Læsetid: 6 min.

Museumsbesøg skal også være sjovt

9. april 1999

Det kræver ekstra penge, hvis de danske museers formidling af kulturarven til børn og unge skal blive tidssvarende. Men gevinsten er stor, viser erfaringer fra de store museer, der har ansat professionelle formidlere

BØRN & KUNST
De danske museer halter bagefter, når det handler om tidssvarende formidling til den yngste del af befolkningen, og derfor står computere og museumspædagoger højt på ønskesedlen. Det fremgår af et høringssvar, som Statens Museumsnævn har sendt til Kulturministeriet, der senere på måneden barsler med en børnekulturel redegørelse.
Museumsnævnet har spurgt landets museer, hvilke nye initiativer for børn og unge, de ville lave, hvis der blev tilført ekstra penge. Og det har affødt en lang liste med ideer, hvor formidling via computere og Internet, ansættelse af formidlingsmedarbejdere, udvikling af undervisningsmateriale, modernisering af udstillinger med henblik på børn og unge blot er nogle af ideerne.
"Det er ikke fordi, museerne ikke mener, de er gode nok, eller ikke kan få fat i børnene, de har bare lyst til at gøre mere, og de ved, at de har viden og stof til mere, end der er menneskelig arbejdskraft til," siger formanden for Statens Museumsnævn, Merethe Ibsen, der også er leder af Kvindemuseet i Århus.
Hun mener, at museerne kan komme til at spille en meget større rolle end i dag i forhold til at formidle kulturarven til børn og unge, hvis der blev tilført de nødvendige ekstra midler.
"Museerne spiller en rimelig stor rolle for skolerne, men den kunne godt blive bedre og sjovere, og der skal egentlig så lidt til, at man får et vældigt skub fremad. Og interessen og potentialet er der," siger hun.

De unges medie
Et af de museer, der spiller en særdeles aktiv rolle i forhold til formidling af viden om billedkunstarven til skoler og børnehaver, er Louisiana, der sidste år lukkede 53.000 børn og unge ind gennem dørene. Men heller ikke her, har der været penge til at udvikle it-området, selvom deres computere med tegneprogrammer fra '94 for længst er forældede.
"For at kvalificere museumsbesøget for børn og unge og for at komme i dialog med dem, må vi tilbyde forskellige måder, at formidle vores viden på. Det kan være mundtlig formidling, men også elektronisk formidling, hvor vi f.eks. lægger samlingerne ud på nettet, så de kan erhverve sig viden og efterbearbejde de indtryk, besøget har givet," siger Ida Brændholt Lundgaard, der er leder af skoletjenesten på Louisiana. Hun håber, at der snart kan gøres noget mere for at udvikle området.
"Børn og unge er vant til at søge viden på mange forskellige måder, og hvis vi gerne vil i dialog med dem, så må vi også tale deres sprog. Og en af de måder, vi kan vække deres interesse på, er at præsentere vores ting på Internettet," forklarer hun.
Men trods manglen på computerudstyr og -programmer, så har Louisiana noget, mange af de små danske museer ikke har. De har et børnehus og to ansatte, der er eksperter i at formidle viden til børn og unge, lave undervisningsmateriale og afholde kurser for lærerne i brugen af materialet.

Originaler i centrum
Selv kalder Louisiana deres tilbud til børnene for undervisning, og metoder og målsætninger er klare.
For selvom der er en praktisk dimension i Louisianas børnehus inkluderet i et besøg, så holder de fast i, at børnene skal præsenteres for originalkunsten. Det betyder, at de inden besøget får tilsendt materiale, som de skal formulere spørgsmål ud fra, og når de kommer på museet, kommer de ud på udstillingen, hvor de sammen med omviseren gennemgår fem til syv billeder ud fra netop deres egne spørgsmål.
"Børnene får en pude og et tegnebræt med, og så laver de skitser eller skriver noget ned om, hvad billederne siger dem. På den måde har vi alle med i dialogen, og ingen sidder og overtager eller gentager naboens synspunkter. Og på den måde viser vi dem også, hvad en analyse er, uden at det er os, der står og siger, hvad billedet handler om," forklarer Ida Brændholt Lundgaard, der mener at billedanalyse fylder alt, alt for lidt i skoleskemaerne, når man tager i betragtning, at børn og unge i dag får mere end 90 pct. af deres information via billeder.
"Børn og unge besidder store kompetencer på det visuelle felt, og på mange måder er de meget dygtigere end os voksne. Vi prøver at udnytte de kompetencer i dialogen og forsøger at skabe en forbindelse mellem oplevelse og analyse. Vi vil gerne give dem nogle metoder og greb til selv at kunne se på kunst og kvalificere deres forhold til kunst ved at præsentere dem for nye æstetiske problemstillinger og synspunkter," siger hun.

Museets spilleregler
Også på Statens Museum for Kunst er børnene blevet opprioriteret i forbindelse med udvidelsen. Det har betydet særlige rum, hvor billederne hænges op i børnehøjde, ligesom der som på Louisiana er tilknyttet et værksted, hvor børnene selv skal være kreative. Men selvom sanseudstillinger og specielle børneudstillinger er populære mange steder, så holder også Statens Museum for Kunst fast i, at børnene skal præsenteres for originalkunsten.
"Mit mangeårige virke herinde har fortalt mig, at børn sagtens kan få en masse ud af voksenkunsten. En vigtig del af det, at formidle kulturarven videre er også, at give børnene nogle spilleregler til at komme i nærheden af kunsten. Og der er nogle spilleregler på et kunstmuseum, hvor du ikke må røre værkerne. Vi kunne også lave kopier, som børnene kunne røre ved, men det at opleve kunst, starter altså ved øjnene," siger Elisabeth Cederholm, der er leder af formidlingssektionen på museet. Hun er ikke selv begejstret for sanseudstillingerne og mener, at der omvendt er en magi omkring noget, man ikke må røre. Og den magi vil hun gerne have, at børnene oplever. Men hun erkender samtidig, at en udstilling for børn skal præsenteres anderledes end for et voksenpublikum.
"Det store hus er lavet for voksne, og det er ikke kun højden billederne hænger i, der er anderledes, det er også strukturen i den måde, vi har hængt samlingerne op på. Det er ud fra et kunsthistorisk kassesystem, hvor du går fra isme til isme, og man skal helst kunne se det charmerende i at gå fra 1300-tallet og op til i går. Det kan børnene ikke. Den rå kunsthistorie siger dem ikke ret meget, så vi går ind i kunsten, ind i billederne, i stedet for," forklarer hun.

Lære gennem praksis
Både på Louisiana og Statens Museum for Kunst går turen ind i et værksted efter omvisningen i udstillingerne. Her skal indtrykkene bearbejdes og videreudvikles.
"I øjeblikket har vi en udstilling med Matisse' papirklip på børnemuseet, så lige nu prøver de selv at arbejde med former og klippe i papir for at forstå teknikken bagved. Så finder de ud af, at det ikke bare lige er, at klippe lidt i stykker, og så har du en Matisse, og på den måde får de en respekt for kunsten, som også er en vigtig dimension," forklarer Elisabeth Cederholm.
På Louisiana får børnene også en opgave, der knytter an til udstillingen.
"Det er meningen, at de gennem praksis skal få yderligere indblik i nogle af de æstetiske problemstillinger, de har diskuteret i udstillingen. Så de laver en praktisk opgave, hvor de skal bruge deres skitser og notater, og til sidst skal de hver i sær gennemgå resultatet og formulere de erfaringer, de har gjort sig. Og den afslutning er meget vigtig," mener Ida Brændholt Lundgaard.
Men hvor vigtigt det end er, så er det langt fra alle landets museer, der har et værksted, og næsten lige så få har ansatte som Elisabeth Cederholm og Ida Brændholt Lundgaard, der alene helliger sig formidlingen til de yngste.
"Det er ikke sådan, at alle museerne skal bygges om, så de har en speciel børneafdeling. Det er noget med at tænke ind i helheden, hvad der har fortælleværdi for børn. Men det er klart, at de små museer sammenligner sig med de tilbud, de store museer kan give. Og med flere arbejdsressourcer kan de gøre det samme som de store, for de har masser af viden, men mangler tiden til at omsætte den til pædagogisk materiale," siger Merethe Ibsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu