Læsetid: 4 min.

Modefænomenet bioterrorisme

19. april 1999

Er biologisk terrorisme en reel fare, og hvordan imødegås truslen i Danmark?

BEREDSKAB
Bioterrorisme synes at være næsten umulig at bekæmpe - terroristerne har alle de gode kort på hånden, og man får det indtryk at alle modforanstaltninger er nyttesløse. Alligevel gøres der i mange lande meget for at forbedre udsigterne.
Særligt i USA, hvor risikoen for terrorangreb erfaringsmæssigt er stor, har man i løbet af det sidste halve år forøget indsatsen mod bioterror kraftigt. I oktober vedtog den amerikanske kongres et antiterror-program, som blandt andet indebar oprettelsen af specielle "Medical Response Teams", bestående af politi, brandmænd og Falck-folk. Disse teams bliver trænet i at håndtere virkningerne af et kemisk eller biologisk angreb på en storby.
Og i januar bevilgede Clinton desuden en masse penge til forskningen i, hvordan man kan mindske virkningerne af bioterrorisme. Denne type forskning har allerede fundet sted i nogle år, og har også givet visse resultater. Der er blevet opfundet dragter og masker, som beskytter mod mikroorganismer, apparater som kan opdage skyer af mikroorganismer på lang afstand, detektorer som på et øjeblik kan diagnosticere bestemte sygdomme og meget andet. Men spørgsmålet er, om opfindelser som disse overhovedet gør verden sikrere. Det er blevet sagt, at man i lige så høj grad burde fokusere på efterretningsvirksomhed - forsøge at forhindre, at der i det hele taget sker et angreb.
Også internationalt er man begyndt at arbejde på at bekæmpe truslen fra de biologiske våben. I løbet af foråret vil repræsentanter for alle verdens lande mødes i Geneve for at genforhandle Konventionen om Biologiske Våben fra 1972. Alle er enige om, at konventionen er for vag i sine formuleringer. Der står ikke noget om, hvordan overtrædelser skal straffes. Og der mangler også mulighed for at kontrollere, om et land overholder traktaten. Man vil i løbet af forhandlingerne diskutere muligheden af uanmeldte besøg på private og offentlige virksomheder, der beskæftiger sig med bioteknologi og således har mulighed for at fremstille biologiske våben.

Herhjemme
Herhjemme har overlæge John Erik Stig Hansen fra Hvidovre Hospitals infektionsmedicinske afdeling for nylig i en artikel i Ugeskrift for Læger betegnet Danmarks beredskab mod biologisk terrorisme som ikke-eksisterende. Og det er da også rigtigt, at hverken Forsvarsministeriet eller Beredskabsstyrelsen kan svare på, hvordan de ville reagere på et angreb med et b-våben. Beredskabsstyrelsen vil dog afholde et seminar om bioterror i maj måned.
På Statens Seruminstitut er man mere opmærksom på den biologiske trussel. Her er holdningen, at Danmark ganske vist ikke har noget beredskab. Men det betyder ikke nødvendigvis, at man slet ikke ville vide, hvad man skulle stille op.
"Hvis der skulle ske et terrorangreb med brug af mikroorganismer, så ville vi i vid udstrækning bruge de samme mekanismer, som træder i kraft, når der er mistanke om en epidemi", siger Tove Rønne, overlæge på Seruminstituttets epidemiologiske afdeling. "Lægerne ude i landet har anmeldelsespligt i forbindelse med bestemte sygdomme, og hvis vi har mistanke om en epidemi, underretter vi alle embedslæger, mikrobiologiske afdelinger og infektionsmedicinske afdelinger i hele landet. Det kan ske i løbet af få timer." Hun tilføjer, at det vil koste mange penge at have et egentligt beredskab, hvor man er i stand til at identificere en hvilken som helst infektionsorganisme med det samme.

Arbejdsgruppe
Annemarie Plesner, som er afdelingslæge i Sundhedsstyrelsen, arbejder for tiden på at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal gennemtænke de scenarier, som kunne opstå som følge af et biologisk angreb.
"De instanser, der skal repræsenteres i arbejdsgruppen, vil være folk fra Sundhedsstyrelsen, Seruminstituttet, forsvaret, politiet, Beredskabsstyrelsen, Falck, samt nogle hospitalslæger og embedslæger," siger Plesner. "Gruppens opgave er at tænke igennem, hvordan man kan reagere på en biologisk katastrofe, der kan betyde, at der pludselig opstår en stor gruppe af syge."
Arbejdsgruppens resultater vil få form af en vejledning både til centrale myndigheder - dem som er repræsenteret i arbejdsgruppen - og til amterne. De kan så bruge vejledningen til at oprette et muligt beredskab.

Sensationshunger
Seruminstituttets direktør, Nils Strandberg Pedersen, udtrykker sig mere fyndigt: "Vi har ikke noget beredskab i Danmark, og det er der ingen lande i verden, der har."
Strandberg Pedersen er skeptisk overfor tanken om, at bioterror udgør en alvorlig trussel mod samfundet.
"Hvis jeg var terrorist, ville jeg ikke vælge bakterier eller virus. Giftgas er meget lettere at have med at gøre. Det er mere dramatisk og giver nogle større overskrifter. Jo, man kunne da godt gå rundt og smide koppevirus på folk og så håbe, de går hen og smitter nogle andre. Men jeg har svært ved at se, hvorfor man skulle vælge biologiske stoffer fremfor gift - begge dele er jo lige ulovlige ifølge Geneve-konventionen, så vidt jeg er orienteret."
At terrorister skulle benytte sig af fly, betragter Strandberg Pedersen som helt urealistisk. I det hele taget opfatter han bioterror som lidt af et modefænomen - et emne som giver sensationshungrende journalister lejlighed til at skrive dramatiske artikler om grufulde skrækscenarier. I virkelighedens verden er risikoen for, at der sker et biologisk angreb ifølge Strandberg Pedersen så lille, at det ikke kan betale sig at have et særligt beredskab.
"Man kan jo ikke være forberedt på, at Saddam Hussein kommer med 22 flyvemaskiner og spreder miltbrand over det ganske land - ligesom man heller ikke kan være forberedt på, at der pludselig kommer et meteor og rammer jorden."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu