Læsetid: 3 min.

Kosovo 25 dage senere: 659.000 på flugt, tusinder dræbt og krigen optrappes

17. april 1999

NATO optrapper indsats i Albanien - Alliancen kan når som helst sætte styrker i Albanien under fælles kommando for at sikre albanerne mod serbiske angreb

Tirana - Efter en række serbiske angreb ind over den albanske grænse er NATO parat til at spille en aktiv rolle for at sikre titusinder af flygtninges sikkerhed og forvare Albanien mod krænkelser af landets grænser. Det sker efter pres fra den albanske regering, der mener, at det nu er NATO's opgave at sikre landet mod angreb udefra.
"Den albanske regering har besluttet at stille alle sine militære faciliteter til rådighed for NATO og har opnået fuld garanti fra NATO om, at Albaniens suverænitet ikke krænkes", siger Albaniens udenrigsminister, Paskal Milo, til Information.
"Vi regner med, at NATO bruger de midler, der er nødvendige. Vi er parate til at stå fast over for enhver aggression fra Milosevic".
Der er usikkerhed om, hvor mange NATO-soldater, der i øjeblikket befinder sig i Albanien, da de er under de enkelte medlemslandes kommando. NATO's talsmand i Albanien, major Andy Williams, siger imidlertid, at soldaterne kan komme under den samlede NATO-overkommando, så snart der udstedes en såkaldt aktiveringsordre.
"Det kan ske når som helst", siger han til Information.
Han tilføjer, at NATO forventer en samlet styrke på mellem 7.000 og 8.000 soldater, men at NATO vil stille de styrker til rådighed, der er nødvendige.

Kraftige bombenedslag
Hans kommentar kommer, efter at der igen i går meldt om kraftige bombenedslag i Tropoje-distriktet i det nordlige Albanien ved grænsen til Jugoslavien. Eksplosionerne var koncentreret om grænseposten i Kamenica, ca. 250 kilometer nord for den albanske hovedstad Tirana, hvor serbiske soldater under en kortvarig aktion i tirsdags trængte ind.
Serbiske styrker har på det seneste rettet flere morterangreb mod albanske grænseposter og landsbyer, angiveligt i et forsøg på at ramme lokaliteter, som Kosovas Befrielseshær (UCK) bruger som støtte for sine oprørere i Kosovo.
I forgårs landede fire morterer i en landsby tæt ved den albanske by Kukes, der er modtagecenter for hundredtusinder af flygtninge, der gennem de senere uger er strømmet til fra Kosovo. Og som fortsat strømmer til. Ifølge Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) var der tidligt i går kommet yderligere 3000 Kosovo-albanere ind over den albanske grænse. I alt huser Albanien nu omkring 320.000 flygtninge, svarende til mere end ti procent af befolkningen.
Derudover har de serbiske morterangreb og artilleribeskydninger ind over den albanske grænse, skabt så stor uro i den nordlige del af Alabanien, at også albanere er begyndt at flygte sydpå. Ifølge det albanske nyhedsbureau ATA har 4.000 albanere forladt deres hjem i Tropoje-distriktet.
"Der er en helt åbenlys trussel mod sikkerheden i området", siger Andy Williams, der imidlertid understreger, at NATOs opgave i Albanien foreløbig kun er humanitær, og ikke militær.
"Vores mission er at sikre en forbindelse mellem den albanske regering og UNHCR (FNs flygtningehøjkommisariat, red.) og yde logistisk hjælp ved hjælp af NATO-styrker", siger NATO-talsmanden til Information. Han afviser samtidig kritik fra nødhjælpsorganisationer, der har klaget over manglende korrdinering af den flygtningehjælp, som tilgår Albanien.
Lederen af den danske Røde Kors-delegation i Albanien, Erling Bjørk Andersen, er kritisk over for NATOs operation: "Fra et nødhjælpssynspunkt har vi ikke brug for de mange soldater", sagde han i går til Ritzau: "Samtidig har Albanien afgivet en hel del suverænitet til NATO, der efter mit indtryk skader koordineringen".

Nye fordrivelser
Makedonien, mærkede i går et nyt flygtningepres fra Kosovo, hvor jugoslaviske styrker tilsyneladende har indledt en ny runde fordrivelser. Ifølge FN var omkring 4.000 etniske albanere i går på vej fra Kosovo til Makedonien, og torsdag kom 6.000.
"Det ser ud som om, at folk er blevet tvunget ud af deres huse her til morgen", sagde en OSCE-observatør, Leif Windmar, i går til Reuters efter at have talt med nogle af flygtningene.
I Geneve erklærede FNs flygtningehøjkommissariat UNHCR, at de jugoslaviske myndigheder har genoptaget fordrivelserne med "fuld styrke" og syntes fast besluttet på at drive de sidste af de oprindelig 1,8 million etniske albanere ud af Kosovo. UNHCR skønner, at der nu kun er 250.000 tilbage. I Makedonien skønnes der at være omkring 118.00 flygtninge.
I Montenegro, der er en del af Jugoslavien, advarede præsident Milo Djukanovic - en indædt modstander af Milosevic - om, at konflikten er ved at komme ud af kontrol, og at den kan brede sig til resten af Balkan.
"Situationen er skræmmende og er, lidt efter lidt, ved at komme ud af kontrol. Der er i dag en objektiv risiko for, at blodsudgydelserne i Kosovo kan brede sig til ikke alene i Jugoslavien, men til hele regionen", sagde Milo Djukanovic ved et pressemøde i hovedstaden Podgorica.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu