Læsetid: 4 min.

Våbenindustri spinder ikke guld på nye NATO-lande

12. marts 1999

Amerikanske og europæiske våbenfabrikanter havde sat næsen op efter milliardordrer, men må foreløbig nøjes med småtingsbranchen

Østeuropæerne
WASHINGTON - I 1996-97 var stemningen i USA's forsvarsindustri næsten euforisk. Polens, Tjekkiets og Ungarns indtræden i NATO ville blive en guldgrube.
"Alene markedet for nye jagerfly løber op i 10 mia. dollar," sagde Joel Johnson fra Flyproducenternes Brancheforening på det tidspunkt.
"Og så er der transportfly, to typer helikoptere, militære kommunikationssystemer, computere, radarer og andet isenkram. Lagt sammen bliver det en guldgrube."
Amerikanske og europæiske våbenfabrikanter havde god grund til at glæde sig, for konjunkturerne på det internationale marked var negative og NATO-landene havde sænket deres forsvarsudgifter efter den Kolde Krig.
Pludselig trådte tre nye markeder frem på horisonten. De store våbenkoncerner grundlagde straks en lobbygruppe, som skulle støtte de tre ansøgerlandes sag i Washington.
I mellemtiden begyndte man at tale om udskiftning og modernisering af de gamle Warszawapagt-landes væbnede styrker.
"Der er ingen tvivl om, at f.eks. den polske regering lovede flest ordrer til den amerikanske fabrikant, som gjorde mest for at tale Polens sag i Senatet. De spillede Boeing og Lockheed Martin ud mod hinanden," mener Tomas Vlazak, analytiker for Center for Defense Information, en uafhængig tænketank i Washington.

Flyindkøb lagt på is
Efter Senatets ratificering af NATO-udvidelsen, der i øvrigt bliver formaliseret ved en ceremoni i dag i Missouri, har piben fået en anden lyd. Størsteparten af Polens flåde på 300 jagerfly af typen MIG kan kun gå på vingerne i korte perioder og vil blive skrottet inden for de næste fem år.
Men Polen har ikke råd til at købe nye F 16 eller F/A 18 fly fra henholdsvis Boeing og Lockheed Martin. Alene 100 ville koste 2,9 mia. dollar, hvilket svarer til det årlige forsvarsbudget.
I stedet har forsvarsministeriet hyret Daimler-Chrysler Aerospace til at modernisere 22 gamle sovjetiske MIG-29 jagerfly.
Samtidig planlægger Polen at lease 36 brugte F-16 og F/A 18 jagerfly fra det amerikanske luftvåben over fem år til en samlet pris på 100 mio. dollar, skriver Jane Defence Weekly.
"Vi bliver nødt til at lægge flykøbene på is. Vi står overfor reformer af uddannelses- og sundhedssektoren og pensionssystemet," sagde forsvarsminister Janusz Onyszkiewicz sidste år.
Men i et interview med Information fornylig var ministeren en kende mere optimistisk.
"I absolutte tal vil forsvarsudgifterne stige betydeligt i de næste år, forudsat at økonomien fortsætter med at vokse i samme tempo som hidtil," påpegede Onyszkiewicz.
Den polske økonomis vækstrate var sidste år seks pct. Hvis det holder i de næste år, kan forsvarsudgifternes andel af BNP blive på de nuværende to pct. og samtidig stige i absolutte tal.

Lille tjekkisk budget
Anderledes forholder det sig med Tjekkiet, der befinder sig i en vanskelig økonomisk situation. Luftvåbnet er i en elendig stand med 40 forældede MIG-21 jagerfly og har behov for 36 nye jagerfly - enten amerikanske, svenske Gripen, engelske Hawks eller franske Mirage.
Men prisen vil løbe op i 1,6 mia. dollar, hvilket er mere end Tjekkiets forsvarsbudget.
Samtidig har staten fornylig bestilt 72 lette L-159 fly fra den hjemlige flyfabrikant Aero Vodochody til en pris af 1 mia. dollar. Der vil derfor gå mange år, inden Prag får råd til at forny sin flåde af jagerfly.
Ungarn skal ligesom Tjekkiet udskifte forældede MIG-jagerfly og har ikke råd til det. Situationen forværres ydermere af, at Ungarn i modsætning til de to andre nye NATO-medlemslande ikke råder over hjemlige flyfabrikanter, der kan indgå aftaler med amerikanske og europæiske våbenkoncerner om lokal delproduktion af jagerfly.
Svenske Saab har dog allerede investeret for 1 mia. dollar i ungarsk industri sammen med bl.a. Electrolux og Ericsson i håb om, at det vil stille konsortiet Saab-British Aerospace i en bedre udgangsposition, når Ungarn en dag skal vælge leverandør af nye jagerfly.
I Tjekkiet har Boeing Co. købt en tredjedel af Aero Vodochody og British Aerospace har gjort nummeret efter med Miedlec i Polen.
Herudover har alle konkurrenter indgået modkøbsaftaler med de tre regeringer til en værdi af hundreder mio. af dollar.

Amerikansk lobby
Indtil videre har europæiske våbenfabrikanter vundet de fleste ordrer i Polen, Tjekkiet og Ungarn. Ud over modernisering af gamle MIG-jagerfly skal 3.000 af de velanset sovjetiske tanks af typen T-72 moderniseres og tilpasses NATO's krav.
Indtil videre er det lykkedes et israelsk firma at vinde en begrænset ordre i Tjekkiet, men europæiske og russiske selskaber synes stå den bedste chance for at vinde hovedparten af disse ordrer.
"Men så snart de store ordrer på dyre jagerfly kommer ind om nogle år, vil de store amerikanske producenter tage broderparten. Det skyldes dels deres lobbyarbejde for NATO-udvidelsen og dels at fabrikanterne i kraft af deres størrelse kan tilbyde bedre priser for tip-top isenkram," siger Tomas Vlazak til Information.
Forudsat naturligvis, at de økonomiske konjunkturer i de tre lande tillader så gigantiske forsvarsindkøb.

Side 8: NATO og filmen: Fanden på væggen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her