Læsetid: 5 min.

De intellektuelle i strid om krigen

8. april 1999

Krigsdebatten mellem de intellektuelle i Europa og USA raser. Nogle mener, at Serbiens præsident Slobodan Milosevic er et monster uden hjerte, andre anklager Vesten og NATO for at være blevet til monsterets monstrum

KRIG PÅ ORD
Når der er menneskeliv på spil, så er ligegyldighed ikke svaret. Ikke at vælge er også et valg, sagde den franske filosof Albert Camus engang.
De seneste to ugers krig i Kosovo har i hvert fald fået en række fremtrædende intellektuelle i Europa og USA til at gå på barrikaden for at blande sig i den internationale debat om krigen, de etniske udrensninger og den menneskelige exodus.
Nobelprismodtageren i litteratur Elie Wiesel skriver i denne uges udgave af det amerikanske ugemagasin Newsweek, at "Kosovo er lavet om til en ghetto". Wiesel, der under Den Anden Verdenskrig overlevede koncentrationslejrene i Auschwitz og Buchenwald, har tidligere kaldt Milosevic for "et monster uden hjerte, berøvet sin moralske samvittighed."
I Newsweek skriver Wiesel, at det er naivt at tro, at der findes ikke-voldelige måder at stoppe Milosevics "inhumane handlinger mod albanerne."
En anden overlevende fra koncentrationslejren i Buchenwald, den spanske forfatter Jorge Semprun, mener også, at der er brug for et opgør med den ikkevoldelige pacifisme:
"Vi tilhører en generation, som har levet med konsekvenserne af ikke interventionspolitikken," siger Semprun og fortsætter: "Det er nødvendigt at forlade den særlige pacifisme, som altid har favoriseret de diktatoriske regimer."

Monsteret
Den italienske forfatter, Claudio Magris, der bl.a. er kendt for sin bog om Donau, skrev forleden i den italienske avis Corriere delle Sera, at Milosevic bærer broderparten af ansvaret for de kriminelle handlinger på Balkan, men han advarer samtidig mod "den ensidige information, der konstant fordømmer de kriminelle handlinger, der er foretaget af Milosevics folk, men som er tavs overfor de mange og grusomme handlinger, som er begået af folk som kroaten Tudjman og muslimen Izetbegovic, og som til forskel Milosevics ikke længere optager Vestens samvittighed."
Den peruvianske forfatter Mario Vargas Llosa, der i øjeblikket er bosiddende i London, siger i en kommentar, at "problemet ikke er Kosovo, det er Milosevic. Kilden til problemet er altid diktaturet. Med en civil regering ville der være en demokratisk måde at løse problemet på, men overfor denne Europas sidste kommunistiske diktator, der udklædt som en nationalistisk serber, er det umuligt at indgå en aftale, fordi han vil ikke respektere den."
I modsætning til Vargas Llosa mener, den bosnisk-serbiske filminstruktør Emir Kusturica, at det er uklogt at tro, at man kan bombe sig ud af 'problemet Milosevic':
"Hvis det bevises, at Milosevic er en diktator, som det siges, så er det tåbeligt at handle på samme måde som ham."
Og i den tyske ugeavis Die Zeit er den serbiske forfatter, Dragan Velikic, inde på noget af det samme og drager paralleller til doktor Frankenstein. Vesten har i de seneste år plejet, støttet, opmuntret og forsvaret Slobodan Milosevic, som var han et andet Frankenstein monster, mener Velikic og fortsætter: Paradokset er, at Vesten med sin lange række af fejlgreb og med sin aktuelle bombeaktion gør sig selv til monsterets monstrum. NATO's bombeaktion er "et Milosevic-agtigt skridt, der indeholder Milosevics samlede retorik og alle dens effekter, der er mere kendt som ordene: død og at dø."

Uundgåeligheden
Den spanske forfatter Juan Goytisola siger til El Pais, at NATO har grebet for sent og for dårligt ind. "Det er svært at hylde bombardementerne, fordi man kan spørge sig selv, om ikke de ansporer til en etnisk udrensning. Men det var uundgåeligt: Enten tabte man ansigt, eller man intervenerede. En militær aktion er ikke en løsning, men den er uundgåelig," mener Goytisola.
Den portugiske nobelpristager i litteratur José Saramago er derimod kritisk overfor NATO's aktion: "Hele verden vidste, hvad der ville bryde ud i Kosovo, og siden Sarajevo har man intet gjort for at forhindre det, der sker nu. Bombardementerne skaber ødelægggelse og død, de løser intet. Det, der burde løses med politik, løses med hærene. Det er en ensidig krigserklæring, som ikke er retfærdiggjort af den eneste internationale instans, der kunne vælge at intervenere, nemlig FN, der forbliver tavs."

Otte år for sent
I Frankrig har de intellektuelle i god overenstemmelse med fransk tradition taget del i den offentlige debat:
Filosoffen Bernard-Henri Lévy har skrevet i avisen Liberation, at "for mig kommer denne krig otte år for sent" og henviser til, at de sidste otte år har været karakteriseret ved destruktion af byer, hundrede tusinder af døde og den værste ødelæggelse i Europa siden Den Anden Verdenskrig.
I samme avis siger filosoffen Alain Finkelkraut at krigen er "uundgåelig". "Til tider er det nødvendigt at lave krig for standse krigen," mener Finkelkraut.
I Tyskland har forfatteren Gunter Grass forsvaret interventionen og har samtidig slået til lyd for indsættelse af landtropper.
Men derimod har en anden forfatter, Christa Wolf, sagt, at "uanset hvor stor min foragt er for de serbiske soldater, så vil bomberne ikke hjælpe folk." I stedet for at bekæmpe årsagerne til den militante nationalisme, så har NATO valgt at bombe dens symptomer, og det vil ifølge Wolf blot forstærke nationalismen.
Den amerikanske forfatter Paul Auster har udtalt, at han "føler smerte, forvirring og sorg."
"Eksperterne og historikerne kan give retrospektive svar og ovenikøbet levere militære svar, men det borgerne føler er rædsel overfor det, der er sikkert: at man for at afslutte krigen er nødt til at sætte infanteriet ind og det vil være mere end hundredtusind soldater. Hvem vil sætte dem på spil? Jeg tror, at det er det værste, der er sket i Europa siden den sidste store krig."

Hellere soldat end civil
Den spanske filosof Fernando Savater, der netop har offentliggjort bogen 'Las preguntas de la vida' - livets spørgsmål - udtrykker sin overraskelse over, at NATO "forsøger at sejre i krigen, uden at være villig til påtage sig risikoen ved en intervention på landjorden. Det ser ud som om, at man er mere bange for at få sårede soldater end sårede civile. I det 21. århundrede vil jeg foretrække at være soldat frem for at være civil."
Den bosnisk-kroatiske forfatter, Predag Matvejevic, der i dag er bosiddende i Italien, er mest optaget af den pris, som flygtninge betaler:
"Ved afslutningen på dette århundrede og det andet årtusind fejrer vi Jubilæet (i første række i Italien, det land som har lagt baser til NATO's operationer), og vi har flere forvirrede udspørgere end svar. Det er ikke tilstrækkeligt at anklage dem, som leder den arrogante monisme kaldet 'den nye verdensorden', som har erstattet gårsdagens verdens uudholdelige manikæisme (den frelsesreligion, der beskriver tilværelsen som en kamp mellem lysets og mørkets magter, red.). Floden af flygtninge betaler prisen for os allesammen."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her