Rasmus Heiberg debuterer med en lovende novellesamling om livet på rejse og længslen efter det fuldkomne
NY BOG
Der er både liv, lyd, smag og puls i den 26-årige debutant Rasmus Heibergs imponerende novellesamling Sand.
De fem fortællinger fører læseren hver sit sted hen i verden.
Man er med på jagten efter kvinden over dem alle, som har sin egen besnærende jordduft i Assos i Tyrkiet. Hos apotekeren Paris, der har fået forstyrret sin ellers så perfekte orden i laboratoriet. Hos de mystisk forbundne tvillinger Anna og Dalia i byen Ceuta i Nordafrika. Hos en kugleskør litteraturprofessor i landsbyen Benkes i Sumatras jungle, hvor han har opbygget en særlig vesterlandsk kulturmission, hvorfra han med stoisk ro kolonialiserer de lokale. Og man følger jeg-fortælleren til Kuala Lumpur i Malaysia, hvor han manisk bliver besat af at portrættere forbipasserende i kul og ord.
Fortællingerne er skrevet med jungleregn og gadelarm, med raki og fodsved. Og selvom hver enkelt af de farverige og betagende beretninger beskriver hver sit sted, sin scene, sit centrum i verden, er de alligevel tæt forbundne af fortællerstemmen, som tilhører en ung mand.
Han har rejst og rejst verden rundt og forbereder nu sin hjemkomst ved at sende sine udbyggede novelle-postkort afsted til det 'du', der venter derhjemme.
En hjemkomst, der i idealernes verden danner afslutningen på rejsen og den eksistentielle søgen, der skulle have givet ham helhed og fuldkommenhed i tilværelsen.
Målet forskubber sig
Fortællerens indskudte kommentarer mellem hver af de fem beretninger danner på den måde også en sjette. Dén og fortællingen om litteraturprofessoren, der har slået sig ned i junglen, hvor han har bygget en borg fuld af bøger, står som novellesamlingens overskudslagre af fortælleglæde, oplevelse og indsigt.
I fortællerens indskud bliver læseren indviet i den rygsækrejsende verdensborgers inderste tanker. Om rejsen, flugten og det tilhørsforhold, der bestandigt bliver ved med at forskubbe sig.
Den fortrolige brevform, som Rasmus Heiberg har valgt til disse passager, giver fortælleren rig mulighed for at bekende sit inderste:
"Det er mærkeligt med det ord 'hjemme'. Jeg har i lang tid faret rundt i verden efter et mål, jeg ikke vidste, hvad var, og nu har det vist sig at være 'hjemme'. Måske har jeg opgivet at finde dette mål og må derfor vende mig rundt og slå mig til ro blandt jer. Jeg ved det ikke, men det er ikke sådan jeg vil se rejsens slutning. Det er ikke et nederlag, men en sejr. Ja, det er sådan, jeg vælger at se det."
Med usvigelig sikkerhed får Rasmus Heiberg manet en fortælling frem, der understreger den (for)tvivlende frihed, der må ligge tung som en kampesten mellem de sure sokker og lommelærken i bagagen hos alle de unge, som vælger at rejse verden rundt i årevis i forsøget på at finde 'hjem'. Problemet er, at det kan være hvor som helst.
Men det betyder ikke nødvendigvis, at længslen efter det forjættede hjem, der kan tilfredsstille verdensborgerens søgen efter den fuldkomne tilværelse, bliver svagere. Ringen kan kun sluttes, hvis det er sådan, man vælger at fortælle sin historie, hvis det er, sådan man tænker sit liv.
Rasmus Heiberg har med en sjældent klarsynet elegance skrevet en af nutidens udviklingsfortællinger: Hjemme hos en verdensborger er intet forudbestemt, og resten vælger du i øvrigt selv. Det hér, det er lovende!
*Rasmus Heiberg. Sand. Noveller. Samlerens Forlag. 142 s., 188 kr. Udkommer i dag
