Læsetid: 2 min.

Ækle børn

16. april 1999

Brutale italienske børnehistorier fortalt med stilistisk ynde og pessimisme

ROMAN
Solsikkemarkerne står i prangende blomstring. Solnedgangene ligner flydende æggeblomme. Sommeridyl. I udkanten af Bologna leger en gruppe børn på omkring ti år sammen i en forladt lade på god afstand af lejekasernerne. Men idyllen er kun tilsyneladende i italienske Simona Vincis debutroman, Det er ikke til at vide med børn.
Børnenes anfører er den fjortenårige Mirko, som kommer fra et andet kvarter. Han forstår sig på magtspil. En forskelsløs seksualitet er ved at vågne. Langsomt indfører den store dreng pornoblade, der fra at være billeder af voksne, går over til at vise provokerende børneporno, der ligner deres egne kroppe.
Mirko sniffer de stoffer, han modtager fra to ældre herrer i en bred, uhyggelig bil. Han lover dem at fotografere sine venner og veninder. Langsomt og under kyndig instruktion eskalerer han deres sexlege til et sadistisk omfang med lænker og piske.
Til sidst går det galt, og kliken opløses af sig selv. Og nu står solsikkerne ude på marken som døde sorte mandshoveder.

De fraværende forældre
Romanen er dediceret til "min mor som altid har været der." I Det er ikke til at vide med børn er præpuberteten er en farezone, fordi forældrene er ligeglade og ligegyldige, så børnene ikke opbygger en personligt tilegnet moral.
At sværme for mærkevarer i konkurrence med jævnaldrende, at vente på blive teenagere, men ikke ønske sig at være voksen og moden, at vælge sig lidt ældre forbilleder er indholdet i tilværelsen. En fundamental ensomhed.
Deres tilværelse er splittet i to fortællerum, mellem skole og hjem med småpligter stillet i kontrast til det intensive liv i laden.
Fortællingen er klinisk blottende og stramt disponeret.
Man sporer Vincis underspillede pessimisme ved en naturtilstand med børnemagt på niveau med Blot en drengestreg, en af Villy Sørensens noveller og William Goldings Fluernes herre.
Men glemmer ikke, at voksne kan begå de samme forbrydelser, som under de langvarige krigshandlinger i Serbien.

Truende uhygge
Romanen er både elegant og perfektionistisk oversat af Cecilia Jakobsen - det kan Simona Vinci være glad for. Den 29-årige forfatterinde behersker sine virkemidler, fortællingen foretager en bevægelse, som minder om en stor, roterende ring.
Uden de store italienske armbevægelser har Vinci valgt at fokusere minimalistisk på synet og lugtesansen. De små sanseiagttagelser er tilsyneladende skødesløse og dog højst vigtige for handlingsmønstret. En bevægelse med foden, en sær lugt. Utryghed og kedsomhed.
For den voksne læser kunne børneklikens blomstende uskyld og straf ramme en undertone af voyeuristisk pædofili.
Det er ikke til at vide med børn er en truende fortælling.

*Simona Vinci: Det er ikke til at vide med børn. Overs. af Cecilia Jakobsen. 196 s., 195 kr. Gyldendal

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu