Læsetid: 3 min.

"Det' dig; det' mig; det' os"

10. april 1999

At få lov at se dig opdage, at du har en skygge, er som at blive velsignet af alverdens bankende børnehjerter

Luna
Af årsager som er irrelevante og ulogiske - og dermed helt naturlige - har jeg fået den ære, den gave, at leve sammen med et barn. Hun hedder Luna som månen - or the other way around: Månen er opkaldt efter Luna. Det kan ikke være anderledes. Fordi.
I dette øjeblik vandrer hun rundt ude på vejen med to år og 152 dage i sit hjerte. Hun smiler, griner, elsker og tænker. Hun leger, spiser, tisser og græder. Hun synger, fortæller, underholder og drømmer. Hun gør alt det, et barn gør, et menneske gør - og mere til. Meget mere til. Og resten. Og det hele.
Universet trækker vejret gennem Luna. Månestøv.

København i sort kul
En aften kom hun ind på mit værelse for at lege. Min bordlampe lyste, og to tændte stearinlys blafrede ved det åbne vindue. Udenfor havde december måned taget sin mørke kappe på; København var badet i sort kul.
Hun kravlede op i min seng og begyndte at hoppe og springe. Øve sig på at slå kolbøtter. Jeg kiggede på hendes adrætte, smidige bevægelser og nød hvert et smil, hun sendte mig. Hun var virkelig på, som man siger i disse medieliderlige dage. Man kunne også bare sige, at hun var levende. Det svarer bedre til de fantastiske kendsgerninger, som ingen kan give et svar på. Ingen har patent på Sandheden - eller også har vi det alle. I don't know. Jeg véd, jeg tvivler.
Luna fortsatte sine akrobatiske øvelser - hun kan rent faktisk slå kolbøtter.

Black Magic
Jeg kiggede ud på nattehimlen og slukkede bordlampen; så kunne vi få et glimt af stjernerne og den arabiske halvmåne.
Og da det var gjort, ændrede hele stemningen sig i (Verdens-)rummet. Lyset var dæmpet, og Luna stoppede med at bevæge sig. Hun satte sig ned og kiggede op på væggen, hvor skyggerne dansede til stearinlysenes flammer: Black Magic, Voodooism, Shadows from Nowhere. Hun blev ved med at kigge - uden at sige et ord. Der var stille som ved Turèlls gravsten, som den hundrededel af et sekund før bomben eksploderer.
Luna rejste sig roligt op, og hendes store skygge tonede frem på væggen. Hun kiggede undrende på skyggen, prøvede at røre ved den. Det lykkedes. Når hun bevægede sig, bevægede skyggen sig også - selvfølgelig, man kan ikke snyde sit eget spejlbillede (jeg har prøvet adskillige gange - uden held).
"Hva' det?," spurgte Luna og pegede på sin skygge. "Hva' det?"
"Det' din skygge, Luna," svarede jeg. "Det' dig."
"Det' MIG!," grinede hun, jublede hun (har du set en tusindfryd svæve?).

Blodet løber
Og så begyndte hun at udforske sin skygge - få den til at vokse og trække sig sammen. Få den til at hoppe af glæde. Få den til at forsvinde og dukke frem igen.
"Det' Luna," råbte hun. "Det' Luna."
Ja, Smukke - det er med trehundrede procents sikkerhed DIG. Ingen andre. Og at få lov til at se dig opdage, at du har en skygge, er som at blive velsignet af alverdens bankende børnehjerter. Enhver blødning standser. Blodet løber.
Fante, Bukowski, Turèll og resten af slænget kunne ikke have gjort det bedre. Dette var Erkendelsens Øjeblik - Live. Straight on.
BBC, CNN, DR1, TV2 - og hvad klodens idiotiske tv-kanaler ellers hedder - kan godt pakke deres habengut sammen. De har forfejlet deres opgave - de gengiver ikke Livet, som det er. De viser kun facetter af Livet. Viser kun, hvad de vil se. Ikke hvad der er, er, er.
Luna, Månebarn, Menneske - hvis jeg havde magt over Livet, Tilværelsen, Eksistensen, ville jeg bade din krop i blomstervand og puste sommerfuglenes vingestøv ned i dine lunger. Jeg ville lade dig svæve på skyerne og plukke stjernerne. Jeg ville gøre alt for dig - velvidende at du nok skal klare det hele selv. Du er allerede igang. Det begyndte før din fødsel, før du som sædcelle - med trehundrede millioner kammerater i røven - som den første trængte ind i ægget; det begyndte med Livet. Vi er alle født vindere.
Og i bund og grund er disse ord ligegyldige: Du trækker vejret - and that´s what counts.
Tik, tak, tik, tak, tik, tak...

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her