Drøm og virkelighed i 1700-tallets interesse for det klassiske Grækenland
NY BOG
Ny Carlsberg Glyptotek fejrede Carl Jacobsens 152 års fødselsdag med fest og udgivelse af en publikation, Ny Serie nr. 1, som skal erstatte Meddelelser fra Ny Carlsberg Glyptotek, som udkom hvert år fra 1944 til 1997, 53 årgange ialt. Bogens titel er Arkadien, og den handler om betydningen af det antikke Grækenland for kunst, arkitektur, historie og filosofi i 1700-tallet, et århundrede hvor, med Søren Dietz' ord, "hovedlinier i den vestlige verdens tænkemåde blev afstukket."
Genopdagelsen
Det var med udgravningerne i Pompeji og Herculaneum i 1740'rne, at interessen for antikken blev genopvakt. Deraf fulgte forsøg på en mere præcis skelnen mellem romersk og græsk. I 1750'erne og 60'erne publicerede Johann Joachim Winckelmann sine epokegørende analyser af græsk kunst - skønt aldrig selv i Grækenland - og samtidig begyndte arkitekterne James Stuart og Nicolas Revett de opmålinger og afbildninger af græske monumenter, der skulle blive fundament for den klassicistiske arkitektur i Europa.
Gennem hele det følgende århundrede var græsk arkitektur forbilledlig, og det ikke mindst ved tidens nyskabelse, det offentlige museum. For Carl Jacobsen var græsk kunst det ypperste i verden: "På hele jorden rund er det dog den skønneste plet den lille trekant mellem Parthenon, Propylæerne og Karyatiderne," som der står i hans dagbog fra 1887.
Det græske frihedsideal blev stemplet, som årsag til kunstens uovertrufne kvalitet, og klassicismen blev revolutionernes stil.
Mogens Pelt skriver inspirerende om Oldtidens Hellas som eksperimentarium og model for det moderne. Han viser, hvordan vægten skiftes fra det konservative, spartanske demokrati til det mere liberale, individualistiske atheniensiske, og forfølger den græske arvs betydning for storpolitik gennem tiderne helt op til Truman-doktrinen i 1947.
Den franske og den amerikanske revolution var beslægtede for så vidt, som begge pyntede sig med udvalgte, men ifølge Johny Leisner oftest usammenhængende elementer fra antikken. Han betragter maleren J.-L. David som "den franske Revolutions ceremonimester", men konkluderer, at "myten om antikkens betydning som forbillede for revolutionerne i Amerika og i Frankrig er .... netop en myte."
David søgte den rene, politisk ubesmittede og autonome kunst, og antikkens eksempel var for ham det store forbillede. Men David blev også Napoleons maler. Kunstnerisk klarede han sine vekslende roller og temaer ved trofasthed mod antikkens eksempel, derom skriver Flemming Friborg.
Romersk eller græsk
Hele 1700-tallet igennem var spørgsmålet om de antikke værkers hjemsted til debat. Først med Parthenonskulpturernes nedtagning i 1801 og udstillingen af dem i Burlington House trængte den nye prioritering af græsk frem for romersk igennem. Derom skriver Anne Marie Nielsen, og hun gør problematikken aktuel ved at hævde, at opgaven i dag nærmest er vendt om:
"Den hidtidige videnskabelige opstilling og rangdeling i originalt græsk kunstværk med en række romerske kopier har i stigende grad veget pladsen for en nyvurdering af den romerske kunst som betydeligt mere uafhængig af den græske kunst end hidtil antaget - i korthed et syn på den romerske kunst som nyskabende."
Hvad angår de såkaldt 'etruskiske' vaser var de lærde ved århundredeskiftet kommet til den konklusion, de var udført af græske kunstnere, men i Italien.
Det var en opfattelse, som deltes af samleren par excellence, Sir William Hamilton. Hans fine kultur og glødende interesse for antikviteter, fra skulptur, vaser, glas, bronzer, medaljer osv. til vulkaner skildres med sympati af Jette Christiansen. To gange begyndte han forfra. Den første samling, efter at han i 1764 var blevet gesandt i Neapel, solgte han i 1772 til British Museum, som dermed blev det første offentlige museum, som kunne vise antikke vaser. Den anden gik delvis til Thomas Hope.
Begge samlinger illustreredes i store flerbinds publikationer, den første med farvegengivelser af de udfoldede vasebilleder, den anden med stregtegninger af maleren J.H.W. Tischbein, Goethes ledsager på den italienske rejse. Begge publikationer fik de største konsekvenser for tidens smag i interiører og kunstindustri, bl.a. porcellæn: Josia Wedgwoods Etruria stel og blå jasper vare.
De danske grækere
Else Marie Bukdahl behandler J.J. Winckelmanns betydning som skaber af kunsthistorie ved sin analyse af baggrunden for den græske kunst, det indhold, som skabte den ideale form. Samtidig påpeger hun, at den danske billedhugger Johs. Wiedewelt var dybt engageret i vennen Winckelmanns tanker, men at han, erkendte det umulige i at gendigte det indhold, hvoraf den græske kunsts ideale menneskefremstilling udsprang.
Under titlen kærlighed, pathos og livserkendelse beskriver Charlotte Christensen maleren Nicolai Abildgaards forhold til antikken, hans dybe betagelse af Rom - i arkæologen Zoëgas selskab .
Hans maleri af den sårede Filoktet er kvintessensen af hans romerske studier, men anvendt på et græsk tema og signeret med græske bogstaver. Hun påpeger, at det ikke er i den Winckelmannske opfattelse af græsk kunst som "edle Einfalt stille Grösse", men i G.E. Lessings analyse af Laokoon-motivets drama, at han finder åndsslægtskab.
Siden uddybes hans viden om græsk kunst takket være samarbejdet med C.F. Harsdorff. "Abildgaard arbejdede livet igennem på at kapere antikken, men han gjorde det for at forstå menneskesindet og sin egen tid, ikke for at genskabe det klassiske i et panoptikon af døde figurer og overleverede meninger om det græske."
Endelig går Hakon Lund på jagt efter det ægte joniske kapitæl, dvs. eksempler, hvor forbillederne hos romerske Vitruvius erstattes af viden om det græske, eksemplificeret i C.F. Harsdorffs Amalienborg Kolonnaden, 1796, mens C.F. Hansen bevidst bruger såvel græske som romerske søjler i råd- og domhuset på Nytorv.
Alle skribenter leverer glimrende og underholdende læsning; at de ikke er ganske enige i deres analyser af Grækenlands betydning kunstnerisk og politisk er kun et incitament mere. Dertil kommer, at det er en meget smukt disponeret og illustreret bog.
*Det lykkelige Arkadien. Grækenland og Europa i 1700-tallet. Ny Carlsberg Glyptotek 1999. Ny serie nr. 1. I kommission hos Gyldendalske Boghandel. 190 kr. Nordisk Forlag A/S
