Læsetid: 4 min.

Øjebæ og økomælk

27. april 1999

Før 1955 havde danskerne hverken ord for analsex, venstrehåndsarbejde eller ældreomsorg. Nyt opslagsværk angiver titusind ord, der gled ind i det danske sprog fra 1955 til 1998

NYE ORD
Vi er allesammen medforfattere til et digert værk, der udkommer i dag og omhandler alt fra sex og mad til teknik og påklædning.
Seniorforsker i Dansk Sprognævn, Pia Jarvad, har samlet de titusind ord og vendinger, som danskerne sammen har opfundet og udbredt det sidste halve århundrede. Lige fra topløs og tapas til taxabon og tangatrusse.
"Sproget udvikler sig hele tiden, fordi samfundet udvikler sig. Vi får hele tiden nye ting og nye dingenoter, der skal have navne for at vi kan tale om dem," siger Pia Jarvad, der også peger på den simple glæde ved ordlege og ændrede holdninger, som årsag til vokseværket i det danske sprog.
"NYE ORD 1955-1998" er tykkere end Biblen og fylder mere end tusind sider. Alligevel er det kun de nye ord, der er blevet alment udbredt i flere forskellige egne og samfundslag, der er repræsenteret.
"Vi kan finde på uendeligt mange ord, og gør det hele tiden, men det er kun nogle få af dem, der får landsdækkende udbredelse," siger Pia Jarvad.

Spist på stedet
For at et nyt ord eller vending kan få indpas i det danske sprog, skal det blive brugt af en hel masse mennesker - og det gør det ifølge Pia Jarvad kun, hvis det repræsenterer en vigtig tendens i samfundet.
Et nyt ord, der blev spist på stedet og aldrig kom med i det danske ordforråd, var for eksempel udtrykket "rullestolskuppet," der i løbet af kort tid mange gange blev brugt til at beskrive en situation, hvor en mand havde forklædt sig som rullestolsbruger og pludselig sprang op og begik et røveri.
"Det var et godt ord, men det beskrev en enkeltforeteelse, og så slog det aldrig an," siger Pia Jarvad.
Ganske anderledes gik det med udtryk som tys-tys, benhård og hist og pist, der gled ind i sproget i henholdsvis 1956, 1968 og 1954, og lyder som noget, man kunne have sagt altid.
"Vi finder allesammen på de nye ord. Det er uendeligt få, der har en egentlig ophavsmand," siger Pia Jarvad.
En undtagelse er udtrykket øjebæ, der blev født i Ekstra Bladet i 1991, og betegner et særlig grimt stykke arkitektur.
Udtrykket er til gengæld ikke blevet særlig udbredt, men dukkede dog for eksempel i 1997 op i Politiken i citatet:
"Samtlige hoteller lever helt op til det, man for nogle år siden i Ekstra Bladet betegnede som øjenbæ."

Først i anførselstegn
Det er almindeligt, at de nye ord på den måde blive omtalt lidt forbeholdent inden de eventuelt slår rigtigt an:
"I begyndelsen sætter man måske et anførselstegn eller skriver "de såkaldte," foran de nye ord. Men efterhånden glider de ind i sproget uden at virke påfaldende," fortæller Pia Jarvad.
Andre ord lyder derimod nye - men viser sig at være gamle.
For eksempel kunne man allerede i 1904 tale om fedtfattig kost, skriver Pia Jarvad i forordet, og udtrykket lykkepiller om antidepressiv medicin, blev allerede brugt i 1957, hvor Information den 24. oktober skrev:
"De piller, som populært kaldes "lykkepiller", men som i virkeligheden hedder Retenil..."
Knap 40 år senere, den 18. oktober 1994, skrev Politiken:
"De nye antidepressive piller, de såkaldte lykkepiller... Fontex."

Ordnet efter årstal
Bag i bogen er der et register, hvor ordene er ordnet efter det årstal, de kom ind i sproget.
Den teknologiske udvikling bliver tydeligt afspejlet med halvfemserord som e-mail, brugernavn og værktøjsbjælke og halvfjerdser-ord som badge, atomsprænghoved og wc-rens. Andre gange giver teknikken nye betegnelser til gamle begreber, som når det hæderkronede postvæsen pludselig kan kaldes snail-mail eller snegle-post som modpol til den hurtigere e-mail.
Næstefter teknikken er holdningsændringer den vigtigste årsag til nye ord.
Børnesex, sex med børn, er for eksempel et udtryk, der først kom ind i sproget i 1996.
"Børnesex er jo ikke noget, der er blevet opfundet i de senere år, men det er blevet mere påtrængende at tale om, og så kommer der ord for det," mener Pia Jarvad.
På samme måde er der op-stået en masse nye ord om ældre mennesker, såsom seniorbolig (1989) og seniorpolitik (1988).
"I gamle dage var der sikkert også noget, der svarer til det, vi i dag kalder seniorpolitik. Det var bare ikke så interessant at tale om som nu, hvor de ældre fylder mere i samfundsbilledet," siger Pia Jarvad.
De ændrede samlivsformer (og mangel på samme) har også kastet et utal af ord af sig - såsom ægteskabslignende (1968), alenemor (1971) og plasticfar (1982), ligesom det, vi putter i munden, har stor betydning for det, der kommer ud af den, og har skabt ord som færdigret (1960), fritter (1970) og økomælk (1989).

Ordlege
Den sidste kategori af ord afspejler ingen samfundsændringer, men viser glæden ved at lege med sproget.
I 1964 ville det have været et tegn på kreativitet, hvis man sagde, at noget kostede det hvide ud af øjnene - vendingen gled nemlig først ind i sproget og blev til en kliché efter 1965.
Og i 1976 var udtrykket at have is i maven endnu originalt. At sparke røv blev hverdagssprog i 1997, mens danskerne for alvor begyndte at gå rundt og sige jeg skal komme efter dig i 1996. Derudover kommer mange ord ind i det danske sprog som oversættelser fra andre sprog.
Researchen bag NYE ORD bygger blandt andet på Dansk Sprognævns udklipssamling, hvortil sprogforskere siden 1955 har indsamlet nye, danske ord.
I 1998 er det danske sprog blevet beriget med ord som: bindestregsdansker, dræber-snegl, voldsepidemi og pinsepakke.

*Pia Jarvad: NYE ORD 1955-1998, 1084 sider, Gyldendals Røde Ordbøger, 395 kroner

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu