Læsetid: 2 min.

Regeringen vil give dagpenge til fleksjobbere

13. april 1999

Karen Jespersen klar til at give arbejdsløse fleksjobbere ny form for dagpenge. SF, V og R støtter. Samtidig skal reform af førtidspension forberedes

De omkring 4.000 fleksjobbere kan nu se frem til en form for dagpenge, hvis de skulle miste fleksjobbet.
Sådan lyder i hvert fald beskeden fra socialminister Karen Jespersen, der torsdag indleder forhandlinger om en reform af førtidspensionerne.
"Det er et problem, at fleksjobberne ikke kan få en form for dagpenge. Jeg så gerne, at a-kasserne løste problemet, men kan det ikke lade sig gøre, så må jeg gøre det," siger Karen Jespersen til Information.
Allerede før forhandlingerne om førtidspensionerne går i gang, er et flertal klar til at bakke op om ministeren.
"Det er helt afgørende, at fleksjobberne kan få dagpenge. Ellers bliver ordningen ikke nogen succes. Det kan vi tage fat på med det samme," siger formanden for Folketingets socialudvalg, SF's Villy Søvndal, til Information.
Også Venstres socialpolitiske ordfører, Erik Larsen, støtter forslaget.
De radikales Anders Samuelsen mener, at forslaget kan gøre et fleksjob mere attraktivt end i dag.
Trods massiv omtale i medierne har ordningen fået en langsom start. De seneste tal fra kommunernes Landsforening fortæller, at 3.941 danskere havde et fleksjob i 1998. Selv om tallet er i stigning, er der stadigt langt til regeringens erklærede målsætning. I Finansredegørelsen for 98/99 forestiller regeringen sig, at der skal oprettes 30.000- 40.000 fleksjob inden 2005.
I dag slår arbejdsløshed meget hårdt for en fleksjobber.

Hurtig løsning
Hvor en fuldtarbejdende dansker kan se frem til op til fem år på dagpenge, må en fleksjobber nøjes med tre måneder, og det på en særlig ledighedsydelse på 82 procent af dagpengeniveauet. Derefter må fleksjobberen nøjes med kontanthjælp. Det kan forklare, hvorfor mange tøver med at søge et fleksjob.
Karen Jespersen lægger op til en hurtig løsning på fleksjobbernes problem og lægger derfor op til, at to samtidige forhandlingsforløb efter torsdagens indledning. Det ene skal koncentrere sig om fleksjobbernes rettigheder, medens det andet skal forberede en egentlig reform af førtidspensionerne.
Til gengæld forestiller hun sig, at arbejdet med en reform af førtidspensionen kan trække ud.
Karen Jespersen afviser på forhånd forslag om alene at forenkle og forhøje satserne. For hende hænger nye satser sammen med nye kriterier for at opnå dem.
"I dag får man tildelt førtidspension efter tabt erhvervsevne. Alle andre steder i det sociale system ser man i stedet på den arbejdsevne man har. Det ville være utroligt dejligt, hvis vi kunne få indført det som kriterium for at få førtidspension," siger Karen Jespersen.
I stedet for at se på de problemer, det tab af erhvervsevne, en borger har været ude for, så lægger socialministeren op til, at myndighederne skal se på de muligheder, den arbejdsevne, den enkelte borger måtte have tilbage efter de problemer, der har ført til en ansøgning om at få førtidspension.

Radikal åbning
Både SF og V støtter her ministerens tilgang, mens de radikale for kun en måned siden afviste behovet for en reform af førtidspensionerne.
Anders Samuelsen åbner nu for radikal deltagelse i forhandlinger om en førtidspension, hvis "en reform ikke udelukkende må fokusere på satserne".
Dermed tyder alting på, at de radikale har accepteret, at et flertal i Folketinget er klar til at reformere førtidspensionerne, så både kriterier for tildeling og satser ændres.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her