Læsetid: 3 min.

Flyttemand eller skaber

21. april 1999

Om oversættelse og besættelse

Ny bog
Boganmeldere bliver jævnlig kritiseret for ikke at karakterisere, endsige blot nævne oversætterens arbejde med den bog, de skriver om, især hvis det er prosa. Men det er også galt, hvis anmelderen siger nogle rosende almindeligheder, værst dog hvis der fremdrages eksempler på dårligt sprog. Det kan forrykke indtrykket af et ellers hæderligt arbejde. I almindelighed råder anmelderen af en oversat bog ikke over originalen. Måske derfor afholder man sig fra at sige noget særligt.
Det synes således at være et utaknemmeligt job at oversætte fiktionslitteratur, hvad både anerkendelse og økononomi angår. Og det skorter heller ikke på klagesange i den antologi, Iben Hasselbalch har redigeret med bidrag af en række kendte dyrkere af denne særlige sprogkunst. Og er der en vis jammer over vanskeligheden, ja, umuligheden af at skabe adækvate tekster, er der til gengæld også en smittende glæde og et hav af intense oplevelser at melde om.
Et emne, der i professionens navn optager mange oversættere, er, om det er kunst, de bedriver i deres engagerede omgang med kunst. Er det håndværk, brugskunst, flyttemandsarbejde eller skabelse? Man behøver vel ikke at gøre det mere indviklet end at kalde det for udøvende kunst, da det drejer sig om at formidle og fortolke, svarende til hvad en skuespiller og musiker gør med deres stykker. Det kan udføres sublimt eller talentløst.

Livgivende betydning
Der drives forskning i oversættelsens teori og praksis, som Viggo Hjørnager Pedersen redegør for med tanke på, om det overhovedet er muligt at overføre betydning fra et sprog til et andet uden at ty til dynamiske, frie gengivelser.
Med Chr. Wilsters gengivelse af Homer som storartet eksempel drøfter Erik Skyum-Nielsen fremmede klassikeres livgivende betydning for nationallitteraturen, dér hvor formidleren griber ned i sprogets dybeste rødder. Thomas Harder øser af sin erfaring også med anmelderes praksis.
Er svensk 'duktig' det samme som dansk 'dygtig'? Det diskuterer Anne Marie Bjerg, der véd meget om, hvor forskellige to nære sprog er, når ordet som her har henholdsvis negativ og positiv valør. Sådan da. Ole Husted beretter om de skiftende opfattelser af Dostojevskij, og hvordan en oversættelse af ham kan gælde for en hel nyorientering i forfatterskabet.
Niels Brunse har fået rige erfaringer med Shakespeares vers og deres flertydighed. "The rest is silence" kan kun blive til "Resten er tavshed" - uden ekstrabetydningen af 'rest' som 'hvile'. Han skriver spændende om at flytte elementerne fra vers til vers, når der rent ud ikke er plads. Det er den dynamiske metode.
Skønt lokaliteter og landskaber i en roman er fiktive, kan oversætteren hente fine oplevelser i en romans baggrundsverden - i hvert fald når man oplever og skriver så godt som Claus Bech, der selv opsøgte Yorkshires lyksaligheder, brugt af A.S. Byatt i hendes roman Besættelse. Et såre elegant essay om oversættelse som 'tabets kunst'.
Efter en rundbordssamtale mellem andre prominente oversættere får bl.a. Klaus Rifbjerg og Hanne Marie Svendsen ordet om, hvordan forfatteren oplever sine oversættere.
Trods ikke så få gentagelser inden for det relativt overskuelige problemfelt med dets uendelighed af finesser, fiduser og konflikter, er bogen med den noget umusikalske titel Glas kaster skygge et fint lille lærestykke i sproglig kultur og et indblik i det uselviske arbejde i kunstens tjeneste.

*Iben Hasselbalch (red.): Glas kaster skygge. Om litterær oversættelse. 216 s. 250 kr. Gyldendal.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her