*Bob Fosse der ellers havde en så veludviklet sans for guddommelig dekadence i Cabaret, har den moralske pegefinger fremme i dette drastiske drama, der baserer sig på en virkelig, tragisk hændelse, Playboy-modellen og filmskuespillerinden Dorothy Strattens korte karriere og død i 1980. Mariel Hemingway spiller Stratten som en barmfager, sød og noget provinsiel uskyldighed, der udnyttes groft af sin foretagsomme manager og ægtemand Paul Snider. Det er denne undermåler, der bliver filmens hovedperson, en rendyrket snylter, som prøver at bruge Stratten som billet til 'det gode liv' omkring Playboykongen Hugh Hefner. Samme Hefner mener, at Snider har "en alfons-mentalitet", uden dog at feje for egen dør. Hefner spilles af Cliff Robertson, mens Snider fremstilles gennemført usympatisk af Julia Roberts' bror,
Eric Roberts. - Bob Fosse' instruktion har selvfølgelig besnærende virtuose turneringer, men når ikke mange centimeter under tragediens overflade.
Star 80. DR 1, torsdag kl. 23.05-00.45
*Humphrey Bogart så med skepsis på sin rolle som romantisk elsker i Casablanca - forståeligt, når man det meste af sin karriere har spillet snerrende gangstere. Rollen var da også oprindeligt tiltænkt Ronald Reagan. Men netop det skæbnemærkede og forslåede ved enspænderen, natklubejer Rick, fik jo det rette uafvendelige perspektiv af Bogarts hårdkogte miner og indre følsomhed, og rollen blev et vendepunkt for den allerede bedagede Hollywoodveteran. - Casablanca blev kultsdyrket allerede først i 60'rne; siden er Gud og hvermand og Umberto Eco kommet til og har gjort det kulørte, slagfærdige krigsmelodrama med Ingrid Bergman, Claude Rains, Sidney Greenstreet og Peter Lorre til en af filmhistoriens populæreste værker overhovedet. Og når man repeterer nogle af Bogarts berømte replikker, får man ekstra lyst til et gensyn:
"Louis, I think this is the beginning of af beautiful friendship."
"I stick my neck out for no one."
"Here's looking at you, kid."
"...that the problems of three little people don't amount to a hill of beans on this crazy planet."
"But we'll always have Paris."
"Go ahead and shoot, you'll be doing me a favour."
"Sam, I thought I told you never to play..."
For et par år siden valgte den fremragende engelske filmguide TimeOuts læsere Michael Curtiz' film til den næstbedste nogensinde. På en tilsvarende liste sammensat af filmfolk og kritikere blev filmen kun nummer 80 ud af 100. Mange intellektuelle har rynket på næsen ad Casablanca, men filmens folkelige yndest er uformindsket.
Casablanca. DR 2, lørdag kl. 19.40-21.20
*John Hurt lægger i Ridley Scotts Alien krop til en af de voldsomste chok i nyere filmhistorie. Da det fremmede væsen splatter ud af hans brystregion, blev rubrikbestyreren i hvert fald skræmt fra vid og sans. Før og efter dette makabre højdepunkt kan man beundre Ridley Scotts stilsans og gode personinstruktion i en fremtidsgyser, der har fået ikke mindre end tre efterfølgere. Tom Skerritt, Harry Dean Stanton, Ian Holm og selvfølgelig Sigourney Weaver er blandt de medvirkende.
Alien/ Alien - den 8. passager. TV2, lørdag kl. 22.35 - 00.35
*Palle Kjærulff-Schmidt var i slutningen af 50'erne den unge lovende mand på ASA-studierne, hvor Lau Lauritzen og Alice O'Fredericks regerede som konge og dronning. De dekreterede, at unge Palle skulle lave en film om, ikke den farlige, men den artige ungdom, og dette projekt førte instruktøren til den lige så lovende Klaus Rifbjerg, en forfatterkomet med forstand på ungdom og munterhed. Resultatet af bestillingen har aldrig rangeret højt på nogen kvalitetsliste, men står sig stadig som nydeligt folkekomedie-håndværk og rummer en ikke helt uægte virkende skildring af Egmont-studerendes komiske kampe for at holde styr på liv og studier. De såkaldt sjove studie-år anskues mest galgenhumoristisk, domineret som de er af almindelig forvirring og tvivl, tåbelige bijobs, støjplager på kollegiet, tyranniske værelsesudlejende værtinder og kaotiske forhold på universitetet. - Den konsekvent skælmske tone i spillet virker ofte noget anstrengt, men der er et par sjove satiriske indslag fra datidens autoritære, mosbegroede universitet - samt pudsige tidlige glimt af Kirsten Walther og Birgit Brüel, plus selvfølgelig datidens meget anvendte skuespillerungdom i fuldt flor: Malene Schwartz, Frits Helmuth, Ghita Nørby, Ebbe Langberg, suppleret med dengang nye filmansigter som Ellen Winther og Jens Østerholm. - Clara Pontoppidan dukker også op og er - som næsten altid - ret utålelig.
De sjove år. TV3, søndag kl. 13.00-14.45
*Nicole Kidman yder en stjernepræstation i alle ordets afskygninger som den monstrøst ambitiøse tv-værtinde i denne ædende onde og forfærdelig morsomme satire fra 1995, skrevet af Buck Henry og instrueret af Gus Van Sant. Kidman-figurens udgangspunkt er det måske alt for sande, at "I Amerika er man ikke rigtig noget, hvis man ikke er i tv," og derfor bruger hun alle midler til at realisere sin drøm om at blive stjerne-journalist på en tv-station, helst landsdækkende. - Hun maser sig op fra bunden ved hjælp skønsomt doseret sex og skamløs pågåenhed - besat som hun er af tv-mediets trolddomskraft. Nicole Kidman gør Suzanne til en fræk og sært fascinerende blanding af liderlig glamour bitch og selvspejlende bulldozer-journalist - en helt igennem forrygende indsats af en skuespillerinde, der er vokset kolossalt med opgaverne de seneste år. Og i biroller ses Matt Dillon, den altid seværdige Joaquin Phoenix, George Segal, Illeana Douglas, Buck Henry og David Cronenberg.
To Die For. TV3, søndag kl. 21.00-23.00
