Læsetid: 5 min.

Montenegro i klemme

3. april 1999

Montenegro frygter den jugoslaviske præsident Milosevic mere end NATO's bomber. Frygten er blevet forstærket efter, at Milosevic har fjernet en moderat general i Montenegro

FRYGT for kup
PODGORICA - Det lille Montenegro kan blive den jugoslaviske præsident Milosevic' næste skydebane, efter at han har indsat en ny general i det hærdistrikt, der dækker Montenegro. Den nye kommandant er kendt som en af Milosevic' folk, og det er en meget farlig udvikling, siger Milka Tadic, der er chefredaktør for det uafhængige tidsskrift Monitor i Montenegros hovedstad Podgorica.
USA og Storbritannien har i de seneste dage flere gange advaret om et kup i Montenegro og truet Milosevic til at lade være.
Den hidtidige general i Montenegro, general Radosav Martinovic, var kendt som moderat. Han kom godt ud af det med ledelsen i det reformivrige Montenegro, som i de seneste par år er slået ind på en vestlig kurs i retning af demokrati og markedsøkonomi. Den nye kurs har været en torn i øjet på Slobodan Milosevic, der som Jugoslaviens præsident ønsker fuld kontrol med Montenegro, der sammen med Serbien udgør forbundsrepublikken Jugoslavien. Problemet er, at Montenegro, der er dobbelt så stort som Sjælland og kun har 600.000 indbyggere, er en lille myre i forhold til Serbiens 10 millioner. Mange indbyggere i Montenegro frygter nu mere og mere et kup af Milosevic' folk. "Et kup kan komme når som helst," siger chefredaktør Milka Tadic.

Soldater i gaderne
Frygten for et kup kan aflæses af de mange hundrede af Montenegros politisoldater, som især om aftenen ses i Podgoricas gader.
Kuppet kan finde sted i ly af NATO's bomber, som har gjort det svært for ledelsen i Montenegro. Den er i den paradoksale situation, at den skal følge en vestvendt politik og samtidig bliver bombet af NATO. Bomberne har ifølge alle iagttagere styrket Milosevic og hans tilhængere i Montenegro.
Montenegros moderate præsident Milo Djukanovic appellerede tidligere på ugen til NATO om at indstille angrebene på hans republik. "Der er en fare for, at vores republik går til i vold, sagde Djukanovic. NATO har beklaget, at det bliver nødt til at bombe militære jugoslaviske mål i Montenegro.
"Vi befinder os et sted mellem hammeren og sømmet," siger viceregeringschef Dragia Burzan om republikkens umulige position.
"Vi vil ikke provokere hæren," sagde han, umiddelbart før generalen blev udskiftet.
Der er nok ingen tvivl, om at Montenegro nu har endnu mindre lyst til at provokere.
Den nye kommandant i Montenegro, general Milorad Obradovic, har allerede bedt om kontrol med Montenegros tv, men det har myndighederne afvist fortæller Milka Tadic fra Monitor. Hun siger også, at general Obradovic stammer fra det nordlige Montenegro, hvor Milosevic har sine tilhængere.
Milosevic kan gennem sin mand i Montenegro, Momir Bulatovic, regne med en tredjedel af befolkningen. De befinder sig netop især i det nordlige og mere tilbagestående Montenegro.
"Jeg er bekymret for, at situationen kan udvikle sig til en borgerkrig i Montenegro. Vi ved jo nok, hvordan det er gået i det tidligere Jugoslavien. Først Slovenien, så Kroatien og Bosnien. Nu Kosovo. Hvornår kommer det til os?," spørger Milka Tadic.

En ø af tolerance
I det sydlige Montenegro blandt andet i hovedstaden Podgorica finder man en ø af tolerance i Jugoslavien. Indbyggerne taler om, det der sker i Kosovo, og kalder det etnisk udrensning og en tragedie - ord, som man aldrig hører i Serbien.
"I vores blad Monitor bruger vi udtrykket NATO's angreb og ikke aggression som i Serbien," siger Milka Tadic.
Montenegro har også lagt sig ud med Serbien ved ikke at indføre krigstilstand. Myndighederne i Montenegro frygter, at Milosevic og hans tilhængere vil udnytte krigstilstanden til at overtage magten. Men Montenegro og Serbien er ved at vokse fra hinanden. For et par uger siden spillede det lokale fodboldhold i Podgorica mod et hold fra den serbiske hovedstad Beograd. De yderligtgående serbiske tilhængere, der var rejst med, chokerede den lokale befolkning med at råbe trusler om at brænde Montenegros landsbyer af.
Mange indbyggere i Montenegro mener ligefrem, at republikken bør blive selvstændig. Nogle opfatter den allerede som uafhængig.
Montenegros informationsministerium siger, at de seneste meningsmålinger viser, at 40 procent af indbyggerne går ind for selvstændighed. Men præsident Djukanovic går ikke ind for selvstændighed, selv om parlamentet har vedtaget love, der har forberedt republikken på at blive selvstændig. I forvejen betegner han den jugoslaviske forbundsregering som ulovlig, fordi forbundsparlamentet ikke vil anerkende Djukanovic' seneste valgsejr.

Økonomisk krig
En varm tilhænger af selvstændighed er økonomen Nebojsa Medojevic, der arbejder for det lokale økonomiministerium.
"Efter NATO's angreb bør vi beslutte, om vi vil være selvstændige," siger han.
Han mener, at de største skader for Montenegro ikke stammer fra militært pres, men fra den økonomiske krig, som Serbien fører mod Montenegro. Mange varer fra Montenegro har svært ved at komme ind i Serbien, mens forbundsmyndighederne for eksempel vægrer sig ved at udbetale pension til Montenegros ældre.
"Vores økonomi er i frit fald. De vigtigste økonomiske redskaber som for eksempel valutaen er under Milosevic' kontrol," siger Nebojsa Medojevic.
"Vores økonomi passer også bedre til at blive selvstændig. Vi kan for eksempel basere den delvist på turisme," siger han. Montenegro har Jugoslaviens eneste kyststrækning. Nebojsja Medojevic arbejder i Podgorica i en regeringsbygning, der i Balkan-versionen af demokrati også huser det vigtigste regerende parti.
Han er meget åbenmundet, og han har sin personlige plan til at standse krisen.
"Et krydsermissil koster 30 millioner kroner, mens en lejemorder til at ramme Milosevic koster kun fem millioner," siger han.Nebojsja Medojevic mener ikke, at faren for et kup er så tæt på.
"Milo Djukanovic er ligesom Slobodan Milosevic gammel kommunist, så han ved, hvordan han skal holde sig ved magten."
Montenegros præsident har kontrol over 10-15.000 politifolk og republikken modarbejder den jugoslaviske hær ved at opfordre de indkaldte i Montenegro til at rive deres papirer over.
Den unge Nebojsja Medojevic har siden 1991 modtaget 20 indkaldelser til hæren. "I sidste måned fik jeg to. Ligesom alle de andre indkaldelser rev jeg dem over," siger han.
Montenegro trues også både økonomisk og etnisk af de titusinder af albanere, som i de seneste dage er flygtet fra Kosovo.
I forvejen udgør albanere op mod 10 procent af befolkningen i Montenegro. Den nye flygtningestrøm kan underminere den etniske balance og kan udnyttes af Milosevic' tilhængere til at opflamme had og skabe endnu en konflikt på Balkan.
Men Montenegro vil blive ved med at have åbne grænser for flygtninge fra Kosovo, siger viceregeringschef Dragisa Burzan.

Leder på forsiden

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her