Læsetid: 4 min.

Film i tv

15. april 1999

*Richard Hobert er en usædvanlig ambitiøs - og også talentfuld - svensk instruktør, der har sat sig for at give et mangefacetteret billede af det moderne velfærds-Sveriges udvikling i en serie film centreret om de syv dødssynder. Kieslowskis serie om de ti bud har været inspirationen. - Vi så sidste år Hoberts Spring for livet om den svenske modstandskamp for at hjælpe de flygtninge, myndighederne har udvist, med at blive i landet (eller flygte til Danmark!). Og Hobert har fået Ingmar Bergmans filmpris for den mere vellykkede, charmerende Glædeskilden. - Hænderne ligger tidligt i Hoberts syv-film-serie. Dramaet blev udsendt i Sverige i 1994 og fortæller om en mystisk fremmed, der ankommer til en landsby og synes begavet med evnen til at finde vand - eller mere betydningsfuldt: olie - med de bare næver. Er han frelseren, alle har ventet på? - Camilla Lundén, der går igen i Spring for livet og Glædeskilden, medvirker også i Hænderne, og også Sven-Bertil Taube har en af hovedrollerne.
Händerne/ Hænderne. DR 1, lørdag, kl. 14.00-15.30

*John Gielgud var - som det bl. a. fremgår af Keith Keller meget informative bog om Karen Blixen og filmen, der udkommer i dag - en god ven af baronessen, der ifølge Keller udelukkende forbandt den fornemme skuespiller med Shakespeare og Kronborg. Man kan kun glæde sig over, at den aristokratiske frue blev forskånet for senere at opleve Gielgud i den hardcore-pornografiske Caligula eller andre af de noget tvivlsomme produktioner, Gielgud har lånt sit format på sine gamle dage. - Derimod havde Blixen måske moret sig over Gielguds meget vittige spil som butleren i Arthur, hvor han har sit hyr med Dudley Moores charmerende legebarn af en millionær, der bruger sine mange penge på
ustyrlige eskapader. Gielguds fornemmer manér kommer til at stå i skæg kontrast til hans reelt set meget frisindede holdninger i denne veloplagte komedie af den tidligt afdøde Steve Gordon. Liza Minnelli ses som den jævne pige, Moore forelsker sig i.
Arthur. Tv-Danmark, lørdag kl. 19.35-21.15

*Emir Kusturica to gange Guldpalmebelønnet bosnisk instruktør, levede op til sit skæggede vildmandsudseende, da han i '93 udfordrede den serbiske ultranationalist Vojislv Seselj til en duel (som blev afslået). To år senere slog han den serbiske højre-ekstremist Nebosa Pajkic ned under en filmfestival i Beograd. Men nok så vigtigt - Kusturica fik i 1995 også tid til at skabe sit magnum opus om Jugoslaviens historie gennem 40 år, Underground, og det harmede ham, at han blev beskyldt for ikke at tage klart politisk parti (mod serberne). Men Underground er ikke en tør politisk, analyserende film, den er en storslået, barok og vildtvoksende fabel om et lands omtumlede historie, fra tyskerne bombede Beograd i 1941 og til borgerkrigen igen bragte barbariet på nært hold. Her er en grandiost ynglende, grotesk fantasi, der passagevis ikke giver forbilledet Federico Fellini noget efter. - Hovedpersonerne er vennerne Marco og Blacky, musikglade livsnydere, som flyder ovenpå i Anden Verdenskrigs besatte Beograd. Marco er både rettroende kommunist og smart våbenhandler, og han gemmer den mere primitive modstandsmand Blacky væk i en kælder, hvor han sammen med andre partisaner og familiemedlemmer sættes til at fremstille våben til modstandsbevægelsen. Efter krigens afslutning vildføres den lille gruppe af Marco til at tro, at stridighederne fortsætter, og de arbejder ihærdigt videre i kælderen, mens nye Tito-tider luller den overjordiske befolkning ind i falsk tryghed og forloren heltedyrkelse. - Den sidste del af af den næsten tre timer lange film foregår i '91 i et Jugoslavien under opløsning. Blacky leder nu - over jorden - en gruppe serbiske partisaner, der går i kamp for fædrelandet med slagordet: "Ned med fascisterne!". Og Marco er igen våbenhandler. Begge lever stadig på fatal vis i fortiden. Men under jorden findes der kanaler til en livsglad drøm, hvor alle kan feste, synge og danse. - Altså en allegori om politisk plattenslageri og vildført naivitet, men uden moralske pegefingre, gennemført i Kusturicas eget gudsforgående tonefald og som oftes akkompagneret af balkansk blæsermusik og andre lystige toner. Smerten over at se et land fornedret af kommunistisk-nationalistisk bedrag og sønderrevet af borgerkrig ligger dog konstant under filmens voldsomme udladninger og fandenivoldske macho-fascination.
Underground. DR 2, lørdag kl. 20.00-22.50

*James Cameron er action-genrens Hollywood-maestro, derom kan der næppe herske tvivl. Men det er en smagssag om man foretrækker hans dynamo af en fortsættelse for Ridley Scotts i flere henseender mere forfinede orginale Alien, som TV2 viste i forrige uge. Cameron, der senere er blevet legendarisk som Titanics instruktør, føjede et flertals-s til originaltitlen, fordi han ikke kunne nøjes med et enkelt monster, men lod dem formere sig, mens de udkæmper deres savlende dyst med de udsendte amerikanske marine-soldater. - Disse anføres af en Sigourney Weaver i højeste kampberedskab og tilmed med moderfølelser vakt af en lille pige, der er den eneste overlevende på Alien-planeten. Efter en stilfærdig start kommer der gevaldig drøn på denne kontante fortsættelse, der bruger 137 minutter til konstant at optrumfe sine egne monstergys og actionbrag. Skulle man ønske mere af slagsen, findes der en særlig videoudgave, som er 17 minutter længere.
Aliens. TV2, lørdag kl. 22.00-00.40

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu