Læsetid: 11 min.

Det bibelske Israel har aldrig eksisteret

29. april 1999

Vi misforstår det hele, hvis vi spørger efter den historiske baggrund for Bibelen, hævder teologiprofessor Thomas L. Thompson. Her fortæller han om Det Gamle Testamentes
tilblivelseshistorie og om de skarpe reaktioner i Israel

Interview
Thomas L. Thompson har siden 1993 været professor ved det teologiske fakultet på Københavns Universitet. Men faktisk afleverede han sin doktorafhandling om de bibelske patriarker allerede i 1971. I de mellemliggende år har han været mere eller mindre udelukket fra den akademiske verden på grund af sine kontroversielle opfattelser af Bibelen, og i perioder har han måttet tjene til livets ophold som malersvend og altmuligmand.
Thompsons synd består i gennem flere værker at have bestridt den historiske baggrund for de bibelske fortællinger. Først påviste han, at historierne om Abraham og de øvrige patriarker ikke har bund i nogen eksisterende fortid.
Dernæst, at det israelske folks tidlige historie kunne lokaliseres til et mindre område i højderne nord for Jerusalem. Der var altså ikke belæg for et historisk Israel, omfattende hele Palæstina, Judæa og Samaria - Vestbredden - inklusive. Og der havde heller aldrig været et stort kongedømme med Saul, David og Salomon i Jerusalem i det tiende århundrede før Kristi fødsel.
Faktisk mener Thompson - og efterhånden en del ligesindede - at Det Gamle Testamente allertidligst stammer fra det 5. århundrede før Kristi fødsel. Det vil sige fra hellenistisk og romersk tid, hvilket er 500 år senere end tidligere antaget.
"Bibelens fortællinger om Israel er overhovedet ikke en national, men en universel historie," siger han.
"Historien om Abraham er således en specifik illustration af historien om Babelstårnet. Abraham-historien illustrerer, hvordan ét af de folkeslag, der opstod, blev spredt, da Gud slog tårnbyggerne med forskellige tungemål, så de ikke kunne forstå hinanden."

Historier - ikke historie
Tiderne er skiftet siden Thompson påbegyndte sit arbejde, og nu har han udsendt en bog, der samler hele hans hidtidige forskning i alment tilgængelig form, The Bible in History. How Writers Create a Past. (Jonathan Cape. London).
Meget kort kan Thompsons opfattelse resumeres i, at Bibelens historier også var historier fra gamle dage, da de i gamle dage blev nedskrevet og samlet. De repræsenterede allerede dengang en mytisk tradition, og de blev samlet for at forvalte denne tradition.
"Det Gamle Testamente er både en samling af tekster og en kommentar til disse," forklarer Thompson.
"Det er overvejelser om, hvordan traditionen kan bruges, der ligger bag kompileringen af dets tekster. Jeg hælder mere og mere til, at Det Gamle Testamente er en meget skole-orienteret tekst."
"Vi har ikke nogen påvist samfundsstruktur, der underbygger antagelserne af, at dele af Bibelen skulle være ældre end hellenistisk tid. Dele af traditionen stammer dog helt tilbage til Jernalderen (Det 10. århundrede f. Kr., red.). Det gælder en enkelt af stamtavlerne, nemlig Ismaels, og det gælder historien om Bileam og det talende æsel. Vi mener også, at ophavsmændene til Anden Kongebog har brugt lister over rigtige fortidskonger til deres historier."
- Men det er historier, ikke historie?
"Vi stiller de forkerte spørgsmål, hvis vi spørger til, hvad der historisk skete i bibelsk tid. Det Gamle Testamentes fortællinger minder langt mere om andre kendte oldtidsskrifter fra Mesopotamien, Egypten og Fønikien. De er samlinger af den tradition, man kender på det pågældende tidspunkt. Det Gamle Testamente handler ikke om, hvad der skete i gamle dage. Det handler om, hvad man tænkte og skrev og valgte at videreføre indenfor en intellektuel tradition. Dets fortællinger er både skrevet og samlet som tradition af helt andre grunde end historisk interesse."
"Selvom de, der samlede Bibelen derved samlede en oprindelseshistorie om "Det Gamle Israel", og selvom de brugte den til at forme deres egen selvforståelse som "Det Nye Israel", så lå deres interesse ikke i at genskabe en historisk fortid. Den lå ikke en gang så meget i at genskabe en mytisk fortid, som den lå i den transcendente mening, der kunne uddrages af myterne."
Om denne måde at opfatte verden på skriver Thompson i sin bog:
"I antikken bliver de individuelle erfaringer filtreret gennem en opfattelse af en større virkelighed og implicit også en større erfaring. Begivenheder i tiden kan være bedrageriske, og verden er ikke altid, som den ser ud til. Hverdagens tildragelser opfattes som forbigående, foranderlige udtryk for noget mere stabilt, varigt og virkeligt. Intet af det, vi kender, varer. Alt levende dør. Ånden, som er fri for verdens omskiftelighed og derfor mere virkelig..."
Denne opfattelse påvirkede også historiesynet, forklarer Thompson. Stedfundne begivenheder var ikke vigtige i kraft af deres virkelighed, de repræsenterede kun overfladen på en virkelighed, der befandt sig bag alle forandringer og al forvandling. Det var de glimt, begivenhederne gav den indviede, af en uforanderlig, transcendent og evig virkelighed, der var vigtig. Derfor kunne man ligeså godt bruge overleverede fortællinger som virkelige tildragelser.

Hellenistisk baggrund
Paradoksalt nok har netop de kirketeologer, der har villet forsvare Bibelens historier som sande, henholdt sig til et meget moderne historiebegreb, påpeger Thompson:
"Det begyndte med, at folk som Aldous Huxley og Bernhard Shaw i forlængelse af Darwin såede tvivl om de bibelske sandheder. Og så lod Kirken sig forlede til at forsvare historierne som sande. Men i denne proces accepterede den en opfattelse, som faktisk stammer fra Oplysningstiden, nemlig at historie er en norm for sandhed. Det er faktisk en meget moderne opfattelse," siger han.
- Fortæller historieopfattelsen hos Det Gamle Testamentes ophavsmænd os noget om datidens samfund?
"Det gør den absolut. I et historisk perspektiv er teksterne netop brugbare ved det, de fortæller os om ophavsmændenes samtid og om, hvilken viden der var tilgængelig for dem. Det Gamle Testamente samler traditionen, men den bliver kommenteret og sammensat med et kritisk blik og et bestemt mål for øje," påpeger han.
"Betragter man eksempelvis en historie som den om Moses og den brændende tornebusk ud fra et narrativt synspunkt, så hænger den overhovedet ikke sammen. Det virker som om, det er tekststumper, der er samlet sammen i en bunke."
"Ligeledes finder vi mindst fem forskellige forklaringer på, hvordan Saul døde. De kan altså ikke allesammen være rigtige. Men teologisk giver eksempler som disse mening. Saul-historierne handler alle om, hvordan man skal forholde sig til Messias' død."
- Apropos Saul som Messias-skikkelse, så drager du i din bog sammenligninger mellem Det Gamle og Det Nye Testamentes fortællinger. Du sammenligner historien om kong David, der opgiver sin egen vilje og overgiver sig til Gud med Markus-evangeliets beretning om Jesus i Gethsemane Have, hvor Jesus siger: 'Dog ikke, hvad jeg vil, men hvad du vil'?
"Det er, fordi Markus foretager sig det samme, som dem, der skrev historien om David gjorde, og han gør det med samme formål, nemlig at understrege følelsen af det guddommelige som noget af en anden verden, en transcendent virkelighed, der befinder sig over den synlige."
"Bibelen har en klar fornemmelse for, at den sanselige virkelighed er flydende og forståelsen af den tentativ. At mennesker ikke kan fatte helheden. Den måde, man kan forstå det transcendente på, er gennem gentagelsen. Det er sådan, Gud viser sig for mennesker, og dér er individerne, hvad enten det er David eller Jesus, ikke vigtige."
Her bliver den hellenistiske baggrund vigtig, forklarer Thompson. Opfattelsen af en transcendent virkelighed, der unddrager sig vore sanser, men som er den rigtige virkelighed i sin uforanderlige evighed, har Bibelen fra grækerne.
- Er din stærke betoning af en hellenistisk tankeverden bag Bibelen ikke et kontroversielt synspunkt?
"Uheldigvis jo. Men Bibelen stammer fra hellenistisk og romersk tid. Før min egen generation daterede man det meste af Det Gamle Testamente til Jernalderen, det 10. århundrede f. Kr. Det har man henad vejen revideret til det 8.-7. århundrede og noget af den til det 6. århundrede. For omkring 50 år siden nåede man så frem til, at det meste af Det Gamle Testamentes tilblivelse er afsluttet i det 6. århundrede f. Kr."
"Men i 1970'erne skete der et radikalt skift i dateringen. Det er nu fastslået, at ingen af teksterne er fra tidligere end det sene 5. århundrede, altså den hellenistiske periode."
"Vi finder samme fornemmelse i Bibelen som hos Platon af en transcendens, der kun stykkevis og delt kan opfattes af mennesker. Og hos Aristoteles er gud overhovedet ikke en personlig gud."
- Ejheller hos Sokrates!
"Af gode grunde! Sokrates er Platons opfindelse, ligesom Prædikeren i Bibelen er en opdigtet Salomon. Det er derfor Sokrates altid får ret! Der er tale om en gammel teknik med at lægge visdommen i munden på en helt eller høj konge."
- Sokrates er vel nærmest er en anti-helt.
"Sokrates er en Jesus-skikkelse. Han siger sandheden, truer øvrigheden og henrettes til sidst. Hans type rummes også indenfor denne genre, vægten ligger blot et andet sted. Det fælles for ham og Prædikeren skal søges i det tragiske aspekt. Også Prædikerens Bog ender jo tragisk med, at al hans visdom intet betyder."

El Elyon
- Du fremhæver også formuleringer, der giver mindelser om fjernøstlig tankegang snarere end mellemøstlig. Der tales om en Højeste, et guddommeligt princip, der er over Jahve?
"Det er den slags stykker, der bliver forbigået i tavshed eller bortforklaret. Som eksempelvis denne: 'Lad de gamle berette for dig: Da Den Højeste fordelte folkene, da han skilte menneskene fra hinanden, fastsatte han folkenes områder efter tallet på gudssønnerne. Jahves del blev hans folk: Jakob blev hans arvelod.' Her er Jahve én af gudssønnerne! Det er endog meget klare passager som denne, der er blevet bortforklaret."
(Den danske 1992-oversættelse har valgt 'Herren' fremfor 'Jahve'. I den nye danske kirkebibel fordeler 'Den Højeste' således Israel til 'Herren'. red.)
"Men hvor kommer sådanne passager fra?" spørger Thompson. Han påpeger, at vi har positiv viden om forbindelser østover fra Mellemøsten.
"Vi ved, at perserreligionen zoroastrismen kom til Indien i det 3. århundrede f. Kr. Og der er formuleringer i Prædikeren og i Ordsprogenes Bog, der minder mig om kinesisk filosofi. Og hele den fornemmelse for det guddommelige, der kommer til udtryk i teksterne giver mindelser om buddhismen."
- Og hinduismen, El Elyon som et overpersonligt gudommeligt princip svarer til den hinduistiske forestilling om Brahman?
"Ja, og til den ægyptiske Ptah fra tidligt i det 2. årtusind f. Kr. Her tales også om 'det guddommelige'."
"Det er i menneskers forsøg på at fortælle om Gud, at han gøres personlig. Det er det, der skaber alle historierne og også alle de mange guder, som må opfindes for, at de kan passe til hver enkelt historie."

En spirituel milepæl
- Jeg havde egentlig fået den opfattelse ved at læse din bog, at Bibelen befinder sig på overgangen mellem et antikt gudsbegreb, hvor hvert folkeslag har deres personlige gud, som hjælper specielt dem, og et mere universalistisk begreb om en almægtig, transcendent gud? Men nu lyder det, som om der oprindelig har været tale om et universelt princip, der så er blevet 'fortalt ud' i mange guder for så atter at blive forstået som universelt i Bibelens fortolkning?
"Man kan ikke se det som en historisk succession. Der er sideløbende to forskellige ting på færde. Den ene optræder, hvor der tales om det guddommelige, og den andet, når der fortælles historier. Det Gamle Testamente opererer med to slags historier: Dem om de buldrende helte - og så de selvkritiske passager, der er skrevet af filosoffer for filosoffer."
"De, der skrev og samlede Det Gamle Testamente, opfattede den Jahve, de fandt i traditionen, som en Jahve, sådan som menneskene forstod ham. Derfor fremstår han kun stykkevis og delt. Det er menneskenes opfattelse af Gud, vi har fået overleveret."
- Hvorfor samle traditionen, hvis de havde den opfattelse?
"Fordi man, hvis man læser traditionen omhyggeligt, kan få øje på Gud i sprækkerne mellem stumperne."
"Værdien af den bibelske tradition ligger i, at den giver os sprog for menneskelivets vilkår. Men kirketeologer, der forstår sig selv som dem, der forklarer, hvad Kirken tror, ender i apologi."
- Kan man ikke betragte Bibelen som et værk, der formidler netop troen på et universelt guddommeligt princip, som vi kun erkender stykkevis "i et spejl, i en gåde", som der står hos Paulus?
"Det er selvfølgelig fundamentalt. Den formidler angsten ved kun at se i et spejl og det guddommelige som et ekko af vores forståelse af, hvad livet er. Den formidler begrænsningerne ved at være menneske, men også bekræftelsen - på godt og ondt."
- Kan man så ikke se Bibelen som en spirituel milepæl, historisk set?
"Jo bestemt, og her må man selvfølgelig tænke historisk. Hvad Bibelen repræsenterer i filosofihistorien er det fulde udbytte af det, der kommer ud af den assyriske og hellenistiske tankeverden."
"Vi kommer tæt på nogle af de tidligste strømme i den tradition, der ligger til grund for vores tænkning og for, hvad vi har sprog for. De har betydning for vores intellektuelle selvforståelse."
"Blandt andet ser vi skabelsen af den kritiske tanke, der forholder sig forskende til alle de svar, vi tror, vi kender. Jobs Bog, eksempelvis, er en katekismus i alle de hævdvundne sandheder, indtil det sted, hvor han pludselig siger, at alt, hvad han har troet, var forkert - og vi ser, at sandhederne er tomme."
"Genopstandelsestemaet er ligeledes centralt: Tanken om, at der ud af tragedien vokser håb. Bibelen giver den et sprog, som den ikke havde haft. Her må vi tale evolutionært."

Israelske reaktioner
- Nu eksisterer det historiske Bibelsyn jo lyslevende i dag, nemlig hos de ortodokse og konservative i Israel. Efter din bog har deres krav på Judæa og Samaria vel ikke megen legitimitet tilbage. Har der været politiske reaktioner?
"Der eksisterer en splittelse mellem israelske arkæologer. Fakultetet i Tel Aviv er meget på vores linje, mens universiteterne i Jerusalem og Haifa er mere traditionelle. Jeg holdt en forelæsning på det hebraiske universitet i Jerusalem, hvor de fleste fandt det vanskeligt overhovedet at diskutere mine synspunkter."
"Der er to ting på færde. For det første er Jerusalem blevet langt mere konservativ end tidligere. Før besættelsen af Vestbredden var universitetet i Jerusalem således liberalt. Nu stemmer de fleste på Netanyahu. Og for det andet er der stærke bevillingsmæssige interesser og akademiske meriteringsinteresser på spil."
"I Tel Aviv derimod stemmer de fleste på Arbejderpartiet, er med i Fred Nu bevægelsen og betragter i stigende grad arkæologien som et politisk felt. De forsøger at rekonstruere områdets virkelige kulturhistorie fremfor at forsøge at rekonstruere den fortid, der er beskrevet i Bibelen."
- Hvordan reagerer palæstinenserne?
"Spørgsmålet om fortiden er også ved at være et vigtigt emne for dem. De er ved at få en ikke-defaitistisk opfattelse. Omkring 1960 troede også flertallet af palæstinenserne, at Gud havde givet landet til Israel!"
"Desuden har forskningen en indflydelse på deres egne bestræbelser på at forstå islam på en ikke-'taleban'-dogmatisk måde. Man kan ikke kritisere Koranen, det er udelukket. Men der opstår teologiskoler, der er kritiske og åbne, og hvor man lærer de studerende om jødedom og kristendom i et kritisk perspektiv - i håb om, at de så vil drage deres egne slutninger vedrørende islam. Mine bøger oversættes faktisk nu til arabisk."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu