Læsetid: 4 min.

Den kære familie

6. april 1999

Linn Ullmanns debutroman er en bittersød historie om en ung kvinde og hendes tossede familie. Og den er meget raffineret fortalt

Ny bog
Det er svært ikke at være fyldt med forventninger, inden man giver sig til at læse Linn Ullmanns Før du sover. På en af bogens flapper står der, at den inden udgivelsen i Norge blev solgt til 15 lande. Og allerede i efteråret fik den heftig og rosende omtale i de danske medier, utvivlsomt fordi forfatteren er arveligt belastet - hun er datter af Liv Ullmann og Ingmar Bergman. Denne bog må være noget særligt, tænker man, og kaster sig grådigt over første side.
I Før du sover fortæller hovedpersonen Karin Blom om sig selv, om sine besynderlige kærester og om sin familie. Ullmanns bog indeholder ret mange elementer, som man kender fra andre fiktioner. Især hvad angår familien, der er både kølig og neurotisk, som i en film af Bergman eller Bille August, og skør, farvestrålende og lattervækkende som i en roman af Isabel Allende. Bogen giver også mindelser om Woody Allens univers - Karin elsker at sidde med sin far i biografens tætte mørke og svælge i gamle filmklassikere, og hun kan synge Gershwin af fuld hals (disse sangtalenter bruger hun til at få fat i ellers uopnåelige mænd). Der er noget gulnet og nostalgisk over den verden, som udfolder sig i romanen.

En løgner fortæller
For Karins familie er det excentriske blevet til en vane. For dem findes der ikke jævne og udtrådte følelser, men kun ekstreme og udmarvende, hvilket til overflod vises i romanens bryllupsscene. Karin og hendes mor Anni står og venter foran kirken, og en ældre slægtning passerer forbi. Hun hvisker til moderen: "Ved du, at jo ældre du bliver, desto mere frastødende bliver du? Du er ikke en af dem, der ældes med stil, Anni. Indse, at det er forbi, min pige. Forbi!"
Relationerne mellem bryllupsgæsterne er lemlæstende og kun en lille smule kærlige, og i kærligheden gemmer der sig en bitterhed. Her får man for første gang fornemmelsen af, at en katastrofe lurer under overfladen. Og med denne forudanelse læses resten af bogen med tilbageholdt åndedræt.
Romanen fortælles fra intimsfæren. Man hører ikke meget om, hvad de forskellige personer foretager sig udenfor hjemmets fire vægge. Karin, som er en notorisk løgner, betror sig til læseren. Hun taler til denne på en temmelig indforstået måde, som punkterer fiktionen:
"Så hvis du skulle støde på Torild eller Val Bryn engang, og hvis de tilfældigvis skulle nævne, at de engang kendte en pige, der hed Karin Blom, og at hun var kæreste med Carl, manden med de magiske cowboystøvler, så tag det hele med et gran salt."
Karin vil sandheden, men hendes beretning er undertiden så fantastisk og drømmeagtig, at man ikke kan tro hende. Det eventyrlige og det virkelighedsnære løber som to parallelle spor i de ting, hun siger.

Kvindelig slægtsroman
I Karins fortælling spiller kvinderne førsteviolin - Før du sover er en kvindelig slægtsroman. Der er en bemærkelsesværdig symmetri på personplan: Karin har en søster, moderen har en søster (som man dog ikke hører meget til), og bedstemoderen har en søster (den spydige gamling, som hviskede onde ord til Karins mor). For hver generation er der to kvinder, men ingen af dem lever et liv i sus og dus. De oplever utroskab, økonomisk ruin, indbyrdes stridigheder, falmende skønhed, og en af dem forsøger at begå selvmord.
Romanens mænd har slet ikke samme dybde som kvinderne, og det, man lægger mærke til, er først og fremmest deres bizarre vaner. Eksempelvis har Billy, en af Karins kærester, kun lyst til at elske på offentlige steder, som kalder dårlige minder frem hos ham. En anden, plastikkirurgen Mort Preston, har opereret Imelda Marcos' ildelugtende, deforme tæer (det var derfor, hun havde så mange sko) og drømmer nu om at ommøblere ældre kvinders ansigter. En tredje bor i en alder af 54 år stadig hjemme hos sin mor og kaster op i kaskader, hver gang han bliver en smule nervøs. For mændene gælder samme regel som for familien Blom: Det excentriske er ikke undtagelsen, men det normale.

Skæv, fragmentarisk
Det bedste ved bogen er den skæve, fragmentariske og humoristiske måde, som historien fortælles på. Fortællestilen er meget raffineret og gør Før du sover til et ganske interessant bekendtskab.
Der klippes hurtigt mellem fortid og nutid. Fortiden er Karins bedsteforældre, der udvandrede til Amerika og fik en kostumebutik på Broadway. Nutiden er Karins tilværelse i Oslo, hendes mors hysteriske gråd og søsteren Julies bogføringsægteskab - et forhold, hvor der nidkært holdes regnskab med, hvem der har gjort hvad og hvornår og i hvor lang tid. De hurtige skift mellem tidsplanerne gør læseren ligeså forvirret og svimmel som hovedpersonen. Men samtidig er bogen meget stramt fortalt, og begynder og slutter på klassisk vis med den samme scene. Denne ligger som en rolig ramme omkring det resterende kaotiske og følelsesladede indhold.
Før du sover er ikke en bog, som denne anmelder tager med sig efter endt læsning. Dertil er familiedramaet for traditionelt. Men undervejs er man særdeles godt underholdt. Det er en glimrende roman, som sagtens kan stå på egne ben og klare sig uden den massive markedsføring, som har ledsaget den siden publikationen i Norge.

*Linn Ullmann: Før du sover. Roman. Oversat af Annelise Ebbe. 272 s., 278 kr. Lindhardt & Ringhof

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her