Læsetid: 2 min.

Alternativer bliver jordet

17. april 1999

Når stregen til en ny motorvej først er slået, så levnes ingen plads for andre løsninger. Transportrådet retter hård kritik mod beslutningsgrundlaget for store trafikinvesteringer

BESLUTSOMHED
Modstandere af nye motorveje kender det alt for godt. Nok holder Vejdirektoratet de lovpligtige høringer for offentligheden, men kritik og indvendinger preller af.
Det er som om, beslutningen er taget på forhånd, og den fornemmelse hos nogle borgere, bliver nu understøttet af Transportrådet.
"Der bliver for hurtigt tegnet streger i landskabet. Derefter er det svært at få alternativer ind," siger Susanne Krawack, der er sekretariatschef for det uafhængige råd - nedsat af Folketinget - som netop har udsendt en rapport, der blandt andet kritiserer beslutningsprocessen omkring vejudbygningen Odense-Svendborg.
Her druknede indvendinger mod motorvejen og for bane-alternativet i tekniske modargumenter, og hele beslutningsprocessen var meget uklar for borgerne.
Også selvom Vejdirektoratet for første gang undersøgte, om en forbedret togbane mellem de to byer kunne klare behovet for motorvejen.
"Men sammenligningsgrundlaget var ikke godt nok," påpeger Susanne Krawack.

Motorveje uden effekt
Hovedproblemer er efter rådets mening, at myndighederne ikke fra starten har gjort sig klart, hvad målet er med projektet.
"Vores pointe er, at politikernes grundlag for at tage en beslutning, og borgernes mulighed for at præge debatten bliver bedre, hvis myndighederne fra starten definerer, hvad det er for et behov eller problem, der skal klares," siger Susanne Krawack.
Altså ikke noget med først at sige motorvej, og derefter tage debatten. Så er løbet kørt for alternativerne.
Det er eksempelvis set ved ved Storbæltsforliget, hvor nordjyske politikere krævede to motorveje for at stemme for broen.
"Det er jo omkostningsfrit for en region at bede om en motorvej, selvom vi forskere ikke kan dokumentere, at motorveje generelt skaber økonomisk udvikling," siger Bent Flyvbjerg, der er professor i planlægning ved Aalborg Universitet.
Om der eksempelvis er behov for de to allerede vedtagne motorveje fra Aalborg og videre nordpå kunne let vurderes ved et lille pædagogisk tankeeksperiment, mener professoren.
"Hvis de nordjyske politikere fik statens hundreder af millioner i hånden, og frit kunne bruge dem, som de ville, så kom sandheden frem," mener Bent Flyvbjerg, der er overbevist om, at de ikke ville bruge dem til at bygge motorveje.

Hvad skal vejen nytte?
Han er fortaler for at indføre en beslutningsproces, der tager udgangspunkt i målene for en løsning frem for at lægge sig fast på en motorvej fra starten. Netop som Transportrådet anbefaler.
"Om der skal skabes økonomisk udvikling, løses miljøproblemer eller løses et trafikproblem, bør defineres først. Derefter kan forskellige løsningsforslag lægges frem," siger Bent Flyvbjerg, der mener, det vil give den bedre diskussion af alternativer, der er brug for.
Modstandere af motorveje har stor erfaring med, hvor svært det er at få alternativer taget alvorligt.
"Processen har været en slags goddag-mand-økseskaft, hvor alternative løsninger aldrig har haft en chance," siger Svend Vestergaard Jensen fra gruppen "Jyder mod overflødige motorveje", der forsøger at påvise, at der ikke er behov for motorvejen mellem Århus og Herning, mens Vejdirektoratet er inde i en fase, hvor det handler om, hvorvidt motorvejen skal tage et sving udenom en mose med truede frøer.
Miljøorganisationen NOAH mener, at beslutningsprocessen bag de motorveje, der endnu ikke er bygget, bør gå om.
"Transportrådet kritik må give stødet til, at alle projekter bliver revurderet," siger Ivan Lund Pedersen fra NOAH.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her