29- årige Kenneth Mejlstrup har ingen fast indtægt. Han er arbejdsløs, men har sagt nej til kontanthjælp, fordi hjælpen kræver, at han lader sig aktivere i det, han kalder hjernedøde projekter
RET ELLER TVANG
Han har intet job, ingen fast indkomst og ingen bolig.
Han lever af lidt sort arbejde i ny og næ, men mest af sine venners gode vilje.
Måske er han en af de mange arbejdsløse, der ifølge socialforsker Steen Bengtsson har brug for andet og mere end det 'spark bagi' som aktiveringen tilbyder, fordi hans problem ikke kun er ledighed i traditionel forstand.
Efter otte år i ledighed, og en social deroute udi hjemløshed og fattigdom, skal der måske mere til.
I hvert fald vil 29-årige Kenneth Mejlstrup ikke sparkes mere.
"Jeg finder mig ikke i hvad som helst - og slet ikke i de tåbelige aktiveringstilbud, kommunen kommer med," siger han som begrundelse for, at han har sagt nej til kontanthjælp.
Ingen aktivering - ingen kontanthjælp, lyder nutidens kommunale regnestykke, og med sit nej til aktiveringen. har Kenneth Mejlstrup afskåret sig selv fra den kontanthjælp, der trods sin ringe størrelse på 7.180 kroner før skat om måneden, gør det muligt for uforsikrede arbejdsløse at overleve.
Der er godt 30.000 kontanthjælpsmodtagere, der hver dag arbejder i forskellige aktiveringsprojekter for deres penge.
Men Kenneth Mejlstrup har lavet sit eget regnestykke og er kommet frem til, at kontanthjælpen og den medfølgende aktivering har en alt for høj pris, han ikke vil betale.
Information møder ham i et stort gammelt hus langt ude i den vestsjællandske idyl, hvor han i øjeblikket bor hos en kammerat og dennes kæreste.
På gulvet i stuen leger en kanin med en afgnavet majskolbe, og fra et bur i hjørnet kan man ane lyden af legende rotter.
Overalt ligger der kabler, computerdele og cd-rom'er. Kenneth Mejlstrup og vennen, han bor hos, er computerfreaks og bruger næsten al deres fritid på at bygge den fede computer, med alt det bedste hardware.
Edb-evnerne synes Kenneth Mejlstrups sagsbehandler dog ikke at have tillagt særlig stor værdi eller noget særligt fremtidsperspektiv, når hun har skullet tilbyde ham aktivering eller jobtræning.
"Det er som om, sagsbehandlerne har lavet en psykologisk profil af en typisk bistandsklient og en skabelon, som passer til, og så får man tilbudt nogle hjernedøde projekter. Det er nedværdigende," siger han.
Stolthedens pris
Den holdning har i mere end to år betydet, at Kenneth Mejlstrup trods sin arbejdsløshed har levet uden hjælp fra kommunen. Han har derfor ikke haft råd til at betale husleje og har boet rundt omkring hos forskellige venner.
"Det er den pris, jeg betaler. Men det vil jeg hellere, end at få frarøvet min stolthed," siger han, men tilføjer, at det da er svært hele tiden at skulle mase sig på hos sine venner.
Kenneth Mejlstrup stiller ikke ret høje materielle krav til tilværelsen. Til gengæld forlanger han en udfordrende og interessant hverdag.
Således forlod han i 1992 et job som reparatør på et radioværksted, fordi han syntes, det var for kedeligt og ikke indebar udfordring og fremtidsperspektiv nok. Siden har han ikke haft et fast 'ordinært job' med en stabil indkomst.
Ligesom de fleste andre danskere uden en a-kasse i ryggen ville gøre, henvendte han sig på kommunen, hvor han uden videre fik tilkendt kontanthjælp. Det skete uden nogen form for krav eller forpligtelser, andet end at give sin sagsbehandler besked, hvis hans situation ændrede sig.
At Kenneth Mejlstrup fik sine penge "for at holde kæft og ikke lave ballade," som han selv udtrykker det, passede ham dengang fint.
"Jeg er et meget kreativt menneske og laver meget musik og roder med teknik og computere, som du kan se. Så det gjorde jeg så - og hævede mine penge hver den første og brugte tiden på at finde ud af, hvad jeg ville," siger han.
Yde og nyde
Men den blev ikke ved at gå. I 1994 trådte lov om kommunal aktivering i kraft, og kort efter indkaldte Kenneth Mejlstrups sagsbehandler ham til møde. Hvis han fremover ville hæve pengene, måtte han tage imod et tilbud om aktivering. Man skal yde, før man kan nyde, var hendes besked, som var kommet pr dekret fra Folketinget og Socialministeriet.
Efter et år og to projekter i henholdsvis en teatergruppe og som medhjælper på en lokal radiostation, var kommunens liste med - for Kenneth Mejlstrup brugbare - tilbud opbrugt.
"Jeg blev opfattet som et problembarn for kommunen, fordi jeg stadig ikke var kommet videre, og så fik jeg nogle fuldstændigt hjernedøde tilbud. Det værste var et tilbud om at møde i en barak, hvor jeg sammen med en masse andre bistandsklienter skulle samle små pillebeholdere. Det kunne jeg ikke tage seriøst og var der kun en uge," siger han.
Han blev væk fra pillebarakken, og så stoppede kontanthjælpen. I fire måneder levede han af det, han kunne låne af venner og familie, men blev så smidt ud af sin lejlighed, fordi han ikke betalte husleje.
Siden har han ikke haft et sted at bo og ikke haft en fast indkomst og kun været ved sin sagsbehandler en gang. Han henvendte sig med en brochure fra et oplysningsforbund, der tilbød et edb-kursus, som han gerne ville gå på, men som kommunen desværre ikke kunne betale for.
"Jeg har ikke været der siden, for jeg ved på forhånd, at de tilbud, de har, simpelthen er for tåbelige," siger han.
- Hvis du gerne vil have en uddannelse, hvorfor tager du så ikke én på SU som så mange andre unge?
"Jeg tror, det er en blanding af, at jeg er i vildrede og alligevel er klarsynet. Jeg begynder først nu at danne mig en forståelse af, hvad jeg vil, og hvordan jeg vil leve. Jeg kunne godt gå ud og søge et job, få det og passe det - jeg ved bare ikke, om det er mig. Jeg kunne godt tænke mig at gå videre med noget computerværk, som jeg nu har nørdet med i to år.
Tilbud for dumme
- Men så er det jo ikke kommunens skyld, at du lever som du gør?
"Nej, egentlig ikke. Ikke på den måde, at jeg kan sige, at de ikke vil tilbyde mig noget, og at jeg ikke har fået tilbud. Tilbudene har simpelthen bare været for dumme, og det er kommet til, at det er mig, der er nødt til at vælge og ikke kommunen, der gør det for mig - for de valg kommunen træffer - via de tilbud de giver mig - er dårlige valg. Jeg var ikke kommet videre med de aktiveringstilbud, jeg havde fået - det er helt sikkert."
"Kommunerne kan ikke følge med. De kan ikke finde alle de jobs, der skal til. De bliver nødt til at finde på alternative ting: Feje gader og samle pilleglas."
Menneskelig værdi
- Er det ikke rimeligt nok, at man skal 'yde, før man kan nyde'?
"Nej, hvorfor skal jeg det? Jeg har en menneskelig værdighed - og det er rent til grin og nedværdigende at blive sat til den slags ting. Der er ikke andet i sådan et projekt, end at så ved de, hvor du er. Der er ikke noget meningsfyldt i det - andet end at du står op og går på arbejde og går hjem i seng igen."
"Jeg tror ikke, man motiverer arbejdsløse med 'at nu skal vi lære dig at stå op'. Det frister sgu ikke mig. Det er helt fint, hvis det indgår i sammenhængen - men det skal sgu ikke være det, der er guleroden. Det skal være, at man kommer til at lave noget interessant - og kommer til at bruge sit hoved, og at man lærer noget. Ikke bare at stå op hver dag - det kunne jeg da sagtens vænne mig til. I stedet siger man til os: 'Du skal ikke bruge dit hoved, du skal ikke lave noget, som skal bruges til noget, du skal bare ikke være derhjemme'. Hvad fanden kan jeg bruge det til? Det er jo bare en eller anden form for samfundstjeneste, som ikke bringer mig videre."
Ret eller tvang
Omkring 70.000 danskere er i tvungen aktivering. Det er betingelsen for, at samfundet vil give dem dagpenge eller kontanthjælp. For nogle en chance, der bringer dem videre. For andre undergravelse af selvværdet, fordi projekterne ofte er meningsløse, uden fremtidsperspektiv.
Information besøger i den kommende tid de aktiveredes verden og fortæller om de besynderlige job og de magre resultater. Om ydmygelser, fravær af rettigheder, materiel nød, kommunal kassetænkning og ansvarsforflygtigelse. Og om oprøret, der lurer.
I dag besøger vi Kenneth, der har foretaget sit eget oprør. Og betaler prisen.
FAKTA
Kontanthjælp
Satser for kontanthjælp pr. måned:
*Hjemmeboende unge under 25 år: 2.252 kroner brutto
*Udeboende unge under 25 år: 4.606 kroner
*Ikke forsørgere over 25 år: 7.180
*Forsørgere (både over og under 25: 9.559 kroner
