Læsetid: 3 min.

Fremstød for raps-biler

3. april 1999

For 15.000 kr. kan ejere af en dieselbil komme til at køre på rapsolie. Mekanikere skal på kursus for at lære teknikken, men trafikforsker tvivler på, at rapsbiler er vejen til miljørigtig trafik

De danske byer burde hellere lugte af grill-bar end diesel-os.
Det mener Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy, som forsøger at fremme raps-biler herhjemme.
Sidst i april sender folkecentret mekanikere fra fire værksteder på et kursus i at omstille dieselbiler til også at kunne køre på olie fra raps-planter.
Og sideløbende avis-annoncerer centret efter bilister, der for en pris af 3.800 kr. pr. cylinder, vil bygge deres dieselmotor om.
"Vi forsøger at få flere danskere til at vælge det mere miljøvenlige brændstof," siger kursusleder Jane Kruse fra centret, der siden 1994 har haft en bil kørende rundt på raps-olie.
Kun dunsten af grill-bar afslører, at den ellers velkendte VW-Passat kører på en planteolie.
Herhjemme er der et par biler, som kører på de såkaldte biobrændstoffer, mens de er lidt mere udbredt i Tyskland.
Men gennemslag har de alternative brændstoffer ikke fået, selvom teknikken er gammel og velkendt.
"Benzin og diesel er simpelthen for billig til, at biobrændsler eller andre alternative brændstoffer kan blive udbredt i disse år," mener økonom og trafikforsker Søren Jacobsen, der er tilknyttet tre af landets universiteter og en række trafikprojekter.

Tvivl om miljøfordel
28 kilometer kan en bil køre på en liter raps-olie.
Men den i forvejen dyre raps-olie er belagt med samme afgifter som benzin og diesel, og derfor kommer den til at koste mindst det dobbelte af en liter diesel.
"Prisforskellen er for stor til, at selv miljøbevidste bilister vil skifte til raps-olie. Det vil i hvert fald blive meget få," vurderer Søren Jacobsen, der sætter spørgsmåltegn ved, hvor miljøvenlig den ellers CO2-neutrale raps-olie er.
"Biobrændsler kan sænke luftforureningen i byerne, men miljøbelastningen ved at producere raps er stor," siger Søren Jacobsen, som peger på tyske undersøgelser, der påviser, at den samlede miljøbelastning ved rapsolie er højere end ved diesel. Blandt andet fordi den dyrkes ved brug af kunstgødning, pesticider og kørsel med traktorer.
"Det er korrekt, at raps, dyrket traditionelt, ikke er særlig bæredygtigt, men vi forudsætter, at rapsolien bliver produceret økologisk," siger Jane Kruse, der ser en fordel i, at selv rapskagen, som bliver til overs, når olien er presset ud, kan bruges til dyrefoder - og den skulle jo produceres alligevel.
Og så er der danske arbejdspladser i at presse raps-olie, fremhæver hun, som en sidegevinst ved brændstoffet.

Forsøg med brintbil
Udover raps-biler bliver der rundt omkring i verden eksperimenteret med andre biobrændstoffer, der kan erstatte de fossile.
Mest afprøvet er den brasilianske produktion af spritten etanol lavet på sukkerrør.
Af helt andre typer motorer er elbilen fuldt udviklet, men problemet er, at den ikke kan køre særlig langt på en batteri-tankfuld.
Nordvestjysk Folkecenter samarbejder med et bilværksted om at udvikle en motor til en hybrid, der kan køre på både benzin og brint.
Brint-biler slås ligeledes med lagerproblemer. I bagagerummet på en bil, er der højst plads til en flaske, der indeholder brint til små 100 kilometers kørsel.
"Vi samarbejder med flere firmaer om sætte mere tryk på brinten, så der kan være mere i en flaske," siger projektleder Lars Yde fra Folkecentret, der har et anlæg, som via strøm fra centrets vindmøller kan omdanne vand til brint.
Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi er på finansloven, og det har påtaget sig opgaven at prøve at fremme energirigtige og miljøvenlige teknologier, og derefter overlade dem til erhvervslivet, når de bliver kommercielt rentabel.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her