Læsetid: 3 min.

R vil have faste regler for NATO's indgriben

28. april 1999

Vi må have faste regler for i hvilke situationer, NATO må gribe ind i konflikter, sagde Jørgen Estrup på Informations debatmøde om NATO

NATO må bindes ind i et nyt sæt regler, når nu Kosovo-krigen har sprængt FN's regelsæt, mener det Radikale Venstres udenrigspolitiske ordfører Jørgen Estrup.
Han udfordrer dermed forsvarsminister Hans Hækkerup, der i sidste uge sagde til Information, at NATO må kunne operere uden faste regler for i hvilke situationer, organisationen må bruge militær magt. Det må skønnes fra gang til gang, sagde Hækkerup. En linje som NATO-topmødet i Washington sidste weekend bekræftede som organisationens nye politik.
Men det betyder ikke, at Danmark bare må acceptere det, mener Jørgen Estrup.
Hvis Danmark igen skal deltage i NATO-aktioner uden et FN-mandat, som vi ser det i Kosovo, må vi herhjemme have et fast regelsæt for, hvilke situationer vi vil tillade brug af militær magt uden om FN.

Uenig med Hækkerup
"Jeg er meget uenig med Hækkerup. Vi har brug for et NATO med klare begrænsninger. Hvis NATO igen skal handle uden om FN, og det må vi se i øjnene kan blive situationen, må vi have et sæt spilleregler, i det mindste herhjemme," sagde Jørgen Estrup i går aftes på Informations debatarrangement om NATOs nye rolle.
Jørgen Estrup mener, at de ti krav som folkeretseksperten Frederik Harhoff har stillet op for en NATO-aktion uden FN-mandat (se Information 23. april), kunne være et godt udgangspunkt for en diskussion af, hvornår Danmark vil være med i NATO-aktioner uden om FN.
Jørgen Estrup var sammen med Enhedslistens udenrigsordfører, Keld Albrechtsen, Bjørn Møller fra Center for Freds- og Konfliktforskning og Jens Claus Hansen fra Forsvarsakademiet inviteret til paneldiskussion om NATO og organisationens nye rolle efter Kosovo-krigens start.

Usikkerhedsalliance
Godt og vel 75 læsere var mødt op for at høre diskussionen, der hurtigt kom til at dreje sig om, NATO i virkeligheden har gjort verden til et mere usikkert sted at leve med krigen i Kosovo.
Jens Claus Hansen mente, at NATO kan skabe en stabilitet i verden i kraft af, at organisationen er så magtfuld, at den kan gribe ind i krige, som den gjorde i Bosnien.
"Og man skal huske, at NATO hviler på 19 demokratiske medlemsstaters afgørelser. Til gengæld kan man frygte, at andre stærke lande kunne vejre morgenluft og sige: når NATO kan gribe ind uden om FN kan vi også. Derfor må vi ændre FN, så det bliver mere handlekraftigt," sagde Jens Claus Hansen.
Bjørn Møller var langt mere skeptisk over for NATO. Bombardementerne i Jugoslavien har gjort stor skade på den verdensorden, som FN stod for, uden at forsøge at sætte en ny og bedre i stedet.

Folkeretlige mangler
"Folkeretten i dag er ikke ideel. Den bygger i høj grad på respekt for landene og betyder, at herskerne i landene får gode muligheder for at lave overgreb på deres befolkninger. En bedre verdensorden ville være, at landene var rammen om befolkningerne i et mere kosmopolitisk samfund. Men NATO's krig fører os ikke tættere på en ny verdensorden. NATO har end ikke formuleret et bud på en ny orden i stedet for den, der bliver skudt ned nu. NATO har begået stort set alle de fejl, der kan begås - militært og politisk," sagde han.
Det var Keld Albrechtsen enig i:
"NATO hævder at gå i krig for menneskerettighederne, men NATO-landene selv overholder dem jo ikke. Se bare på Tyrkiets overgreb på kurderne. Der er altså to standarder for menneskerettigheder i NATOs verdensbillede. En høj standard, som vi vil tvinge landene uden for NATO til at leve op til, og en lavere for NATO-landene selv," sagde Keld Albrechtsen.
Til gengæld var han meget uenig i Bjørn Møllers anbefaling af, at man anerkendte Kosovo som en selvstændig stat og satte NATO-tropper ind for at beskytte landet mod angreb fra resten af Jugoslavien.
"Prøv at forestille jer det blodbad, vi skulle igennem," appellerede han til tilhørerne: "Den eneste løsning er at stoppe bombardementerne og arbejde med en politisk løsning på konflikten. Det skulle man have gjort fra starten. Det ville ikke have forhindret udrensningerne i Kosova, men jeg kan ikke tro, at de ville have nået et så voldsomt omfang, som vi ser nu."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her