Hvad ville danske forlæggere få oversat og udgivet på dansk, hvis de ikke skulle tænke på risiko, pris og salgstal?
(BOGTILLÆG)
En 1.000 år gammel roman
JARL BORGEN, Borgens forlag, har et klart bud på en "økonomisk helt håbløs oversættelse, som imidlertid burde foreligge", nemlig Lady Murasakis 1.000 år gamle japanske klassiker Genji Monogatari, på engelsk The Tale of Genji. A Novel in Six Parts, oversat af Arthur Waley i 1935. (som vi omtaler på side 15 i dette bogtillæg. red.)
"Den er udkommet på engelsk i flere oplag, men i Danmark ville opgaven være næsten uoverkommelig. På engelsk fylder romanen 1.135 sider. Med de 500 eksemplarer man ville kunne sælge i Danmark, ville den opæde et helt års overskud!" erkender Jarl Borgen.
Horisonten bliver alt for snæver
CLAUS CLAUSEN, Tiderne Skifter, lægger vægten på konsekvenserne for bogmarkedet.
"Hvis der var råd til mere, ville forlæggerne orientere sig mere i andre retninger end den angelsaksiske mainstream," siger han.
"Det ville skærpe nysgerrigheden ved at være forlægger, og det ville betyde, at man fik flere oversættelser fra eksempelvis Japan og den tredje verden og flere, der ikke var fra de store sprog," siger han.
"Der kommer flest bøger fra de steder, hvor støtten er størst, og det er jo ikke fordi bøgerne dér er langt bedre end fra andre lande."
Ønskebogen? Thomas Pynchon: Gravitys Rainbow.
Man skal selv finansiere sin livsstil
MERETE RIES, Rosinante, peger på et overset problem med oversættelse af engelsksproget litteratur. Da forlaget for nylig udgav Bret Easton Ellis nye roman Glamourama oplevede hun, at man kunne købe bogen på amerikansk hos danske boghandlere 60 procent billigere end i USA.
"Bøgerne bliver dumpet ind, før de findes på landets eget sprog," fortæller hun. "Men hjertebørnene skal nok blive oversat," mener hun.
"Selvom man ved, at man står med en økonomisk fiasko, så afholder det os ikke fra at udgive en hjertebog."
Merete Ries peger på en bog, hun selv har udgivet: Péter Nádas Memoirernes bog 1-2.
"Selvom det er fuldstændig vanvittigt ud fra en økonomisk betragtning, er det en luksus, man tillader sig," fastslår hun, og tilføjer:
"Men det er en god regel, at man skal finansiere sin livsstil selv."
Det kunne være flottere
LONE DALGAARD, Klim, mener heller ikke, at forlaget direkte opgiver at udgive sine hjertebørn.
"Vi tager én måske hvert tredje år, fordi vi elsker dem," siger hun, "men det kunne være flottere."
Lone Dalgaard peger på den albanske forfatter Ismaïl Kadare, hvis historiske skildringer af familiefejder, krig og blodhævn på Balkan uventet har fået ny aktualitet. Forlaget har oversat flere bøger af ham, blandt andet Den døde hærs general om det italienske engagement i Albanien i Anden Verdenskrig og Nichen i muren om den osmanniske besættelse af Albanien. Men Kadares senere bøger har der endnu ikke været råd til.
"Problemet rammer især de store bøger med mange sider," siger hun, og tilføjer:
"Det er jo et lidt underligt selektionskriterium for, hvad vi skal kunne læse."
Der er også solstrålehistorier
JOHANNES RIIS, Gyldendal, vil hellere pege på, at der trods de hårde odds findes succeshistorier.
Selv oplevede han det, da han var direktør på Samleren, med den polsk-franske forfatter Jean Potockis 200 år gamle Manuskript fra Saragossa. Og så remser han bøger op, som mindre forlag med vovemod har haft uventet succes med:
Umberto Eco: Rosens navn. Forum vovede pelsen - og lavede en bestseller; Salman Rushdie. Midnatsbørn. Den kom på Centrum og blev en dundersucces; og endelig Vikram Seths kæmperoman om det moderne Indien: En passende ung mand. (Cicero)
"Det kan lykkes, men vi kan ikke regne os frem til det," slutter Johannes Riis.
