Læsetid: 3 min.

NATO kræver sendetid i jugoslavisk fjernsyn

9. april 1999

Serbiske medier risikerer et blive bombet, hvis ikke Vesten får adgang til at give sit syn på konflikten - NATO optrapper sine bombeangreb og afviser at have beskudt civile mål

LUFTKRIG
LUXEMBOURG - Hvis NATO får adgang til to gange tre timers sendetid i døgnet på serbiske tv-kanaler, vil NATO undlade at bombe sendestationer i Jugoslavien.
Med mindre den jugoslaviske præsident, Slobodan Milosevic opfylder kravet om at åbne sine tv-kanaler for vestlige budskaber, kan han imødese, at sendeudstyret vil blive et af de næste mål for NATO's bombeangreb.
Truslen, som NATO's talsmænd i går selv valgte at betegne som "en offentlig erklæring", bliver begrundet med, at de jugoslavisk kontrollerede kanaler fungerede som propaganda-værktøjer og derfor med rette kan betegnes som et militært mål.
På det daglige pressemøde beskyldte NATO også Milosevic for selv at have gennemført omfattende ødelæggelser i Kosovos hovedstad Pristina - for derefter at beskylde NATO for at beskyde civile mål.
"Jeg kan i dag klart afkræfte, at vi står bag de omfattende bombninger, der i går blev vist frem for vestlige journalister," sagde NATO's militære talsmand, David Wilby.
Den internationale menneskerettighedsorganisation Human Rights Watch krævede i går en undersøgelse af bombningerne i byen Aleksinac ca. 100 kilometer syd for Beograd, hvor fem civile er meldt dræbt efter et NATO-angreb i mandags.

Bekymring
Flere vestlige lande udtrykte i går stor bekymring for de tusinder af flygtninge, der opholdt sig på Kosovo-siden af grænsen til Makedonien, og som nu er blevet ført tilbage ind i Kosovo. Det er sket, efter at Jugoslavien tirsdag aften erklærede en ensidig våbenhvile og inviterede alle flygtninge til at vende hjem.
Efter et møde mellem EU's 15 udenrigsministre i Luxembourg i går, krævede både den tyske udenrigsminister Joschka Fischer og EU-kommissær med ansvar for humanitær hjælp Emma Bonino klar besked om, hvad der er sket med de anslået 500.000 fordrevne, der befinder sig i Kosovo.
"I går (onsdag, red.) var første dag, hvor ingen flygtninge krydsede grænsen fra Kosovo, og igen i dag er meget få kommet ud. Det kunne synes at være et godt tegn, men situationen er megt usikker. Jeg er meget bange for, at flygtninge skubbes mod Montenegro, hvilket vil skabe en meget farlig situation. Dér har vi ingen mulighed for at oprerere, for at hente hjælp fra NATO eller for at indsætte humanitære organisationer," sagde Emma Bonino.
Joschka Fischer advarede Slobodan Milosevic mod at bruge de internt fordrevne som levende våbenskjold.
"Vi ved intet om deres skæbne. Vi er stærkt bekymrede, og vi vil holde Milosevic personligt ansvarlig for deres skæbne. Vi forlanger en forklaring omgående, og at humanitære organisationer får adgang til området," sagde Fischer.
NATO besluttede i går at sende 8.000 soldater til Albanien for at deltage i det humanitære arbejde i det lille land, der har modtaget omkring 300.000 flygtninge og har erklæret sig parat til at tage endnu flere.

Åbne grænser
Makedoniens udenrigsminister, Aleksander Dimitrov, der sammen med en række af sine kolleger fra andre Balkan-lande deltog i en del af EU-mødet, oplyste, at landet ikke længere vil forhindre flygtninge i at komme ind i Makedonien.
"Grænserne er stadig åbne, og i aften kom der en ny bølge på 3.500 flygtninge, som alle er sendt videre til lejre i Makedonien, Albanien eller et af de lande, der er begyndt at hente flygtninge ud - Tyrkiet, Tyskland og Norge," sagde Dimitrov.
Men udenrigsministeren gav ikke yderligere oplysninger om de tusinder af flygtninge, der for et par dage siden blev kørt væk fra deres midlertidige lejre tæt ved den grænsen.
Mange af flygtningene er dukket op i lejre i Albanien, men endnu mangler de internationale hjælpeorganisationer oplysninger om flere tusinde flygtninges færd.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her