Læsetid: 3 min.

Internt opgør på højskole endte i retten

13. april 1999

Lærere på Krogerup Højskole truet med fyring og beskyldt for illoyalitet af forstander og formand for højskoleforening, Søren Bald, i sag om afskediget medarbejder

Helsingør Civilret er næppe et typisk forum for brugen af ord som demokrati, højskoleliv og Hal Koch.
Ikke desto mindre blev de statister i en sag, hvor den populære Krogerup Højskoles traditioner og status som 'demokratiets højskole' pustede til stemningen i retslokalet.
HK Hillerød havde rejst sag mod Krogerup Højskole ved forstander Søren Bald på vegne af højskolens tidligere sekretær, Lykke Jensen. Lykke Jensen blev afskediget i foråret 1998, og HK havde bragt sagen i retten med den begrundelsen, at fyringen var truffet på usagligt grundlag.
Men sagen var ikke kun en sag mellem Lykke Jensen og højskolens forstander, fremgik det af gårsdagens retsmøde.
Efter cirka fem timers afhøring af vinder heriblandt to af højskolens lærere, Peter La Cour og Steen Nepper Larsen fremførte Lykke Jensens advokat, Jan Aarup, i sin procedure, at fyringen af hans klient et led i "ren og skær magtanvendelse for at vise, hvem der bestemte".
Lykke Jensen skulle ifølge Jan Aarup være blevet ofret som forsøg på dæmpe gemytterne i en strid mellem lærergruppen på højskolen og Søren Bald.
Søren Bald er ud over at være forstander på Krogerup højskole også formand for Foreningen for Folkehøjskoler.

Trusler
I det moderne og smagfuldt indrettede retslokale på første sal blev dybe uoverensstemmelser lagt til skue i en stemning, der var ladet med opsparet spænding fra halvandet års tilsyneladende sønderrivende konflikt på højskolen.
Peter La Cour og Steen Nepper Larsen kunne fortælle om dårligt samarbejdsklima på højskolen, der havde fået ni af skolens ti lærere til at underskrive en erklæring til bestyrelse og forstander om, at de bl.a. blev mødt med vilkårlighed fra Søren Balds side og ønskede anstændige arbejdsforhold. Forinden havde de ni lærere sendt yderligere et brev, hvor man tilkendegav, at man ønskede en løsning på Lykke Jensens situation - hun havde på det tidspunkt sygemeldt sig på grund af psykisk pres.
Den 'solidaritetserklæring' udløste en fyringstrussel mod Peter La Cour.
"Fordi han blandede sig i ledelsesmæssige funktioner," som forstander Søren Bald forklarede retten.
Efter at have modtaget solidaritetserklæringen udsendte Søren Bald et spørgeskema med fire punkter, som underskriverne blev kaldt ind én for én og bedt om at redegøre for. Ifølge La Cour og Nepper Larsen havde Søren Bald ligeledes truet med at anklage dem for illoyalitet, hvis de vidnede i Lykke Jensens sag.
"Det er uværdigt for Krogerup Højskole, der står for demokrati," sagde en synlig ophidset Steen Nepper Larsen bl.a. med henvisning til skolens tidligere forstander Hal Koch. Efterfølgende blev der skabt et klima, som han beskrev med ordene:
"Vi var angste, og det var farligt at tale sammen og holde møder."
Peter La Cour sagde, at han "var bange for fylden og vælden" af Sørens Balds ledelse og "den manglende demokratiske stilart."
Desuden kom til frem, at Søren Bald skulle have frataget lærerne deres taleret på højskolens repræsentantskabsmøde.

'Frameldelsesbrev'
Morten Gliemann - en af de ni lærere, forklarede retten, at han efter afsendelsen af de to breve til forstander og bestyrelse, havde sendt et "frameldelsesbrev", fordi han mente lærerne skulle bruge de relevante fora i stedet for at tage problemerne op med bestyrelsen, som ikke har kompetencen i fyringssager. Den har forstander.
"Jeg meldte fra, fordi jeg kom til at nærlæse det andet brev og så, at dét, vi bl.a. beskyldte Søren Bald for, var vilkårlighed, og så havde vi gjort nøjagtig det samme," sagde Morten Gliemann.
Søren Bald havde oplevet lærernes handlinger som "mystiske".
"Lærerne lod sig bruge (af Lykke Jensen, red.) eller var selvstændigt involverede," forklarede han.
Bestyrelsesformand Ole Retoft sagde under sin vidneforklaring, at han opfattede "lærerne som en flok forkælede børn, der ikke fik deres vilje i alle sammenhænge."
Sagsøgtes advokat, Danielle Buhl, fremførte i sin procedure, at Lykke Jensen var "dén, der havde sagt alt det her i gang", samt at der ingen "latent uro" var på skolen. Det afviste dommer Benedikte Cederqvist:
"Lykke Jensen var måske medvirkende til, at konflikten på skolen optrappedes og har udløst nogle ting, der har ligget under overfladen," sagde hun og tilføjede:
"Men jeg synes, det er lidt ærgerligt for begge parter, at sagen skulle ende i retten."
Dommerens tilkendegivelse, der kan ophæves til dom, lød på, at opsigelsen af Lykke Jensen ikke var tilstrækkelig begrundet og fastsatte en godtgørelse på 80.000 kroner.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu