Læsetid: 4 min.

Kosovo-bøn om NATO-landstyrker

12. april 1999

Situationen for flere hundrede tusinde internt fordrevne i Kosovo er katastrofal, og NATO må nu etablere befriede zoner, appellerer præsident Rugovas stedfortræder

TETOVO, MAKEDONIEN - "Der foregår en humanitær katastrofe af ufattelige dimensioner inde i Kosovo lige nu. Hundrede tusinder af fordrevne behandles efter forgodtbefindende af serbiske militære styrker og paramilitære bander. Vi har meldinger om udbredt sult og en frygtelig terror. Jeg appellerer derfor til NATO om at gribe ind så hurtigt som muligt. Send landstyrker ind for i det mindste at etablere befriede zoner, som flygtningene kan søge til."
Appellen kommer fra Naim Jerliu, en af de to næstformænd for Kosovos Demokratiske Liga (LDK), Kosovos regeringsparti siden den selvproklamerede selvstændighed i 1990.
"I hovedstaden Pristina er situationen ikke stort bedre. Store dele af hovedstaden er totalt ødelagt dels af NATO-bombardementer, dels af serbiske styrkers brandstiftelse og hærgen. De af Pristinas beboere, der er beordret tilbage til byen, tør ikke gå på gaderne, der er fyldt med politistyrker, militær og para-militære bander. Der er kun få forsyninger af fødevarer tilbage i byen," fortæller Naim Jerliu i et interview med Information, taget i eksilet i Tetovo, Makedonien.

Rugova under tvang
Naim Jerlius bøn om indsættelse af NATO-landstyrker står i grel modsætning til den erklæring, som hans partiformand og præsident, Ibrahim Rugova, kom med over serbisk tv i forrige uge. Her appellerede Rugova til NATO om at stoppe bombardementerne af serbiske militære mål i Kosovo og selve Serbien, og han erklærede sig villig til at finde en 'politisk løsning' i forhandlinger med den jugoslaviske leder, Slobodan Milosevic.
"Enhver kan se, at Rugova talte under hård tvang. Han holdes som gidsel af serberne i sin bolig i Pristina og havde uden tvivl valget mellem at sige det, han gjorde, eller blive henrettet. Han valgte at beholde livet, og det var en klog beslutning. Kosovo har brug for en levende præsident, ikke endnu en død martyr. Men det er klart, at hans ord ikke kan tages som udtryk for Kosovos regerings vilje," siger Jerliu.
Som dog tilføjer, at det var en fejl af Rugova at blive i Pristina og dermed sætte sig i en situation, der kunne udnyttes af serberne.
For Kosovos Demokratiske Liga, der er et erklæret ikke-voldsparti og som har baseret hele sin politiske virksomhed i de seneste ni års kamp på civil ulydighed og opbygningen af alternative samfundsstrukturer, er serbernes massefordrivelse af Kosovo-albanere et afgørende vendepunkt.
"Den ikke-voldelige kamp var rigtig på det tidspunkt, men det er klart, at den eneste måde at ændre tingene på nu er med militære midler," siger Naim Jerliu.
LDK betragter derfor heller ikke længere partisanbevægelsen UCK (Kosovos Befrielseshær) som en militant modstander, men en organisation man kan samarbejde med. Konkret er der drøftelser om at etablere en 'samlingsregering' - i eksil eller ej - med deltagelse af både LDK, UCK og andre politiske kræfter i Kosovo, siger Jerliu.

Rambouillet-aftale død
Hvad der end kommer ud af Kosovo-krisen, så er den fredsaftale, som den Kosovo-albanske delegation, bl.a. LDK, underskrev i Rambouillet i februar, nu ikke længere aktuel, mener Jerliu.
"Rambouillet må - efter alt hvad der er sket - tilhøre fortiden. Vi kan ikke længere dele stat med regeringen i Beograd. Den løsning, der tegner sig, er, at Kosovo for en periode bliver et internationalt protektorat, beskyttet af NATO. Den tid, hvor vi kunne forhandle med Milosevic, er forbi. Nu må en løsning gennemtvinges af NATO, og NATO's militære indsats må fortsætte, indtil Milosevic kapitulerer".

Plan for landstyrker
Måske bliver Naim Jerlius appel om indsættelse af NATO-landstyrker hørt. Ialtfald antydede en ledende amerikansk regeringsembedsmand for første gang under konflikten denne mulighed søndag.
"NATO har foretaget en vurdering af, hvad der skal til for at indsætte landstyrker i et ikke-venligt miljø. Disse planer ligger på hylden, og kan hurtigt opdateres, hvis det bliver nødvendigt," sagde David Leavy, talsmand for præsident Clintons nationale sikkerhedsråd, til nyhedsbureauet Reuter.
Den makedonske præsident, Kiro Gligorov, hvis regering har indtaget en noget tvetydig holdning til NATO-angrebene mod de etniske slaviske brødre, gjorde det i weekenden klart, at der ikke må foretages indsættelse af landstyrker i Kosovo fra makedonsk territorium.
Der er for øjeblikket udstationeret 12.000 NATO-soldater i Makedonien, men styrken har kun til formål at gå ind i Kosovo som en fredsbevarende styrke, hvis det sker som led i en aftale med præsident Milosevic i Beograd.

Luftangreb optrappes
Foreløbig optrapper NATO luftangrebene. Washington gav i weekenden meddelelse om, at yderligere 82 bombefly vil blive sendt til Europa til indsættelse mod mål i Jugoslavien. Den britiske regering meddelte, at det britiske hangarskib HMS Invincible nu er beordret til Adriaterhavet - med tilhørende Harrier-fly.
Weekendens indsats imod mål i Serbien og selve Kosovo var noget hæmmet af det usigtbare vejr. Natten til søndag og i løbet af søndagen blev der dog affyret over 50 raketter alene mod mål i og omkring Kosovos hovedstad Pristina.
Radaranlæg, antiluftskyts, de serbiske sikkerhedsstyrkers lokale hovedkvarter og et brændstoflager meldes ramt.
Ifølge det serbiske nyhedsbureau Tanjug var en tre-årig pige blandt de tre dræbte som følge af et NATO-bombeangreb mod mål i byen Mirovac i det nordlige Kosovo.
Tanjug meddelte søndag aften, at også et tætbefolket beboelsesområde i centrum af byen Novi Sad, 70 km nord for Beograd, er blevet ramt af NATO-bomber. Der var ikke umiddelbart oplysninger om dræbte.
Imens fortsatte de serbiske myndigheder deres stop-go politik, hvad angår åbning af grænserne for Kosovo-albanske flygtninge.
I løbet af weekenden blev 1300 flygtninge lukket ind i Makedonien - men derefter lukkede de serbiske grænsesoldater igen grænsen.
Flygtninge, som Information talte med få timer efter, at de krydsede grænsen, beretter om rystende forhold blandt de mange ventende på Kosovo-siden. Blandt andet fortæller de, at 22 mennesker er døde af sult og udmattelse i løbet af de ni dage, de opholdt sig ved grænsen. Det er ikke muligt at få verificeret disse oplysninger, da journalister ikke har adgang - eller kun stærkt begrænset adgang - til Kosovo.

Side 3-4:
Etnisk strid skærpes i Makedonien
Belastet venskab
Analyse: Fortidens fanger
Organisationer angriber dansk Kosovo-politik

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her