For søskendeparret Benjamin og Marie Carmen Koppel er det en human handling, når de med aftenens støttearrangement samler penge ind til flygtninge fra Kosovo. Men koncerten må også gerne åbne for en politisk debat, siger Marie Carmen Koppel
KONCERT
Stabl et støttearrangement med over en snes kendte skuespillere og musikere på benene i Falkonér Centret i løbet af to uger. Sådan lød den opgave, Benjamin, Marie Carmen og Nikolaj Koppel stillede sig selv, da følelsen af magtesløshed over tv-billederne fra Kosovo begyndte at gnave.
I aften, to dage efter DR's og TV 2's indsamlingsshow, er støttearrangementet en realitet. Sidse Babett Knudsen, Sanne Salomonsen, Peter Larsen, Dicte og Maria Montell - for at nævne nogle få og antyde spændvidden - træder gratis op og overskuddet går ubeskåret til flygtninge fra Kosovo.
Da Information forleden mødte søskendeparret Benjamin og Marie Carmen Koppel i en villa på Selveje Allé i Valby, var udmattelsen over mastodontprojektet helt tydeligt sat ind.
"Vi har fået så mange henvendelser fra kunstnere, der gerne ville deltage, at man kunne have lavet en hel festival," siger Marie Carmen Koppel, "men det bliver ikke med os. Så må andre tage over."
"Dem vi har måttet afvise har haft forståelse for, at vi som arrangører har måttet holde lidt fast i de navne, vi lagde ud med, og prøve at få aftnens program til at hænge sammen kunstnerisk," siger Benjamin Koppel.
- Hvordan kan det være, at tibetanerne eller kurdernes situation ikke udløser lignende storstilede støttearrangementer?
"Det burde de også," svarer Benjamin Koppel, "Det der sker med kurderne er en frygtelig situation. Man taler om et helt folk, der lever over fire-fem landegrænser og i øvrigt er spredt over hele verden, ligesom sigøjnerne. Men man kan sige om Kosovo, at det er så meget tættere på, og at Danmark og Nato er i krig. Kurderne får ikke så meget taletid, desværre, i modsætning til den aktuelle krig, hvor vi bliver bombarderet med billeder. Derfor er Kosovo-albanernes situation måske nemmere for danskere at forholde sig til det, måske ikke politisk og menneskeligt, men følelsesmæssigt."
Pinligt paradoks
- Er arrangementet en måde at tage stilling til krigen på?
"Ikke politisk," siger Marie Carmen Koppel, "det er en humanitær aften, hvor man ikke tager et politisk standpunkt, men gør en human handling, og samler noget cool cash. Men jeg synes godt, at sådan et koncert kunne åbne op for en helt anden debat, om f.eks. vores fremmedpolitik."
"Man kan læse, at det diskuteres, om om vi skal tage 1.200 eller 1.400 flygtninge. Det er pinligt, at vi kan bruge så mange penge på krig, men samtidig vægrer os imod at tage imod nogle mennesker, og det synes jeg er så flovt. Hvis man kan sige det, kan man måske få åbnet op for den debat."
"Vi må starte et sted," supplerer Benjamin Koppel, "det er svært at høre på, at man bruger en milliard på militær og måske 180 mio. på flygtninge. Det er ikke specielt flot, og slet ikke når man tager i betragtning, hvordan Danmark i øvrigt har det i øjeblikket, netop med indvandrere og flygtninge. Det er blevet halvlegitimt for politikerne at ligge under for frygten for, at højrekræfterne får mere magt. Det er vigtigt at få åbnet debatten og få politikerne ud af deres angst for at åbne grænserne."
"Man kan have en følelse af at politikerne tænker 'vi må hellere lade være med at tale om at tage flygtninge, for ellers går vi nok tilbage ved næste valg'," siger Marie Carmen Koppel.
Kunstnerens ansvar
- Hvorfor er det altid musikere, og ikke f. eks. sportstjerner, studieværter eller reklamefolk der tager initiativ til disse massive støttekampagner?
Marie Carmen Koppel: "Man kan da håbe, at fodboldkampe og lignende kan inddrages i støttearrangementer. De burde også gøre noget."
"Mange mener at sport og politik ikke hører sammen," siger Benjamin Koppel, "kunstnere er anderledes, fordi de ikke er blege for at tage et politisk standpunkt."
- Men det gør de vel for så vidt kun ret sjældent, og for musikernes vedkommende stort set aldrig i deres sange?
"Nej, der ligger nok en vis holdningsløshed i tiden, også rent kunstnerisk," siger Benjamin Koppel, "man har holdt sig fra meninger og standpunkter og beskæftiget sig med helt andre ting. Sådan har det været længe."
- Hvorfor?
"Holdningsløsheden er et resultat af en magtesløshed over det væld af information der kommer, og som gør, at verden teknisk bliver så meget mindre hele tiden, og derfor så meget større i form af øgede muligheder for at få noget at vide om alting hele tiden. Det er måske blevet så nemt, at man ikke orker det. Jeg håber, at kunst med mening i stadig findes, og det gør den jo."
- Har kunstnere et særligt ansvar?
"Man har kun den forpligtelse, ens egen samvittighed byder en, men som kunstner har man den styrke, at man kan komme ud til store befolkningsgrupper - og deri ligger et ansvar for at gå ud og gøre opmærksom på nogle ting," siger Benjamin Koppel.
For egen vindings skyld
"Vi har snakket om, at det sikkert kan opfattes, som om man gør det her for egen vindings skyld, men det kan jeg dementere," tilføjer Marie Carmen Koppel, "det er et kæmpearbejde at lave sådan noget. Live-aid koncerterne betød, at der blev sat fokus på Afrika på en helt anden måde, men det er klart, at nogle vil tænke, at man laver sådan et arrangement for at komme i medierne. Man kan selvfølgelig sige, at det ville være nemmere, hvis velhavende kunstnere bare tog pungen frem og skrev en check, men det ville ikke skabe opmærksomhed hos folk om problemet. Det er forskellen."
Støttekoncertarrangørerne Benjamin Koppel, Marie Carmen Koppel og fætteren Nikolaj Koppel har ingen planer om en cd som opfølgning på arrangementet i aften. Det har til gengæld Stig Kreutzfeld, som er på trapperne med en cd med en række pladekunstnere, der er gået sammen om at indspille en sang til støtte for krigsflygtninge fra Kosovo.
Arrangementet i Falkoner Centret er i øvrigt ikke den rene rock. Foruden det rytmiske læser skuespillerne Sidse Babett Knudsen, Solbjørg Højfeldt og Ulla Koppel digte, Peter Larsen underholder, og Dansk Flygtningehjælp giver en statusrapport om flygtningenes aktuelle situation.
Programmet indeholder desuden en klassisk afdeling med musik af sopranen Tina Kiberg, violinisten Nikolaj Znaider og Kontra Kvartetten, samt Michaela Petri med Lars Hannibal og Nikolaj Koppel.
