden er mere kompliceret, tendenserne mindre klare og de langsigtede interesser ikke nødvendigvis de samme som de umiddelbare.
En del af formålet med USA's strategi i NATO og verden er at sikre det amerikanske forspring i udviklingen af den næste generation - eller de næste generationer - af sofistikerede våben. Og det indgår i de fremherskende europæiske ideer - i England, Tyskland og navnlig Frankrig - at Europa både skal stile efter en vis politisk-militær autonomi i NATO og tage konkurrencen op med USA på det internationale våbenmarked.
Rustningsindustrien er nært forbundet med flyindustrien, og det langsigtede mål i Europa er at skabe en fælles gigant for den civile og militære flyproduktion og rustningsindustrien. Eksperterne har allerede opfundet en arbejdstitel: European Aerospace and Defense Company (EADC).
Man kan foreløbig konstatere, at det kniber med den fælleseuropæiske dimension i de europæiske landes rustningsindustrier, og at de nationale tendenser fortsat er fremherskende i omstruktureringerne.

Pres for nedskæringer
Men det er heller ikke sikkert, at den store europæiske koncentration er det eneste saliggørende for den fremtidige udvikling af de avancerede teknologiske industrier. Den variable geometri og de transatlantiske forbindelser, der vedbliver at hævde sig blandt de økonomiske aktører, er måske mere formålstjenlig end den nye 'europæiske nationalisme'.
De sidste nye og opsigtvækkende tilfælde af omstrukturering i Europa er British Aerospaces køb af den britiske gruppe GEC's rustningsfilial Marconi Electronics og den franske fusion af Aerospatiale og Matra.
Den europæiske tendens følger eksemplet fra USA, hvor regeringen siden 1993 har fremmet koncentrationen mellem de store leverandører til Pentagon. Med den koncentration, som de europæiske regeringer satser på, risikerer man at ende med et stort rustningsmonopol, som er sikret leverancer til de europæiske hære, flåder og luftvåben, og som derfor ikke vil være stærkt motiveret til at holde omkostningerne under kontrol og sikre en avanceret produktudvikling. I så fald bliver det svært at tage konkurrencen op med de amerikanske giganter på verdensmarkedet.
En fransk ekspert, professor ved universitetet Paris XIII Frèdèrique Sachwald, har i en analyse peget på, at den teknologiske udvikling og globaliseringen har ændret grundlaget for rustningsindustrien radikalt. De faktorer, der efter den Anden Verdenskrig undtog rustningsindustrien fra de normale økonomiske love, er forsvundet eller i færd med at forsvinde, konstaterer hun. Den kolde krigs afslutning har gjort ende på kaprustningen i den traditionelle forstand, med opbygning af store arsenaler, atomare som konventionelle. Forsvarsbudgetterne er blevet reduceret, også fordi globaliseringen har skabt et generelt pres for nedskæring af de statsudgifterne.

Under økonomisk pres
Desuden er rustningsindustriens rolle som lokomotiv for den almindelige teknologiske udvikling - altså med en afgørende positiv betydning for den civile teknologi - blevet udhulet allerede siden begyndelsen af 1970'erne, påpeger Sachwald.
Blandt de kendteste resultater af denne rolle var jetfly og computere. Men i dag er det ofte den civile industris nye opfindelser og teknologiske landvindinger, der bidrager til at modernisere våbnene og bringe dem op på niveau med de nyeste militære behov.
Det hænger bl.a. sammen med den stigende betydning af elektronik, kommunikation og satellitter. I mange våbensystemer kan de civile industrier levere komponenter til konkurrencedygtig kvalitet og pris, og den egentlig militære del af rustningsindustrien bliver mindre og mindre samtidig med, at den nationale kontrol med denne industri bliver mindre nødvendig i det nye mønster, der har afløst den kolde krig.
Nødvendigheden af at holde omkostningerne under kontrol og de civile teknologiers voksende betydning udsætter rustningsvirksomhederne for et økonomisk pres, som de hidtil har været relativt beskyttede mod.
Restruktureringen i større enheder er et forsøg på at opfylde de nye krav gennem rationalisering, omkostningskontrol - og afskedigelser. Det næste krav i konkurrencen er en højt udviklet kapacitet til fornyelse, nye opfindelser og avanceret produktudvikling, og det er på dette felt, at de næste års kamp tegner til at skulle udkæmpes mellem USA og Europa.

Transatlantisk kløft
Denne kapacitet afhænger ikke blot af udgifterne til forskning og udvikling, men kræver en stor åbenhed, hurtig opfattelse af den tekniske udvikling og kundernes skiftende behov. Et stort europæisk monopol vil kunne nyde gavn af store bevillinger til forskning og udvikling, men vil måske mangle denne åbenhed.
"Skabelsen af en europæisk gigant ville således paradoksalt føre til en voksende transatlantisk kløft på det teknologiske plan," skriver professor Sachwald.
Stik imod den nuværende europæiske politik kunne man forestille sig, at vejen til den mest rationelle og mindst bekostelige rustningsindustri er et selektivt samarbejde med de civile industrier og visse alliancer med amerikanske producenter.
Den transatlantiske tendens i industrierne er i virkeligheden stærk. British Aerospace søger partnere i flere retninger, også i USA. Den tyske gigant Dasa (Daimler Chrysler Aerospace) har sluttet en aftale med Lockheed Martin (USA's og verdens nr. 2. i branchen) inden for missilproduktionen.
Resultatet af hele denne udvikling kan blive, at den nuværende koncentrationsproces i Europa, som der lægges så stor vægt på, mister sin betydning på længere sigt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu