Læsetid: 5 min.

Grænser stopper flygtninge

12. april 1999

Ingen flygtningestrøm fra Kosovo til Danmark på grund af stramninger i udlændingelov og ny EU-praksis. Danmark foregangsland med stramninger i udlændingepolitik

Hvor Danmark under borgerkrigene i Bosnien modtog tusindvis af flygtninge, så har den serbiske udrensning i Kosovo ikke fået Kosovo-albanerne til at søge mod Danmark. Ikke endnu i hvert fald.
I løbet af de godt to uger, hvor NATO har bombet i Jugoslavien, er der i følge kriminalinspektør Jørgen Tagge fra Rigspolitiet kun kommet under hundrede flygtninge fra Kosovo til Danmark.
Meget tyder på, at det vil fortsætte på den måde. I tørre tal er det godt nok sikkert, at der vil komme flere end de hundrede flygtninge, der ind til nu er registreret. Dermed kommer tallet ikke i nærheden af de godt 21.000 flygtninge fra Bosnien, der er endt i Danmark.
Sådan lyder vurderingen fra juristen Kim Kjær fra Center for Menneskerettigheder.
Stramninger i udlændingeloven kombineret med tilsvarende regler på EU-plan er ifølge den danske ekspert den vigtigste del af forklaringen.
Flygtninges legale muligheder for at komme til Danmark og søge asyl er stærkt indskrænkede. Når Grænsepolitiets baglandspatrulje natten til onsdag kunne anholde ni flygtede Kosovo-albanere ved Kollund i Sønderjylland er det altså undtagelsen, der bekræfter reglen.
"De ni er ikke kommet på grund af krigen. Lige nu er der ikke noget der tyder på et stort pres på grænsen som følge af krigen," siger politiinspektør Peter Balsgaard fra Baglandspatruljen i Padborg. Heller ikke de tyske myndigheder kan ifølge Peter Balsgaard fortælle om et større pres på de tyske grænser. Han vurderer på den baggrund, at flygtningene fra Kosovo "ind til videre opholder sig i Sydeuropa".

Der er mange gode grunde til, at Kosovo-flygtningene kan komme til at opholde sig længe i de overfyldte lejre i Makedonien og Albanien. Et stadigt tættere samarbejde mellem EU-landene for at kontrollere - og begrænse - flygtninges mulighed for at søge om asyl i et EU-land er en vigtig forklaring.
Danmark satte på lige fod med først Tyskland og så Sverige ind midt under Bosnien krisen og krævede, at flygtningene fra det borgerkrigsplagede land kunne fremvise gyldigt visum ved indrejsen. Det kunne et flertal ikke, hvorfor denne stramning i sig selv effektivt stoppede tilstrømningen af flygtninge fra Bosnien.
Det danske visumkrav over for flygtningene er en af de vigtigste grunde til, at Kim Kjær ikke tror på en exodus fra Kosovo til Danmark. Billedligt talt mener Kim Kjær, at Danmark sammen med de andre EU-lande efterhånden har fået murstenene på plads til et grænseværn af betragteligt omfang og styrke. Et Fort Europa er under opbygning.

Her har Danmark på flere vigtige områder været foregangsland for de andre EU-lande. For det første skal "en flygtning være mere end heldig for at få visum til Danmark, hvis han eller hun kommer fra et land, der 'producerer' flygtninge," siger Kim Kjær.
Der er således visumkrav for borgere fra lande med borgerkrig, massive krænkelser af menneskerettighederne og lande, hvor udbredt fattigdom i sig selv kunne få borgere til at rykke teltpælene op. Danmark indførte i 1986 som det første europæiske land også visumkrav for flygtninge. Senere er visumkravet blevet kombineret med en praksis, hvor grænsepolitiet afviser flygtninge uden gyldigt visum og derefter sender dem tilbage til det første sikre land, de har passeret på deres vej til Danmark.
Denne dansk-opfundne praksis er nu blevet til fast standard i alle EU-lande. Det er først sket med vedtagelsen af EU's asylkonvention, den såkaldte Dublin-konvention og senest med Schengen-konventionens kommende integration i EU's Amsterdam-traktat. Kim Kjær betegner visumkravet og retten til at afvise flygtninge uden gyldigt visum som to af de hjørnestene, muren rundt omkring Europa skal bygges på.

Med Dublin-konventionen aftaler EU-landene, hvem der skal behandle en ansøgning om asyl. EU-landene har aftalt, at asylsøgere skal have behandlet deres ansøgning om asyl i det første EU-land på deres rejse ind i unionen.
Samtidig giver en særlig turboparagraf i Dublin-konventionen medlemslandene ret til at sende flygtninge tilbage fra et EU-land til dets naboland. Når Peter Balsgaards baglandspatrulje natten til onsdag anholder ni flygtninge fra Kosovo i Sønderjylland, så kan det danske grænsepoliti med en henvisning til turboparagraffen sende de ni personer tilbage til Tyskland.
Et blik på Europa-kortet fortæller, at de stramninger tilsammen forhindrer flygtninge fra Kosovo i at komme til Danmark fra et andet EU-land. De kan ikke køre op gennem EU-delen af Europa og anmode om asyl i Danmark ved den dansk-tyske grænse i Sønderjylland.
Deres alternativ er en tur op gennem de østeuropæiske lande til Polen og her videre med færgen til København, en af Bosnien-flygtningenes flugtveje.
Også her støder de imidlertid på det danske visumkrav. Dertil kommer, at færgerederiet sandsynligvis ikke vil sejle med passagerer, der ikke har gyldig indrejse til Danmark. Også her har Danmark bidraget til den europæiske asylpolitik. Fra midten af 1980'erne har danske myndigheder straffet flyselskaber, der har fløjet flygtninge uden gyldigt visum til Danmark. Der er tale om det såkaldte transportøransvar, som nu er blevet en integreret del af Schengen-konventionen. Et stykke inde i konventionsteksten bliver det nu fastslået, at transportøransvaret både skal omfatte flyselskaber, færgerederier og busselskaber. Selv om Schengen-konventionen først træder i kraft til næste år, vurderer kilder i Udlændingestyrelsen, at politiet i praksis godt kan håndhæve transportøransvaret over for rederier, der sejler mellem Danmark og Polen.
Samtidig udveksler EU-landene mere og mere systematisk oplysninger til hinanden om de flygtninge, de hver for sig har afvist ved grænsen. Det sker på to områder.
EU-landene tager nu systematisk fingeraftryk og nogle gange også DNA-test af afviste asylsøgere. I dag opbevarer de enkelte medlemslande hver især resultaterne af disse tests. En kommende konvention, EURODAC om udveksling af fingeraftryk bygger på en fælles database, som de enkelte EU-lande så leverer oplysninger til.

Også i Schengen-konventionen lægger EU-landene op til en tæt udveksling af informationer om afviste asylsøgere. Her er det ikke fingeraftryk, men andre personlige data, der kan indberettes til et fælles datalager, Schengen Information System, SIS. Schengen-konventionen opstiller ikke præcise kriterier for, hvem de enkelte medlemslande kan indberette. Afviste asylsøgere og udviste borgere fra lande uden for EU er dog sikre på at blive indberettet.
Ifølge konventionens bestemmelser har medlemslandene ret til at afvise en person ved grænsen, hvis han eller hun findes i SIS-registret.
På den måde har EU-landene efterhånden fået rejst betydelige dele af den mur, der skal værne unionens lande over for strømme af flygtninge.
Der er gode grunde til, at EU-landene strammer til. I dag ligger EU-landene som en slags ø af velstand omgivet af fattige lande til både øst og syd. Særligt marokkanere og algerier flygter fra hjemlandets håbløse økonomi og lige så håbløse fremtidsudsigter. Med stramningerne kan EU-landene bedre stoppe den slags velstandsflygtninge, som først vil ophøre med at banke på Europas dør, når deres hjemland giver dem udsigt til en rimelig fremtid.
Samtidig betyder stramningerne, at EU-landene nu efter alt at dømme undgår at gentage chokket fra Bosnien-krisen, hvor hundrede tusinder af flygtningene i løbet af få måneder søgte asyl i Tyskland, Sverige og andre EU-lande som Danmark.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu