Læsetid: 5 min.

En risikabel affære

29. april 1999

Farerne lurer overalt på de forlæggere, der udgiver god oversat litteratur. Èn af dem er høje udgifter og lavt salg, en anden mediernes forsømmelighed og vikårlighed, siger to forlæggere

(BOGTILLÆG)
Udefra
"Vi lever af de underholdende, men markedsfører os på de lødige forfattere."
Det siger forlagsredaktør Torben Madsen - ikke uden en snert af selvironi. Torben Madsens forlag er Samleren, der både udgiver Jean M. Auel (Hulebjørnes klan) og José Saramago. Den sidste er ifølge Torben Madsen blevet "en lille, udmærket forretning" - efter at han sidste år fik Nobelprisen. Før da var det forfattere som Jean M. Auels fortjeneste, at Samleren overhovedet havde råd til at oversætte ham.
Dog understreger Torben Madsen, at det er farligt for et lille forlag at have gode år på et enkelt navn, for det kommende år har denne forfatter ikke skrevet noget - og så er der underskud, hvis økonomien hænger sådan sammen. Samleren har da også andre forfattere i den meget populære afdeling - navne, som Mary Mackey og Linda Lay Shuler, der med skam at melde, var ganske nye for denne artikels forfatter.
"Populærforfatterne lever deres eget stille liv," forklarer Torben Madsen, "men der er ingen af forlagene, der ikke har sådan nogle", tilføjer han. "De markedsfører dem blot ikke i deres kataloger til Frankfurter-bogmessen. Og alligevel kan man være sikker på, at de populære navne også står der til oplysning, for man vil jo gerne have mere af samme slags", tilføjer han nøgternt.

Det dannede underlag
Emnet er oversat litteratur, Information har spurgt til betingelserne hos to af de mindre, lødige forlag, som er dem, der løber de største risici ved at udgive oversat litteratur.
Hvad er kriterierne for, om en bog bliver oversat til dansk? Er der en tendens til, at det er klassikere som Don Quixote, der kan sælge, mens moderne romaner har sværere ved at slå igennem?
"Måske ser vi en rest af tidligere tiders mønster med klassikerudgivelserne," svarer Torben Madsen. "Det dannede underlag, som man i 1960'erne kunne regne med ville anskaffe sig en bog, hvis den blev udråbt som vigtig, er forsvundet. De, der i 1960'erne købte forlaget Arenas udgivelser," tilføjer han forklarende. "Ikke nødvendigvis fordi de læste den, men for at have den, hvis de fik brug for dem. Den holdning er nok stadigvæk i live, når det gælder klassikerudgivelserne, men kun dér."
"Og det gælder kun, hvis man rammer rigtigt! Det gør det til en risikabel satsning, for man skal grave rigtig dybt i pengeposen for at udgive oversat litteratur på grund af oversætterpengene. En forfatter får et beløb ved udgivelsen, og så får hun eller han først resten af sine penge, efterhånden som bogen sælger sig ud. Sælger den ikke, tjener forfatteren heller ikke noget."
"Men oversætteren skal have hele sit honorar, uanset om bogen sælger, og det skal falde så snart oversættelsen er færdig. Det gør investeringen høj og udgivelsen tilsvarende risikabel. Der er trods alt ikke mere end én ud af 300 bøger, der rammer bestsellerlisten."
"Når en bog virkelig sælger, tjener man imidlertid penge. Fordi prisen er sat efter, at man ikke sælger så mange," tilføjer Torben Madsen.
"Tendensen til et vigende salg er klar," siger han. "Man kan se det år for år, "og det betyder, at de bøger, der tidligere ikke solgte så meget, efterhånden sælger forsvindende lidt."

Vinderen tager det hele
Ikke engang bestsellerlisterne er en garanti for salg, siger forlægger Werner Svendsen, Forum.
"For få år siden var de ti øverste bøger virkelig solgte bøger. Men nu er tendensen, at nummer ti kun sælger måske omkring 1.000 eksemplarer, mens nummer ét sælger 100.000. Det er the winner takes it all," siger han.
De populære forfattere bliver en form for mærkevarer, mener Werner Svendsen, hvis forlag har John le Carré, Len Deighton og Dick Francis i stald, dér hvor Samleren har Jean M. Auel, Mary Mackey og Linda Lay Shuler.
"Spørgsmålet er, hvordan man får skabt en vis bredde i det, folk skal vælge imellem," mener Werner Svendsen.
For på kulturområdet gælder det ikke, at konkurrence udvikler forskellighed:
"Tidligere betød public service en pligt til også at betjene mindretallene - og vi er alle mindretal i bestemte henseender. Nu betyder det kamp om majoriteten. Og på kulturområdet betyder konkurrence, at alle laver mere af det samme."
Torben Madsen gør her opmærksom på en anden begrænsning i, hvilke bøger, danske læsere overhovedet får mulighed for at stifte bekendtskab med. Det afhænger nemlig blandt andet af de pågældende landes støttepolitik. Spanien har en god støttepolitik, og derfor oversættes der en del spansk litteratur til dansk, hvorimod den tyske og franske litteratur, der i højere grad må klare sig på markedets præmisser, ikke oversættes i samme omfang.

Tilfældighederne råder
Werner Svendsen peger på, at mediernes kamp om kunderne nok har betydet en reduktion af kulturstoffet i medierne, men ikke i væsentligt omfang. Derimod har rockmusik og film fået mere plads på bøgernes bekostning, mener han.
"Da denne omlægning sker samtidig med en stadig voksende bogproduktion, bliver det pludselig særligt vigtigt, hvordan man prioriterer, hvilke bøger, der så rent faktisk anmeldes. Og her må man desværre sige, at tilfældigheder i stigende grad præger billedet. Mindre væsentlige bøger får overraskende spalteplads, væsentlige bøger forbliver uomtalte."
Werner Svendsen kritiserer den betydning, aviserne tillægger anmeldelser 'på dagen'. De er "en kunstig journalistisk spændetrøje og skærper den ulykkelige proces, som gør bøgers levetid stadig kortere."
"Bøger forvandles til døgnaktuelle produkter. Hvad skulle vi i dag gøre uden P1 og folkebibliotekernes lektørudtalelser? Dér får vi overblik over, hvad der kommer af væsentligt," siger han.
"Især for faglitteraturen er dette en temmelig alvorlig situation," fortsætter Werner Svendsen. Han mener, at de litterære redaktioner rundt omkring ville få sig en overraskelse, hvis de lavede en statusopgørelse over, hvad der var blevet anmeldt i løbet af et år og derved så, hvad de havde forsømt.
"Alle forlæggere kan nævne overbevisende eksempler på, at mindre væsentlige udgivelser bliver anmeldt, mens vigtige bøger forbliver uanmeldte. Det paradoksale er, at i en tid, hvor vi bombarderes med informationer, dér bliver manglerne samtidig større og større."
- Det er rigtigt, at selektionen bliver vanskeligere...
"Og vigtigere!" understreger Werner Svendsen og fremsætter sin "sørgmodige tese" om, at det i mange tilfælde er rene tilfældigheder, der gør, at en bog ikke bliver anmeldt. "Måske er den faldet ned bag reolen."
"Det smitter naturligvis af på distributionssystemet, når boghandlerne ikke kan finde ud af, hvad de skal anskaffe," tilføjer han.
- På den anden side tales der jo meget om, at anmeldelser ikke længere har nogen væsentlig indflydelse på, om en bog sælger?
"Det ved vi vel ikke noget sikkert om. Men dét vi ved er, at hvis en bog ikke omtales, så er den ikke eksisterende."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu