Læsetid: 2 min.

Mesterlæren ind i folkeskolen

9. april 1999

Mesterlærebegrebet har meget at tilbyde folkeskolen, hvor der hersker en opfattelse af, at læring er tale om undervisning

Pædagogik
De fleste forbinder mesterlære med en forældet uddannelsesform, hvor man i en tid lever som mesters slave, der knokler for to og bliver sat til hente røgvendere. Samtidig lugter indlæringsformen mere af olie og savsmuld end af egentlig læring med bøger og kridt. Men i mange fag f.eks. kreative fag som skuespillere, musikere, malere, ja, selv inden for journalistfaget har et mesterlæreforløb succes.
Den netop udkomne antologi Mesterlære - Læring som social praksis gør op med mangelen på respekt for mesterlærebegrebet. En bog som bør skabe opmærksomhed blandt dem som organiserer og planlægger uddannelser.
Ifølge bogens hovedforfattere har mesterlæren meget at tilbyde uddannelsesverdenen - ikke mindst folkeskolen, hvor man i høj grad har den opfattelse, at læring kun foregår, hvis der er tale om undervisning og hvor der skal tages hensyn til enkelte elev.
I et mesterlære-forløb er læring i højere grad en social praksis end en individuel sag, og læring kan sagtens finde sted uden, at der foregår en direkte kommunikation mellem lærer og elev. Tanker, der er lidt fjernt for mange lærere, som ofte anser god undervisning som ligefrem proportionalt med ord sagt i timen.
Også organiseringen er en anden tendens fra mesterlæren, som man med held kunne benytte i folkeskolen.
Skoleklasser er organiseret efter alder og på en måde, så der ikke sker nogen direkte læring fra de ældre elever. En situation, der ellers er hele grundideen i det at stå i lære.
Netop det, at man kan lære ved at kigge eller imitere andre, er en af de kritiske argumenter imod mesterlæren som indlæringsform. Et centralt begreb i mesterlæren har dog altid været det, at man som lærling skal gå på valsen, hvilket vil sige at man, når man har stået i lære også skal stå på egne ben og selv skabe sit eget udtryk.

Bogens styrke
De vidt forskellige holdninger til måder at tænke læring er en af grundene til at mesterlærebegrebet har haft svært ved at trænge igennem til f.eks. folkeskolen. Den pædagogiske forskning har dermed været tæt knyttet til skoler og universiteter og til de læringsformer, der hersker her.
Forfatternes mål med bogen er derfor at fremhæve læringssituationer, der ligger uden for, på kant med eller i forlængelse af det etablerede uddannelsessystem, for på den måde at bidrage til bedre uddannelser og forskning.
Målet lykkes ganske godt og det skyldes i høj grad den måde bogen er sammensat på.
Bogen er inddelt forskellige dele og har 14 forskellige kompetente forfattere fra Danmark, Norge og USA, der både har teoretisk og praktisk erfaring med mesterlære begrebet. En stor del af bogen bruges på dels en teoretisk dels en kritisk gennemgang af begrebet mesterlære.
Men cirka halvdelen af bogen er brugt på praktiske eksempler på uddannelser, hvor det er gå i mesterlære er en central del af læringen.
Og det er i høj grad denne del, som er med til at give bogen styrke.

*Klaus Nielsen og Steinar Kvale (red.): Mesterlære - Læring som social praksis. 296 s., 225 kr. Hans Reitzels Forlag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her