Læsetid: 4 min.

Giv aldrig op

7. april 1999

Tre til fem procent af alle børn lider af DAMP, som læger kalder 'den største trussel mod folkesundheden i dag'. Märta Tikkanens datter er 32, hos hende er sygdommen ikke forsvundet

NY BOG
Kendetegnende for Märta Tikkanens forfatterskab har været viljen til gøre den private livshistorie til litteratur.
Tikkanen taler selvbiografisk. Det gjorde hun i gennembrudsværket Århundredets kærlighedseventyr fra '78, hvor omdrejningspunktet var forholdet til hendes alkoholiserede mand, forfatteren Henrik Tikkanen.
Og det gjorde hun i Sofias egen bog fra '82, som handlede om hendes yngste datters sygdom. Sofia led af DAMP (Deficits in Attention, Motor Control and Perception); en funktionsforstyrrelse i det centrale nervesystem, der forhindrede hende i at koncentrere sig, at klare sig socialt, at styre motorikken, at se sammenhænge og at planlægge.
Nu har Tikkanen skrevet fortsættelsen Sofia - voksen med DAMP, der som titlen angiver fortæller om datterens voksentilværelse. For Sofias sygdom er stik imod lægernes forventning ikke forsvundet. Den er snarere blevet værre med årene.
Det er ikke småting, den nu 32-årige Sofia har været ude for. DAMP er en skjult lidelse og bliver derfor ikke altid mødt med forståelse fra omverdenens side. Dem, som ikke kender den DAMP-ramte, tror ofte at vedkommende har en karakterbrist eller er dårligt opdraget, fordi han eller hun udviser hyperaktivitet, apati, indlæringsvanskeligheder. Sofia har desuden måttet døje med tilbagevendende epileptiske anfald og astma.
Da hun fik astma, måtte hun opgive sin hund; hun måtte skippe ridning og hestepasning, hvilket ellers var aktiviteter, der gav hende selvtillid og følelsen af at du til noget. "Hvorfor skal jeg have så mange problemer? Hvorfor netop mig?" spørger Sofia med god grund.

Kom videre
Tikkanens bog følger Sofia fra hun går ud af skolen som 16-årig til hun etablerer sig i egen lejlighed. Der er nedture: Sofia som sidder og kukkelurer alene, uden venner, vrangvillig, altid med fjernsynet kørende og med maven fuld af skodmad.
Der er opture: Sofia kommer på fagskolen for handicappede i Nykarleby og får senere et skånejob, der hjælper hende ud af isolationen og holder hende i gang. Bogen slutter ganske optimistisk med, at Sofia finder en kæreste og begynder at træffe beslutninger for eget liv. Budskabet i Sofia - voksen med DAMP handler om ukuelighed og er ikke til at tage fejl af: Lige meget hvor mange klaps og hug man får af livet, lige meget hvor mange gange man bliver skubbet til jorden, så skal man altid forsøge at rejse sig igen. Man skal komme videre. Man må aldrig give op. Og det gælder både raske og syge.

Meget på hjerte
Tikkanens bog har således noget på hjerte. Den vil hjælpe andre i en lignende situation. Den vil udbrede kendskabet til en sygdom, som mellem tre til fem procent af alle børn lider af og som en lægelig autoritet kalder "den største trussel mod folkesundheden i dag". Tikkanen evner stadig at aflægge rapport om sine personlige problemer og gøre disse til noget alment. Hun har ikke glemt, at det som er skrevet med hjerteblodet, med et selvterapeutisk sigte, godt kan være værdifuldt for andre.
Men! Bare Tikkanen dog havde formuleret sig lidt mere opfindsomt. Hvis man er på jagt efter en litterær oplevelse, skal man ikke gå til Tikkanen.
Bogen er opdelt i fire dele. To af dem er fine. Den ene er et lille leksikon, der er spækket med informationer om DAMP. Tikkanen har både konsulteret medicinske tidsskrifter og trukket på andre DAMP-ramtes erfaringer for at give et så adækvat billede af sygdommen som muligt.
Den anden bærer navnet "Sørgekåbe" og er et forsøg på at se verden gennem Sofias øjne. I en sprængt prosastil beskriver Tikkanen Sofias angst for at blive voksen, hendes ensomhed og sorg over faderens død. Det er efter min mening bogens bedste afsnit. På en tummelumsk, drømmeagtig, knust måde kommer man tæt på Sofias tanker (eller tæt på hvordan Tikkanen forestiller sig, at Sofia tænker). Det er prosa, der lyder som skingre violiner.
De resterende to dele optager hovedparten af bogen. Her kan man læse om Sofias udvikling. Tikkanen skriver på en distanceret og tilstræbt naiv facon, hør blot: "Det er ikke altid hendes mor kan blive ved at finde på noget. Hun har oftest sytten ting hun gerne vil gøre og de fleste af dem er det ikke så godt at lave sammen med Sofia. Så lader hun Sofia være i fred selv om hun ved at Sofia sidder der endnu en aften og ser fjernsyn. Men hvis hendes mor genta'r det seksogtyve gange og ikke gi'r op men bare fortsætter bli'r Sofia somme tider træt af at sige nej ..."
I disse afsnit får læseren en masse at vide om især forholdet mellem mor og datter, men i længden bliver den afsnuppede, ordknappe skrivestil, der vil registrere følelsesfuldt på afstand, temmelig trættende. Tikkanens projekt er ærligt og sympatisk, men hendes sprog keder.

*Märta Tikkanen: Sofia - voksen med DAMP. Oversat af Vagn Steen. 250 s., 198 kr. Rosinante

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her