Læsetid: 4 min.

Flere faglige konflikter i fremtiden

24. april 1999

Det fælles fodslag blandt de kommunale- og amtslige forbund står over for sit endeligt og selve aftalesystemet vil forandres voldsomt i de kommende år

Det er ikke hver dag en forhandlingsformand for samtlige lønmodtagere i amter og kommuner springer over på arbejdsgivernes side.
Ikke desto mindre var det Poul Wincklers ærinde, da han som formand for KTO (Kommunernes Tjenestemænd og Overenskomstansatte) på et pressemøde i går meddelte, at KTO's bestyrelse godkendte det samlede overenskomstforlig.
"Vi kan ikke acceptere, at sygeplejersker og jordemødre får forbedringer ud over det samlede KTO-forlig. Det vil være at belønne nej-sigerne og straffe ja-sigerne samt at slå vores forhandlingssystem i stykker," sagde Poul Winck-ler som en advarsel til arbejdsgivere, forligsinstitution og organisationer. Den runde fagforeningsboss var tydelig beklemt ved at måtte undsige Dansk Sygeplejeråd, Jordemoderforeningen og Lærernes Centralorganisation, der alle havde stemt nej til deres overenskomster, og dermed tage afstand til deres forsøg på at tilkæmpe sig bedre vilkår i forligsinstitutionen.
"Jeg ved godt, det er noget forfærdeligt noget at tage afstand til sine egne. Men vi har en meget kompliceret situation med 640.000 ansatte og 62 medlemsorganisationer og er nødt til at tage hensyn til nogle af de mindre organisationer, der allerede er blevet trådt på i fordelingen af lønkronerne."

Alvorlige sprækker
Gårsdagens pressemøde afslører alvorlige sprækker i forhandlingsfællesskabet.
Sprækker, der vil blive større i fremtiden og føre til flere konflikter på det offentlige arbejdsmarked samt forandre overenskomstforhandlingerne, som vi kender dem i dag.
Det er der flere årsager til, vurderer arbejdsmarkedsforskere.
Arbejdsgivernes stigende krav om, at forhandlinger vedrørende løn og arbejdstid skal foregå lokalt ude i de kommunale institutioner bevirker, at der bliver mindre at forhandle om ved det store, runde bord, hvor organisationernes top hidtil har forhandlet direkte med arbejdsgiverne.
"På sigt kan man spørge: Hvad skal KTO egentlige lave?," siger arbejdsmarkedsforsker ved Handelshøjskolen i København, Dorthe Pedersen.
KTO vil fremover skulle tage sig af "nogle bundlinier og overordnede, generelle ting", som udligning af løn mellem grupperne, ferie og pension, vurderer hun.
Derved flytter de faglige kampe ud i det lokale led. Og konflikterne vil bliver flere og komme til at handle om mere specifikke emner.

Minefelt
Arbejdsmarkedsforsker ved Ålborg Universitet, Flemming Ibsen, tegner samme billede af et forhandlingssystem på vej ind i et minefelt af nye dilemmaer.
Decentraliseringen og finansminister Mogens Lykketofts diktat om stram økonomisk styring resulterer ifølge Flemming Ibsen i, at der bliver mindre og mindre at give af centralt. Det skaber utilfredshed hos medlemmerne, der endnu ikke mentalt har indstillet sig på, at de skal hente lønstigninger lokalt - og ikke i KTO.
"Sygeplejerskernes nej til overenskomsten med lønkrav som argument er et eksempel på det mentale efterslæb, der eksisterer, fordi mange af medlemmerne ikke har absorberet de nye lønformer," siger Flemming Ibsen.
Utilfredsheden vil forsat rette sig mod de centrale aftaler, og det er også her medlemmerne har stemmeret og kan gå i konflikt, påpeger Ibsen.
"Der er ingen konfliktret på det lokale niveau. Når der bliver mindre at give af centralt, fører det til voldsom utilfredshed hos medlemmerne, som de er nødt til at markere centralt. Det vil føre til flere konflikter blandt de forskellige grupper af offentligt ansatte," siger han.

Teknisk fællesskab
Anne Worning, formand for Dansk Socialrådgiverforening, der også hører under KTO, mener på linie med andre mindre fagforbund, Information har talt med, at KTO skal overveje organisationens konstruktion.
"Når Poul Winckler må advare arbejdsgiverne om at give sygeplejerskerne mere i løn, viser det, at KTO kun er rammen om et teknisk forhandlingsfællesskab," siger Anne Worning.
Hun henviser til, at KTO ikke har formået at skabe en politisk dagsorden, der har gjort det muligt for organisationen at ændre de lønstrukturer, som blev skabt med tjenestemandsreformen i 1969, hvor forskellige offentlige grupper blev indplaceret i et fast lønsystem.
"Det er ikke lykkes at skabe en retfærdig aflønning af de grupper, som siden har fået en bedre uddannelse. Det gælder sygeplejerskerne og det gælder os," siger Anne Worning.
Poul Wickler mente dog ikke på gårsdagens pressemøde, at tiden var inde til at lægge forhandlingssamarbejdet i graven.
"Der vil også i fremtiden være behov for at lave nogle generelle aftaler, så også de svagere grupper bliver tilgodeset. Hvis vi kombinerer tingene rigtigt, vil KTO forsat være et ideelt forhandlingsorgan for alle organisationer," mente han.
Samtidig måtte KTO-formanden dog erkende, at forhandlingsfællesskabets fremtid kan spiddes, hvis nej-organisationerne får noget ud af "en anden runde" i forligsinstitutionen.
"Det vil rykke gevaldigt ved muligheden for et fælles KTO-resultat ved kommende forhandlinger," sagde Poul Winckler.

Fakta - Tre grupper mangler

Kun lærerne, sygeplejerskerne og jordemødrene må nu ud i endnu en runde i årets overenskomstforhandlinger. Det blev klart i går, da aftalerne for de øvrige 715.000 offentligt ansatte kom endeligt i hus.
Forhandlingsfællesskabet for alle kommunale tjenestemænd og overenskomstansatte, KTO, sagde fredag samlet ja til tre-årige overenskomster på det kommunale område, der giver en lønstigning på 7,55 procent og tre nye feriefridage - samme model, som de statsansatte sagde ja til tidligere på ugen.
Også Gymnasieskolernes Lærerforening, Dansk Magisterforening og Landinspektørforeningen har sagt nej til årets overenskomster. Men ingen af de tre organisationer kan få en ny forhandling, da de har forhandlet i samlet flok med 19 andre organisationer i Akademikernes Centralorganisation (AC).

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her