Læsetid: 4 min.

Det lille uhyre i os alle

8. april 1999

Génmanipuleret mad er sundt og nærende. Bare tag det helt roligt: Det er slet ikke farligt

Befriet område
Det var en mørk og stormfuld aften. Jeg lå forsvarligt under min dyne med en kriminalroman og en king size æske Bugels. Dem med cheese-smag. De bedste i verden.
Pludselig lød en puslen ved mit soveværelsesvindue. Jeg fór sammen og tænkte, paranoid som jeg er, at en serbisk terrorgruppe ville sprænge mit hus i luften.
Jeg lå en tid og lavede åndedrætsøvelser, præcis som min psykolog har lært mig, da det puslede igen. Jeg fandt min lommelygte og min baseballkølle frem og gik ud for at se efter.
Ved min skraldespand stod en krumrygget mand med en lang sort frakke. Jeg tror, det var en mand. Han havde tre ben, pels som en bjørn og ansigt som en smeltet pizza. Han lignede en nedsmeltning, et forsøg der var gået grueligt galt. Øjnene skinnede sært, da jeg lyste på ham.
"Krrrrrrrrraft! Arrrhhh!"
Uhyrets stemme mindede betænkeligt om Mogens Camres, men det var sikkert et tilfælde. Han tog en tom dåse og begyndte at gnave i den. Jeg tænkte på en legendarisk emmenthaler, jeg engang havde smagt og besluttede mig for, det var noget i den stil, han mente. Desværre var jeg løbet tør for ost og hentede i stedet den sidste slat Bugels. Uhyret gav mig et venligt og hungrende smil, før det forsvandt gennem hækken med æsken under armen.

Klar til dagens indkøb
Næste morgen var jeg overbevist om, der var tale om en ond drøm. Godt nok var min skraldespand totalt smadret, men det kunne jo være naboen 140-kg siameserkat. Således opmuntret tøffede jeg i Kvickly, klar til dagens indkøb. Tilfældigvis stødte jeg ind i butikschefen.
"Undskyld, sælger De egentlig genmanipulerede fødevarer!"
Butikschefen gav mig et blik, jeg selv ville give en EU-kommissær.
"Og hvad hvis vi gjorde?"
Han piskede afsted for at flytte lidt på sojabønnerne og lod mig stå i grøntsagsafdelingen Min paranoia tog over igen. En stemme sagde:
"Pissst, Benny! Det er ham båtnakken!"
"Hvem?"
"Ham den paranoide der altid køber økologiske grøntsager."
Jeg vendte mig om og så en tomat række tunge af mig. Den var stor, rød, fuldmoden og på størrelse med en
basketbold. Jeg stak forbløffet snuden nærmere, hvorefter en stor rød Schwarzenegger-næve ramte mig midt i synet.

Cher på en dårlig dag
Da jeg kom til mig selv, havde jeg fået en stregkode midt i panden. Butikschefen kiggede skeptisk på mig, men han viftede med et Unilever-håndklæde.
"Sig mig, er De rigtig rask?"
Jeg viste det ikke. Men jeg så betydelig bedre ud end den færdigbakke-kylling, der lå i min kurv. Den lignede Cher på en dårlig dag. En af de dage, hvor hendes kirurg har ferie. D
en mindede betænkeligt om én, jeg købte en lørdag tilbage i 1979, men som jeg leverede tilbage, da Gnags udgav Burhøns. Hvor længe kan sådan et kræ egentlig holde sig?
Det kommer sikkert an på DNA-profilen.
Det slog mig, at man ikke skulle være så skeptisk. Hvorfor ikke give de multinationale fødevarergrupper frit spil på gén-området?
Det rummer i al fald én oplagt fordel for forbrugeren: Så kan man føre politiregistre over de kyllinger, man mistænker for forbrydelser. Det bliver et meget, meget stort register.
Det tænkte jeg over, mens jeg fyldte min kurv. Ved disken stødte jeg ind en konsulent fra Dansk Jordbrugs Forsøgsstation. Det er vist dér, de leger med gener, som vi andre spiller computerspil. Jeg genkendte ham fra fjernsynet. Han stod og læssede økologiske fødevarer i hobetal op på båndet. Jeg sneg mig helt hen til ham og spurgte forsigtigt:
"Undskyld, er génmanipuleret mad usundt?"
Han havde set mig komme.
"Nej, det er meget sundt. Meget sundere end almindelig mad."
Det tyggede jeg lidt på, i bogstaveligste forstand.
"Men har I undersøgt effekterne. Sådan på lidt længere sigt."
"Sig mig er du døv? Det er overhovedet ikke farligt. Er du med?"
Jeg kiggede flovt ned i min kurv. Hvordan kunne jeg spørge så dumt? I det samme fik jeg en idé med store perspektiver.
"Kan man så ikke klone en ko og en kylling?"
Han så på mig med en blanding af hovmod og ængstelse. Så sagde han defensivt: "Ja-øh, men hvorfor ville man dog gøre det?"
"Hør nu her: Mine livretter er hakkebøf og kyllingesalat. Så kan jeg få dem under ét: Muh-kylling. Alle sundhedsapostlene siger jo, vi skal varierede vores kost mere."
Jeg kunne se, hans hjerne arbejde på højtryk, og pludselig poppede et dollartegn op i hans højre øje. Han kløede sig i det for at prøve at skjule det. Så gik han fløjtende derfra.

Et ekstra øje
Om aftenen lå jeg igen i min seng og spiste bugels, mens jeg læste i min kriminalroman. Pludselig sved det helt vildt i min pande, og mit blik blev sløret. Jeg tøffede på badeværelset, så mig selv i spejlet og blev en anelse overrasket. Midt i panden sad et ekstra øje. Jøsses! Jeg lignede en kyklop, hvis det ikke lige var for de to andre glughuller.
Resten af aftenen prøvede jeg at vænne mit syn til det ekstra øje. Det lykkedes ikke. Man skulle tro, jeg så skarpere, men det var overhovedet ikke tilfældet. Bortset fra den beklagelige bivirkning, synes jeg egentlig, mit øjet var ret sejt. Jeg tændte for fjernsynet og så min ven, konsulenten. Han sagde præcis det samme til den treøjede studievært, som han sagde til mig. Min paranoia vendte tilbage. Har nogen reelt undersøgt, hvad genmanipuleret mad rent faktisk gør ved folk?
Jeg blev brudt i min tankerække af et brag udenfor. Gisp, tænkte jeg, Serberne kommer! Men det var bare min ven, det flinke uhyre, som igen stod og rodede i min skraldespand.
"Buuuuuhhhh-gels."
Jeg gav ham en hel æske og noget dip denne gang. Uhyret smilede begærligt og pegede på mit ekstra øje. Så grinede det hysterisk og forsvandt igen gennem hækken.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu