Læsetid: 3 min.

Republikken Montenegro presses både indefra og udefra

23. april 1999

Vanskelig balancegang for Jugoslaviens lillebror

i klemme
PODGORICA - Den jugoslaviske ministerpræsident Momir Bulatovic' beslutning om at tale ved et møde, som præsident Milosevic' Socialistiske Folkeparti (SNP) torsdag holdt i Montenegros hovedstad, har vakt bekymring:
For det første fordi mødet blev arrangeret på et tidspunkt, hvor den jugoslaviske hær har forstærket sit pres mod republikken og dens reformvenlige præsident Milo Djukanovic.
For det andet fordi de politiske partier i Montenegro ellers var blevet enige om at indstille deres indbyrdes slagsmål på grund af krigen.
Og endelig fordi det fremmanede borgerkrigens spøgelse i en republik, der de sidste 80 år har været splittet mellem uafhængighedstilhængere i syd og pro-serbere i nord.
Bulatovic og Djukanovic ledede sammen - som henholdsvis præsident og ministerpræsident - Montenegro i flere år indtil deres dramatiske brud i sommeren 1997.
I oktober samme år vandt Djukanovic knebent præsidentvalget foran Bulatovic, hvis tilhængere reagerede med påstande om valgsvindel.
I forbindelse med Djukanovic' indsættelse i embedet i januar 1998 foranstaltede de store demonstrationer, som udviklede sig til uroligheder med flere dødsofre.
Mindet om disse begivenheder er stadig levende, men situationen i dag er en anden end for et år siden. Djukanovic og hans folk har omgivet sig med en stærk politistyrke, der tæller 12.500 mand - et imponerende tal for en republik med omkring 650.000 indbyggere.
I det forløbne år er afstanden mellem Beograd og Podgorica vokset. Montenegro har forsøgt at iværksætte et reformprojekt baseret på privatisering, genoplivelse af turistindustrien med åbning af grænserne og demokratisering af såvel det politiske liv som medierne.
Teoretisk er de to republikker ligeværdige medlemmer af Forbundsrepublikken Jugoslavien. Men det lille Montenegro har ikke meget at skulle have sagt over for ti millioner serbere.
Milosevic fik Bulatovic gjort til ministerpræsident for forbundsrepublikken, selv om hans parti er i mindretal i Montenegro. På den baggrund har den montenegriske regering boykottet møderne i forbundsparlamentet.
Til gengæld holder Beograd Podgorica uden for alle vigtige beslutninger og undlader at samle det øverste forsvarsråd, som Djukanovic er medlem af i egenskab af Montenegros præsident.
Den montenegrinske regering anerkender ikke forbundsregeringens beslutninger - f.eks. indførelsen af krigsretstilstand efter de første NATO-bomber.
Hermed er der i realiteten skabt en situation med dobbeltmagt, som Beograd forsøger at gøre ende på ved hjælp af et permanent pres fra den del af hæren, der er stationeret i Montenegro.
For en måned siden svirrede det med rygter om et forestående kup, og faktisk er det en slags kup, der er i gang. Alt, hvad hæren foretager sig, har til formål at svække de civile montenegrinske myndigheder.
Når de militære ledere skaber grænseepisoder med Kroatien, som det skete i tirsdags, er det for at få omstødt de montenegrinske myndigheders beslutning om at give visum til udlændinge. Når de chikanerer flygtninge og udenlandske journalister, er det for at vise, at de civile myndigheder ikke er i stand til at beskytte dem. Når de provokerer NATO ved at skyde efter alliancens fly, er det for at vise, at der ikke er noget alternativ til Milosevic' politik.
Regeringen, som forsøger at opretholde freden i landet, selv om opinionen er delt, har givet en række indrømmelser - f.eks. ved at lade fjernsynet viderebringe nogle af serbisk tv's programmer.
Det har dog ikke formildet hæren, som i de seneste dage har krævet at overtage kontrollen med det montenegrinske politi.
Regeringen har via pressen ladet forstå, at det ville betyde enden på det civile styre i Montenegro, men den har endnu ikke officielt afvist kravet.
Det er udtryk for dens vanskelige situation.

© 1999 Libération & Information.
Oversat af Birgit Ibsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her