Fascinerende tekst af Jean Genet om forrædderi, homoerotik og manderoller
TEATER
Genet er fransk og udtales med tryk på anden stavelse. En yngre premieregæst på Teatret Kaleidoskop havde tryk og stød på første stavelse og troede, hun skulle ind og se en forestilling om gen-manipulation og børn i reagensglas. En efterfølgende hastig, overfladisk og absolut uvidenskabelig rundspørge til nogle af de nærmeststående under 30 afslørede, at ingen anede noget om denne Genet.
Underligt, for det er svært at forestille sig disse års teaterdyrkelse af forbrydere og kriminalitet, af seksuelle mindretalskulturer, af troløsheden som ideal - uden Jean Genets (1910-86) grundige forarbejde med romaner som Tyvens Dagbog og Matrosen og Stjernen eller skuespil som Stuepigerne og Balkonen. Der er basis for en genopdagelse - og der er nok at tage af.
Forestillingen Splendid's skal være skrevet i 1948, men først fundet eller i hvert fald frigivet nu. Opsætningen på Nørrebrogade i København er en Skandinaviens-premiere. Det er en mere afdæmpet, mere homogen historie end eksempelvis Balkonen.
Syv erfarne forbrydere holder til øverst oppe i et luksushotel. De er alle i kjole og hvidt - stjålet, formentlig, fra gæsternes eller tjenernes garderober. Alle er iført maskinpistol.
De barske fyre har kidnappet en ung amerikansk kvinde - en millionærarving. En af dem er efter en voldtægt kommet til at slå hende ihjel. Hendes værdi som gidsel eller forhandlingsobjekt er dermed stærkt forringet. Men det ved politiet og offentligheden endnu ikke. Hotellet er omringet af journalister og nysgerrige og politiet er på vej op gennem etagerne.
Spil om roller
Og herfra bliver det så til et spil - ikke om vold og grusomheder, men om roller og definition af roller. De klogeste blandt forbryderne er klar over, at der ikke findes nogen ærefuld overlevelse - de står på enhver måde med ryggen mod muren. De klogeste blandt dem er bevidste om den skrækfascinerede dyrkelse af gangsterne som type. Forbryder Scott siger: "I nat skal vi være de gangstere, vi aldrig har været... Vore forbrydelser skal vokse."
Forbryderne lytter ind imellem til en spændingsoppiskende radioreportage om sig selv og er lige ved at tro på romantiseringen. Scott er samtidig klar over, at banden er et noget tilfældigt sammenrend, og at den allerstørste trusel mod hans egen personlige overlevelse er indre opløsning i gruppen: "Alle truer alle og alle er truede."
Scott er filosoffen, som gerne overlader kampen om lederskabet i banden til de andre. Og de slås om det - båret frem af presset udefra og af den indre splittelse i gruppen. Skal man heroisk lade sig meje ned af politiet eller skal man uheroisk overgive sig. Forbryder Bob siger: "Jeg er træt af at være den de tvang mig til at være." En anden taler om "den luksus at være kujon".
Homoerotik
Magtbalancen skifter konstant - godt hjulpet på vej af forbrydernes æres- eller mandekodeks, af gruppens homoerotiske spændinger samt af nogle kraftige udspil fra en outsider, en politimand, som er gået over til fjenden. Han er tiltrukket af forbrydermiljøet og af det erotiske fællesskab. Eller hvad er han, og hvem er han, når det kommer til stykket?
Selv om tiden og tonen og situationen er en ganske anden, er det svært ikke ind imellem at blive mindet om Quentin Tarantinos film Reservoir Dogs, som også handler om opløsning og magtkamp hos en bande efter en mislykket forbrydelse. Men hvor Tarantino koncentrerer sig om volden og opløsningen og afstumpetheden, lægger Genet vægten på de kønslige og psykologiske spil samt på forrædderierne og på forventningerne om forrædderi: "Det er vidunderligt at skifte side," siger én, og en anden: "Forrædderi smager sødt."
Mens Tarantinos mænd slagter hinanden i en blodig kamp mod nederlaget, tager Genets personer imod det som en ny (man tvinges næsten til at sige) personlighedsudviklende mulighed. Spendid's spilles hjem på en alvorlig intensitet, søde stemninger omkring mandekærlighed, et anti-stjerne gruppespil, som er begavet, intenst, og hele vejen igennem dybt fascinerende.
*Splendid's. Skuespil af Jean Genet. Instr.: Andras Banfi. Scen.: Kristian Vang Rasmussen. Jumboteatret på Kaleidoskop
