Læsetid: 1 min.

Det er bare ekstremt ekstremistisk

8. april 1999

På Edison-scenen kan man lære, at terrorisme og demokrati er uforenelige modsætninger.
Skulle det nu være noget nyt?

TEATER
En infernalsk larm flænser tilskuernes øregange det første alt for lange stykke tid af forestillingen Den yderste konsekvens, som spiller på Edisonscenen.
Passende måske, fordi stykket netop drejer sig om de skærende modsætninger. Sort og hvidt, rødrandet terror og borgerligt demokrati, Rote Armee Fraktion og efterkrigstidens Vesttyskland.
Man følger RAF's ideer fra vugge til grav. Fra første bombe til terroristernes sidste suk bag de tremmer, der i Christian Lemmertz' bryske scenografi omkranser teaterscenen.
Forestillingen er den delvist autentisk fortælling om hjernerne bag RAF, de unge venstreekstremister Ulrike Meinhof (Kirsten Olesen), Gudrun Ensslin (Karen-Lise Mynster) og Andreas Baader (Jens Albinus), som kæmper for deres politiske idé om at vælte den vestlige kapitalisme.
Her kan man altså blive belært om, at terrorisme og demokrati er uforenelige modsætninger, og at kampen mellem dem står, til den ene part bukker under. Skulle det nu være noget nyt?
For at det ikke skal være lyv, sættes terroristernes morderlig konsekvente altruisme på bedste folkeskolemanér op mod nutidens individualister, hvad enten de er efterlønsmodtagere, bistandsklienter, binko-banko-seere, teatergængere, eller hvad de nu sysler med.
Så kan vi allesammen se forskellen og føle os ekstremt ekstremistiske.

Humor og brutalitet
Demokratiets linjevogter spilles med et sjældent publikumstække af Ole Lemmeke, der skælmsk kredser rundt om de unge terrorløver i buret. Mest af alt minder Lemmekes figur om en af nutidens seervenlige politikere, der kan få lirket et smil af folk, inden de keder sig ihjel, men i stykket forestiller han politichefen Horst Herold, der er leder af Stammheim-fængslet, hvor de tre terrorister endte deres liv.
Det er Lemmekes humor, Lemmertz sans for brutalitet og Kirsten Olesens tætsiddende monolog og ukuelige tavshed, som løfter den ekstreme forestilling. Havde det ikke været for dem, havde den bare været langt ude.

*Den yderste konsekvens. Instruktion: Richard Turpin. Scenografi: Christian Lemmertz. Betty Nansen Teatrets anneksscene Edison. Til 8. maj

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her