Læsetid: 3 min.

Akademikerne på vej mod skilsmisse

24. april 1999

Uenigheden i Akademikernes Centralorganisation (AC) får nu gymnasielærerne og magistrene til overveje et farvel

Fordelene ved fællesskabet er forsvundet. Vi kan lige så godt gå selv, lyder det fra både Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) og Dansk Magisterforening (DM).
De to organisationer overvejer nu, om de skal forlade forhandlingsfællesskabet i Akademikernes Centralorganisation (AC).
Begge organisationer er dybt utilfredse med resultatet af årets overenskomstforhandlinger, som blev forhandlet i hus af AC.
Omvendt er de andre medlemmer i AC nu så trætte af gymnasielærerne og magistrene, at de er klar til at forandre forhandlingssystemet.
Derfor kan det være sidste gang, AC's 22 organisationer bliver enige om et fælles forhandlingsudspil, som de står last og brast om igennem forhandlingerne.
Det er anden gang i gang i træk, DM siger nej, mens det for GL blev til nej i både 1993 og 1995.
"Det må give anledning til kritisk at vurdere vores egen overenskomstforberedelse og overenskomsttaktik. Det nuværende system kan efter min mening ikke overleve," siger Per Clausen, der er formand i Dansk Magisterforening.
Frontkæmperen i gymna-sielærernes nej-kampagne, Jens Otto Madsen, der er medlem af GL's hovedbestyrelse og forhandlingsudvalg, forventer en snarlig skilsmisse.
"Jeg tror, at det er slut med AC's forhandlingsfællesskab for vores vedkommende."
Han vil nu undersøge mulighederne for at finde fodslag med andre organisationer og ser DM som en oplagt partner.
"Den behandling, vi har fået, og den arrogance, som AC's formand har udvist, har medført, at man alvorligt dis-kuterer i GL, om man overhovedet skal være medlem i de kommende år," påpeger Jens Otto Madsen.
Det er der gode grunde til, lyder det fra AC-formanden, Svend M. Christensen. Han er tydeligvis træt af den hårde kritik fra gymnasielærerne og magistrene.
"De kender jo spillets regler og har selv valgt at være med i et solidarisk forpligtende samarbejde."

Hurtig evaluering
Svend M. Christensen vil allerede på et forhandlingsseminar i begyndelsen af maj tage AC-samarbejdet op til evaluering:
"Når forhandlingerne flytter til et decentralt niveau, så må man overveje om den vægt, man hidtil har lagt i de centrale forhandlinger, er den rigtige."
Hans opfordring til forandringer af forhandlingsfællesskabet får opbakning fra de store organisationer i AC.
Hos Danmarks Jurist- og Økonomforbund, der selv sagde nej til AC-aftalen i 1997, er chefforhandler Sine Sunesen klar til forandringer.
"Jeg er ret overbevist om, at vi forhandler sammen på en anden måde næste gang. Jeg er tilhænger af, at man skal lave en løsere konstruktion, så alle kan komme ud og møde deres direkte modpart. Hvis utilfredsheden er så massiv i enkelte grupper, så må de selv se, om de kan gøre det bedre i forhold til arbejdsgiverne. Men der er en pris ved det: Det er for egen regning," påpeger Sine Sunesen.
Hos Ingeniørforbundet foreslår formanden, Finn R. Larsen, at AC ser tilbage til 1989.
"I 1989 havde vi et system, hvor de enkelte grupper kunne vælge hovedresultatet fra og gå ud og forhandle selv. Når der bliver flere ting lagt ud lokalt, så skal vi selvfølgelig også overveje, hvordan vores organisation og vores samarbejde skal skrues sammen," siger Finn R. Larsen.
"Men organisationerne skal være opmærksomme på, at de ikke får fællesskabets styrke med."
Det er både gymnasielærerne og magistrene alt for godt klar over.
Begge organisationer husker stadig skrækhistorien fra 1981, hvor Dansk Socialrådgiverforening gik alene i konflikt uden at få arbejdsgiverne tilbage til forhandlingsbordet.
Efter 149 dages konflikt måtte socialrådgiverne kapitulere og måtte de næste fem år betale ekstra strejkekontingent.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu