Læsetid: 4 min.

Biogas mangler en gulerod

6. april 1999

80 landmænd på Lemvig-egnen er fælles om et velfungerende biogasanlæg, men lave energipriser presser økonomien

Foråret nærmer sig, og landet over er landmænd ved at sprede den nærende gylle ud over markerne.
Det kan lugtes i miles omkreds. Men ikke hos landmand Henry Jensen ved Lemvig. Her er en medhjælper i fuld sving med gyllesprederen, men dunsten af bidende ammoniak mangler.
"En af fordelene ved biogasanlæg er netop, at gyllens lugt forsvinder," siger Henry Jensen, næstformand for Lemvig Biogasanlæg, som ejes af 80 landmænd.
Henry Jensen spreder først gyllen, efter at den har været omkring landets største biogasanlæg i Rom, tre kilometer fra hans gård på 90 ha.
Mindre lugtgener er en af de mange fordele ved biogas-anlæg. Kun den usikre økonomi er et minus.
Anlægget i Lemvig balancerer økonomisk omkring nul. Der er ikke megen plads til at rokke med ørerne.
"De lave priser på energi rammer vores anlæg, fordi vores gas-produktion fra gyllen sælges i konkurrence med andre brændstoffer, og de er i bund i disse år" siger Henry Jensen over eftermiddageskaffen, hvor han ind imellem får instrueret sin anden medhjælper i, hvad han skal lave efter kaffetid.

Arabere sætter prisen
Lemvig Biogasanlæg startede i 1992, og dengang så økonomien fornuftig ud.
Gasprisen var på et højt niveau, og landmændene kunne blive andelshavere uden at tage en krone op af lommen. De fik oven i købet ekstra tilskud til at bygge de lovpligtige gylletanke på deres gårde.
"Der blev jo råd til at bygge lidt ekstra," siger Henry Jensen, der fik lavet en rende til at opsamle gylle, hvis gylletankene ude bag den fire-længede gård springer læk.
"Den havde jeg nok ikke bygget, hvis vi ikke havde fået det større tilskud ved at gå med i biogasanlægget," lyder det med et smørret smil fra næstformanden i biogasanlægget.
I dag har alle landets landmænd fået bygget de nødvendige gyllebeholdere, og derfor kan de ikke lokkes med tilskud til gylletanke.
Derfor mangler der nu en økonomisk gulerod, hvis landmænd skal starte nye biogasanlæg, mener Henry Jensen.
Økonomien i nye anlæg er helt overladt til salgsprisen på biogassen, og den er lav i disse år, fordi den følger den lave verdensmarkedspris på råolie.
"Før jeg kom med i biogasanlægget, glædede jeg mig, når olieprisen faldt. Men nu håber jeg, at den stiger," siger Henry Jensen, der dagligt gransker Jyllands-Posten for at følge med i araberes, nordmænds og andre olieproducenters gøren og laden, som i værste fald kan sende rystelser ind over Lemvig og omegn.
Og skulle det gå helt galt, så hæfter Henry Jensen for 40.000 kroner.

144.000 tons gylle
Hver tirsdag kommer en stor tankbil fra Lemvig Biogasanlæg og pumper grøden fra biogasproduktionen ud i hans gylletanke.
Tankbilen kører retur med ny gylle fra hans 70 malkekøer. På biogasanlægget bliver gyllen blandet med slagteriaffald og slam fra kommunens rensningsanlæg.
"Gylle blandet med affald giver en langt højere gasproduktion, end hvis vi alene brugte gylle," fortæller Per Ole Sørensen, der ikke som landmændene kan sige sig fri for at slås med lugtproblemer.
Han er driftsleder for anlægget, som årligt kan behandle 144.000 tons gylle, slagteriaffald og slam, der sender en vis stank ud over industrikvarteret i landsbyen Rom. Men ingen naboer har klaget i de syv år, de store siloer og beholdere har været i drift.
Den sammenrørte grød giver cirka fem millioner kubikmeter gas om året, fundamentet i anlæggets økonomi.
Via en gasledning aftager Lemvig Varmeværk al gassen og bruger den til at producere el og varme.
"90 procent af vores indtægt kommer fra gas-salg, derfor er vi så afhængige af gas-prisen," siger Per Ole Sørensen, der på sidste uges generalforsamling i selskabet kunne fremvise et regnskab med et beskedent minus ud af en omsætning på 11 mio. kr.
Men der ville have været plus, hvis ikke lige der var store advokatudgifter til en yderst kompliceret sag ved Gas- og Varmeprisudvalget. Udvalget skal nemlig afgøre, hvordan gasprisen nøjagtigt skal afregnes med Lemvig Varmeværk, som ønsker at få prisen yderligere ned.

Vindmøller forgyldes
Per Ole Sørensen tror nok, at sagen lander på et rimeligt niveau, men han er ærgerlig over, at økonomien på anlægget generel er så stram.
Landmændene må nemlig ikke tjene på deres biogasanlæg. Skabes der et overskud, skal det straks bruges til at sætte gasprisen og dermed varmeprisen for Lemvigs borgere ned. Driftslederen brænder efter at eksperimentere mere med produktionen og dermed få nye driftserfaringer, men det er der ikke råd til.
"Biogas-anlæg har fortsat børnesygdomme, så der er brug for en løbende udvikling, og den kunne vi bidrage med, hvis økonomien var til det," siger driftslederen, der holder sig til at tale om det rent tekniske.
Brok over politikere tager næstformand Henry Jensen sig af på sin egen, lune facon hjemme ved kaffebordet, som de to medhjælpere forlængst har forladt.
Arbejdet kalder, men Henry Jensen giver sig tid til at forklare, hvorfor han synes, at tilskud til biogas ville være på sin plads.
"Vindmøllerne har fået statstilskud, og jeg synes, at biogasanlæg er lige så fornuftige, de producerer jo også CO2-neutral energi," fremhæver Henry Jensen.
Han medgiver, at landmændene har nogle fordele ved biogas.
Gyllen bliver bedre omsat og lugter derfor mindre og er mere skånsom over for planterne.
Men det er ikke nok fordel til, at landmænd tør starte nye anlæg, mener Henry Nielsen:
"For os landmænd skal det kunne betale sig økonomisk."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her