Læsetid: 6 min.

Nye kvindelige kreationer

26. april 1999

Langsomt er de på vej ind i varmen, de komponerende kvinder. Men ting tager tid, i musikkens verden meget lang tid. NUMUS Festivalen har i en lille uge gjort noget ved sagen

NUMUS
De gør det hele lidt frodigere, lidt mere vedkommende, lidt mere farverigt. Kvinderne. Ikke blot som et pittoresk indslag i en mandefestlighed, deres ideer bør være permanent på den musikalske dagsorden. NUMUS Festivalen har øje til kvinderne i år, et initiativ man må respektere og glæde sig over. I en lille uges tid har publikum her i Århus haft mulighed for at orientere sig i kvindelige kreationer.
Denne situation præget af festlig belysning, kan kvinder og andre bløde mennesker have mindst to holdninger til, ganske som Per Nørgård havde det, da han modtog Leonie Sonnings Musikpris i 1996. I sin tale sagde han (frit efter hukommelsen): "Jeg er på den ene side dybt beæret over at have fået denne fornemme pris, på den anden side tænker jeg, at det sørme var på tide efter alle disse år."
På samme måde med de musikalske kvinder, de har jo været der i ganske mange år, rundt regnet lige så mange år som mændene, men er af mange årsager - som det vil føre for vidt at komme ind på her - blevet henvist til bagscenen. Endskønt de har kreeret mangen et skønt musikstykke, som burde frem i rampelyset.

Matriarkat på vej
Det er svært at udpege skurken i foretagendet, selv om det ville være pragtfuldt at kunne sige: Det er Per Erik Vengs skyld! Men det er både tarveligt og urigtigt at hævde, at Veng er skurken. Det er i virkeligheden (igen) samfundets skyld. Her i Århus i NUMUS' lille eksklusive klub af koncertgængere, sidder stadig (hovedsagelig) mænd, der skriver i aviser, producerer tidsskrifter, komponerer, laver radio, arrangerer festival, kort sagt beslutningstagere og meningsdannere. Og videre til institutionsledere, det klassiske tremandsudvalg i Statens Kunstfond, Komponistforeningens bestyrelse: Mænd, mænd og atter mænd.
Tanken om hvordan det ville være gået de afdøde og nulevende musikalske heltes karrierer, hvis de ikke havde kvinderne til at vaske, male, købe ind, passe børn, med meget, meget mere, burde fylde kvinderne med både stolthed og - når alt kommer til alt - en følelse af reel magt.
Samfundsforskere hævder da også, at matriarkatet er på vej tilbage i vores kulturkreds. Som en kulturpersonlighed engang sagde: "Jeg bliver nervøs, når min kone begynder at tale fortroligt med min elskerinde."
Men ting tager som bekendt tid, også anerkendelsen af kvindelige komponister. Der er dog flere tegn på, at der ikke vil gå endnu 1000 år før et ligeværdigt forhold er opnået blandt komponerende kvinder og mænd.

Børnene i centrum
Nogle af disse tegn blev synlige under NUMUS Festivalen. Det første og vigtigste tegn er, at der komponeres god musik af kvinder i disse år. En lidt underlig sætning, for tidligere er der også komponeret god musik af kvinder, det viser bl.a. det nye amerikanske leksikon Women Composers. Music Through The Ages, som overbevisende dokumenterer, at de musikhistorier, der i al væsentlighed er blevet skrevet af mænd, må skrives om igen med inddragelse af de nye forskningsresultater.
Enfin, der komponeres altså også god musik af kvinder i disse år. Vel at mærke ikke kun af tataren Gubaidulina, men også af andre - nogle af dem endog ganske ukendte for det danske publikum. Det tjener NUMUS Festivalen til ære at have hentet disse kunstneres musik til landet. Det er vigtigt at spille denne musik, at give platform til andre former og nye ansigter, men det er også vigtigt at reflektere over det helt håndgribelige faktum, at stadig så få kvinder komponerer. Det blev bl.a. gjort ved en samtale lørdag i Musikhuset.
Flere interessante synspunkter kom frem ved den lejlighed, hvor det også blev oplyst, at nogle gør noget ved problemet. Eksempelvis Odense Musikskole, der har etableret en slags førmusikalsk grundskole for 10-15-årige komponister. Sjællands Symfoniorkester har arbejdet med unge komponister og børn i folkeskoler.
De, der mener, at man skal sætte tidligt ind, er inde på noget aldeles rigtigt. 8-9-10-årige piger har en sprudlende kreativitet, med mod til musikalsk udfoldelse og også til at skrive noder, men der sker noget afgørende de følgende år. Kæden ryger af, pigerne står af, indordner sig, bliver beskedne, dyrker i stedet instrumentale færdigheder. Der sker et skred i selvforståelsen. Drengene tager over, de har forbilleder alle vegne i musiklivet og styrer direkte mod mande-mål.

Træghed i systemet
Det er ikke pigerne eller de kvindelige komponister, som har et problem, det er det danske kulturliv, som har et problem. Der vel at mærke ikke kan løses gennem favorable kvinde-stipendieordninger, eller kvindelegater, eller andre særordninger, som det blev foreslået af en kritiker. Det er symptombehandling, som at give et lig kunstigt åndedræt.
Man bør langt hellere arbejde med pigernes selvforståelse, styrke deres kreative talenter, give dem succes meget tidligt i livet, hvor den skabende kilde begynder at flyde. Det gør man f.eks. i Konservatoriets Børnekor i København, hvor de unge også arbejder med helt ny musik. Det er her og andre steder i den initierende musikopdragelse i Danmark, at der skal sættes ind med substantiel opbakning.
Paradoksalt nok er der en træghed i det institutionelle system, som bevirker, at den slags initiativer ikke har høj prioritet. Det må der laves om på. Fra nu af, ikke om lidt, men lige nu. Det vil medierne vide at minde de ansvarlige om, lige indtil tiøren falder fra ministerielt niveau og nedefter.
Samtalen om emnet er ikke slut, den er først lige begyndt, og den hænger også sammen med den verserende debat om utilfredsstillende musikundervisning i folkeskolen, som denne avis i sidste uge omtalte på lederplads og i artikel.

Tænk på et publikum
NUMUS Festivalen har været med til at sætte lys på tidens kvinder. Gjort med sædvanlig blik for relevante problemstillinger. I år har man kunnet få øjnene op for, at også Gubaidulina har en ujævn produktion, at publikum stadig begynder at sove efter to timers musik, at NUMUS-folkene bør tage en såkaldt eftersnak med samarbejdspartneren Musikhuset Aarhus.
Når festivalen reklamerer med, at programmet er på Musikhusets hjemmeside omkring 1. april, så skal programmet ligge på den pågældende hjemmeside (ved festivalens afslutning ligger der fortsat ikke noget program). Hvis der afvikles en koncert med fransk kormusik, så må teksterne udleveres ved indgangen, om ikke oversat så dog på originalsproget. Den sproglige opmærksomhed i programbogens tekster er et kapitel for sig, som vi forbigår i stilhed.
Kunne Musikhuset måske i højere grad hjælpe, f.eks. ved at huske på, at NUMUS Festivalen er et kunstnerisk og musikpolitisk alibi overhovedet. En ny tids cost benefit orienteret Musikhus-direktør må have sans for en sublimt unyttig ting som NUMUS, der aldrig bliver populær i forlængelse af succeskriterier, dikteret af traditionelle maksimerings-principper fra markedsførings-ideologien.
Man bør stille flere ressourcer til rådighed, således at NUMUS Festivalen ikke ferniserer sig ud i et hjørne af musiklivet som følge af en ikke-servicering af publikum. Er Musikhuset Aarhus ved at nedprioritere samarbejdet med NUMUS Festivalen?
Lyspunkter
Jo, lyspunkter var der på NUMUS Festivalen. Det varmer ind i sjælen, når man oplever musikere som f.eks. violinisten Helge Slaatto og bratschisten Anette Slaatto, der har indoptaget en kunstners hele tankegang (Gubaidulinas) og med stor styrke kan formidle de mentale svingninger.
Vokalgruppen Musicatreize fra Frankrig sang udmærket (især musik af Betsy Jolas gjorde indtryk), men gruppens performance kom dog ikke i nærheden af det niveau, som vi tidligere har kunnet oplevet på NUMUS med Groupe Vocale de France.
Det New York-baserede Continuum Ensemble skuffede ikke. Over to koncerter kom musikerne rundt i lidt af hvert, og slap godt fra det.
Sangeren og sangsskriveren Pete Seegers mor, Ruth Crawford Seeger, kan det, ufattelig mange mænd ikke kan: Fatte sig i korthed. Ruth havde tanke for, at hun bruger et stykke tid af mit liv. Så giftede Ruth sig med Charles Seeger og fik fire børn og holdt op med at komponere. Suk.

NUMUS Festival 20.-25. april. Tema: Tidens kvinder. Kunstnerisk leder: Karl Aage Rasmussen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her