Læsetid: 4 min.

Film i tv

22. april 1999

*Al Pacino har langt fra altid haft succes. I 1980'erne var han faktisk ret langt ude at svømme, især da han som en af sine få roller valgte heltepartiet i dette stort opsatte, historiske epos, der blev et gigantisk flop. Forteksterne annoncerer ham som 'Pacino', altså så fornem, at han slet ikke behøver fornavn, men prestigen styrtdykkede, da man så ham rave rundt i Hugh Hudsons oppustede udstyrsfilm om den nordamerikanske frihedskrig i slutningen af 1700-tallet. Pacino spiller en jævn, apolitisk pelsjæger, der efterhånden indser nødvendigheden af at gribe til våben mod undertrykkerne. En enkel historie, men fortalt i det store historiske fugleperspektiv af englænderen Hugh Hudson, der havde vundet Oscar med Viljen til sejr og nu gik helt amok i kaotiske slagscener, overlæsset tidskolorit og voldelige mellemspil centreret om Donald Sutherlands sadistiske officer. Nastassja Kinski er også med som højborgerlig oprører-dame.
Revolution. DR 1, torsdag kl. 22.40 - 00.40

*Tim Robbins og instruktøren Frank Darabont har man desværre ikke hørt så meget til et stykke tid, men En verden udenfor (The Shawshank Redemption) fra 1994 var også en kraftpræstation, der nok skal blive stående. Det er historien om en ung bankmand, Andy Dufresne (Robbins), der i 1946 dømmes for dobbeltmord på sin kone og dennes elsker og indsættes i det nærmest middelalderlige Shawshankfængsel på dobbelt livstid. Han bedyrer sin uskyld, men tages kun alvorligt af den sorte Red, som selv er en outsider i fængslet, fuld af vellagret menneskekundskab. Det udvikler sig langsomt til et venskab i det ellers så personlighedsnedbrydende miljø, skildret af Frank Darabont med et dramatisk nærvær og en uhyggevirkning, der hæver sig højt over fængselsfilmenes konventioner. I sine bedste øjeblikke bliver det en skarp og bevægende historie om sjælelig overlevelse lidt i stil med Gøgereden - dog med den vigtige forskel, at Tim Robbins' bankmand først og fremmest lever på sin stædige snuhed og individualistiske viljestyrke. Til gengæld er Morgan Freeman en klippe af styrke som den indflydelsesrige medfange Red. Filmen bygger på en novelle af horror-eksperten Stephen King, der af og til tager seriøst frikvarter fra rædslerne. I hans version hedder historien Rita Hayworth i Shawshankfængslet.
The Shawshank Redemption/ En verden udenfor. DR 2, fredag kl. 19.45 - 22.05

*Peter Gren Larsen fik i foråret 1998 en mere end lovende debut med Baby Doom, en letbenet komedie med en behagelig syrlig smag af galgenhumor. Larsen slår ned på parforholdets sårbare situation, når babyvræl og bleskiftning røver nattesøvnen og river i nervetrådene. I en tid hvor både far og mor - her Peter Myginds programmør og Camilla Bendix' kok - ofte har udprægede karriereambitioner, kan baby-kolik i særlig grad blotlægge et forholds svage sider. Selve historien er spinkel, men den formuleres kvikt, elegant og idérigt, så man fornemmer det humoristiske overskud, der er så relativt sjældent hos danske instruktører.
Baby Doom. DR 1, lørdag kl. 21.00 - 22.20

*David Fincher er en - efter Hollywood-målestok - yderst kunstnerisk ambitiøs instruktør, der fik et skelsættende gennembrud med Seven. Inden da havde han udsendt den tredie ombæring af Alien-filmene - i en version, han har taget afstand fra, idet pengemændene bag filmen greb forvanskende ind i hans arbejde. Alligevel er der god overensstemmelse med Sevens ubøjelige sortsyn og denne Alien-films vision af et helvedeslandskab af nat og tåge, gennemsilet af en helt Lars von Triersk sivende regn. En Trier-tankegang er det også, at Ripley (igen spillet af Sigourney Weaver) selv er en slags ulykkesbærer, idet hun bringer Alien-smitten med sig til den planet, hvor en hoben kriminelle voldsmænd er blevet stuvet af vejen. Er et monster ved at vokse frem i maven på Ripley? Finchers film lever mere som makabert atmosfæremaleri end som spændingshistorie. Klaustrofobien er effektivt forfærdelig og slutningen passende patetisk.
Alien 3. TV2, lørdag kl. 23.05 - 00.55

*Thomas Vinterberg rettede under Bodilfesten i sidste måned en særlig tak til Thomas Bo Larsen, der kraftigt havde anbefalet ham at lave Festen i stedet for et planlagt internationalt projekt. Og Thomas Bo Larsen, der var blevet forbigået ved Bodilnomineringerne, yder da også en markant præstation som familiens sorte får Michael, en vulgær mini-patriark sat overfor den egentlige hersker, Henning Moritzens 60-års fødselar. Det forsonende ved den voldelige rod Michael er hans impulsivitet, der ikke tillader skjulte dagsordener, men ganske raffineret antydes der alligevel skyggen af noget incestuøst ved hans forhold til begge søskende, Ulrich Tomsens Christian og Paprika Steens Helene. Samtidig med, at Michael er den, der rent konkret må tage affære ved den etniske udrensning af faderen fra familien. DR TV kan vise Festen allerede nu, fordi man er medproducent - hvilket i den oprindelige kontrakt skulle have medført en tv-visning tre måneder efter premieren. Festens kæmpesucces var naturligvis umulig at forudse inden optagelserne, så fornuften vandt og sikrede filmen dens næsten årelange triumftog i biograferne, med rapporterede klapsalver efter sidste nedtoning. Priserne har været mange, og Thomas Vinterberg står nu foran en stejl stigning for at følge successen op. Men Vinterberg, der skal være formand for kortfilmjuryen under Cannes-festivalen og i øvrigt fylder 30 under denne begivenhed, har både tid, talent og - tror jeg - klogskab til at forcere bakken og ikke lade sig lamme af den præstationsangst, der ofte griber unge instruktører efter et gennembrud.
Festen. DR 2, søndag kl. 20.50 - 22.30

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu