Læsetid: 3 min.

Påskens lørdagsgennemtræk

3. april 1999

KALENDER

PÅSKEN, der flytter lidt rundt i kalenderen alt efter fuldmånens vilje efter forårsjævndøgn, har bl.a. af den grund medført forestillinger om sammenhæng mellem natur, kosmos og kristendom samt ferie- og rejsestemning. En oplevelse af frihed, ny begyndelse og ikke så lidt kuldskærhed i sommerhuset, som man med stive fingre har åbnet for året, luftet ud og fyret op med bøge- eller birkebrænde. Skodderne er taget af og har givet adgang for det mål af sol, som en tidlig april vil skænke.

Vi lufter huset ud med lørdagsgennemtræk.
I vejrets boble er en solsort smuttet ind,

lød det i Frank Jægers Påske-digt fra 1949. I Rørvig er knap en solsort tilbage eller andre sangfugle, udryddet som de nærmest er af det voksende proletariat af krager og skader.

ANDRE HAR HAFT oplevelser af sang og klang som nu Grundtvig, der affattede en hel Paaske-Cantate til brug for Slotskirken påskedag 1846 med kor og soli, terzet, kvintet og recitativ. Midt i stod en koral med tre strofer, som til gengæld ikke blev glemt, men synges af karsken salmebog:

Som Foraars-Solen morgenrød
Stod Jesus op af Jordens Skjød,
Med Lys og Liv tillige;
Derfor, saa længe Verden staaer,
Nu efter Vinter kommer Vaar Livsalig i Guds Rige!

Om ikke for andet, så lever teksten af sin første linje, hvor morgenrøden er gjort til et adjektiv. Det kalder man poesi. En morgenrød forårssol.
Ellers er Grundtvig på nippet til at fremsætte en vovet naturlov: fordi Jesus stod op af graven, følger forår efter vinter. Det gælder dog kun i Guds rige eller den troendes bevidsthed.
Der er litterturhistorisk hjemmel for sådanne sammenlignende paralleller eller allegorier, af Grundtvig måske hentet hos Kingo med hans "Som den gyldne Sol frembryder", for således stod Jesus op af sin grav.

SIDENHEN er allegorierne blevet sekulariseret. I Frank Jægers digt er påskeunderet i al verdslighed det, at "vor høne er med æg".
Den proces tog for alvor fart med den tidlige modernisme i begyndelsen af det nu svindende århundrede, f.eks. hos den franske lyriker Blaise Cendrars (1887-1961). Hans digt "Pâques à New York" fra 1912, mig bekendt ikke oversat, taler direkte til Herren, som han aldrig har kendt, men som han nu under påsken i New York tænker på i skræk, som var hans sjæl en sortklædt sørgende enke ved foden af korset. Herren går i aften ved hans side, en Emmaus-vandring gennem storbyens slum midt blandt lommetyve, hælere, vagabonder og unævnte ludere, for ikke at tale om røvere som dem på galgebakken, hvor de var for fattige til at blive hængt ordentligt, blinde violinister og enarmede lirekassemænd - Cendrars skulle senere miste en arm i 1. Verdenskrig. Og syngepiger af dem, der skal synge i al evighed. Herre! Giv dem en skærv her og nu under gaslyset.
Her er intet påskelys, men en uhyggelig elendighedsfantasi fra feberens gravkammer, i en seng kold som en kiste. Tænderklaprende kalder og kalder han, men siger selv fra, "Je ne pense plus à Vous". Jeg tænker ikke mere på Dem.
Man er Des med Gud på fransk, og afstanden er her på alle måder tydelig nok og opstandelsesløs.

ALLEGORIENS påskebilleder kan findes på alle niveauer i nutidens fantasiformer og ikke mindst i storbyens litterære regi. Klaus Rifbjerg har skildret den principielt verdsliggjorte højtid to søndage på Amager, Palmesøndag og Påskedag omgivet af både Skærtorsdag, Langfredag og Anden påskedag.

Der er ingen mangel på brændsel
dagen er af jern
men den tager sig ud.

Grå af vinkler stager den sig frem
ind over Tømmerup
klaprer i drivhusene.

Dagen bevæger sig forbi cement, pigtråd, huse til salg. Anonyme aktører anes i denne skyggeverden, "et krads nedover en hage/grøn skodde hænger/øjne klæber./Det er for hvidt og ubarmhjertigt/vil hellere tilbage til sengen." Det er virkelig transformerede billeder.
Men en ny begyndelse er det, endda en start, idet døren åbnes forneden i det højere lys: Knallerten skal have nyt tændrør. Og der står: "Skruer det ny tændrør i./Viser ansigtet. Viser det en gang til."
Og så går turen ind mod nye undere, andetsteds hinsides Lufthavnsvej.
Hverdagen på denne særlige dag er fuld af egne jordnære mirakler, der himler ud af forstadens tristesse med masser af tilstedeværelse. Lufthavnens opstigninger er tilbagelagt. Mytens billeder adapteret til Amagerdigte.
Kystlinjens bidende lys foran den åbnede sommerhus har ingen kommentarer. Det indeholder sit eget billede. Der er krager og skader.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu