Læsetid: 2 min.

Lige ud af posen

23. april 1999

Rainer Trost sang sine Goethe-lieder ubesværet ved onsdagens koncert på Louisiana

KONCERT
Det er Goethe-år i år, og inden for den klassiske musiks verden lægger det selvfølgelig op til lied-aftener. Sådan en havde kunstmuseet Louisiana foranstaltet i samarbejde med det københavnske Goethe Institut. Den til lejligheden indforskrevne sanger, den tyske tenor Rainer Trost, præsenterede ikke uventet et program, der hvilede primært på Schubert.
Rainer Trosts talent er ikke den ekstremt tekstfølsomme stemmeudfoldelse, der ellers præger tysk liedtradition efter Dietrich Fischer-Dieskau. Til gengæld synger han ubesværet og med en fokuseret klang, der kommer ud over rampen. Man kan forestille sig Trost springe ind i en hvilken som helst operetteforestilling og gøre lykke, men som liedsanger reddes han primært af sin indlevelsesevne, der giver hans fortolkninger en anden dimension af nuancerthed og formår at engagere lytteren.
Der var da farvelægningsmæssige og styrkemæssige nuancer i Trosts indledende Beethoven-lieder, men karakteristisk nok levede Schuberts efterfølgende Erlkönig på en stærk identifikation med især sønnen i Goethes tekst om den hjælpeløse far, der mister sit barn til Elverkongen uden at forstå, hvad der foregår for øjnene af ham. Der er mere Wunderlich end Dieskau i Trost, for nu at sige det firkantet. Han leverede ukompliceret, ligefrem tenorsang, men hans stemme ville man hellere nyde fra en operascene end fra flyglets sangerbue, som han lænede sig flittigt op ad, kælede for og agerede i.

Tilbageholdende pianist
Stærkest stod de vemodige Schubert-sange som Schäfers Klagelied og Nachtgesang, mens Trost mod koncertens slutning afslørede sit sande scene-jeg i den usædvanlige, recitativ- og arie-prægede Schubert-lied Der Sänger. Her var han hjemme.
På trods af det imponerende efternavn viste Rainer Trosts medbragte pianist, Fritz Schwinghammer, sig som selve sindbilledet på den diskrete akkompagnatør, der spiller alt, hvad der står i noderne, med perfektion og tilbageholdenhed og med et øre på hver finger, for nu at bruge en akavet metafor. I det forventelige ekstranummer Der Musensohn fulgte Schwinghammer pligtskyldigt trop med en amokløbende Rainer Trost, der åbenbart slet ikke kunne få dette glansnummer hurtigt og overstadigt nok.
Af en eller anden grund lader Schubert sig synge på mange forskellige måder, og der var fine Schubert-oplevelser at hente på Louisiana. Mindre vellykket var en lille afdeling med Goethe-lieder af senromantikeren Hugo Wolf, hvor Schwinghammer spillede urimeligt svagt i, hvad der burde have været et ligebyrdigt foretagende. Schwinghammer havde fine detaljer i sit diskrete klaverakkompagnement. Det var synd, de ikke kom mere til deres ret.

*Lieder af Beethoven, Schubert og Wolf til tekster af Goethe. Rainer Trost (tenor) og Fritz Schwinghammer (klaver). Louisianas koncertsal, onsdag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her