Læsetid: 3 min.

... og rocken kort

13. april 1999

Ferm popsmed
*Bag det middelalderlige hokus pokus og klanglige tingel tangel gemmer sig en ganske solid plade, den første i 13 år fra den ferme popsmed Stig Kreutzfeldt. "Det tog et år at indspille dem. Det tog 1000 år at skrive dem," siger han om melodierne. Sådan lyder det ikke. Snarere omvendt, fordi arrangementerne kunne have haft godt af en god, middelalderlig tættekam, men sange som "There Is A Time" og "We Are The Ones" river sig løs af den konceptuelle spændetrøje. Stilen er Rugsted-Kreutzfeldt minus Rugsted, blandet op med lidt new age og Peter Gabriel, krydret med Jethro Tull og Magna Carta, og for de, der kan huske, at Kreutzfeldt var med i Stig & Sten og sang om Forchromede Dage, er det ikke overraskende, men kønt er det.
Stig Kreutzfeldt: Aeternus. Producer: Stig Kreutzfeldt. Universal

Fuldblodsrock
*Missede man den tidligere drømmesyndikalists koncerter i Odense og København i weekenden, er her en god mulighed for at indhente det forsømte. Wynn er en uortodoks, men fremragende guitarist, synger bedre end Lou Reed, og skriver store sange om de helt små ting. Produktionen er lidt for hjemmebrændt og ufokuseret, men ellers er der ikke noget indebrændt over denne fuldblodsrock. Oveni har Wynn en fin trommeslager i Linda Pittmon. På Wynns veloplagte webside www.stevewynn.net kan man læse hans dagbogsnoter fra de netop overståede koncerter i Danmark.
Steve Wynn: My Midnight. Producer: Steve Wynn & John Agnello. Zero Hour/VOW
Steve Wynn spiller i Studenterhuset, Aalborg 23. april

Bagsiden i Berlin
*Johnny Madsen kan godt lide Tina Turners "Nutbush City Limits". Seneste eksempel er titelsangen på hans nye cd. Copyrightsager er vundet på mindre. Som komponist flytter Madsen sig i øvrigt ikke meget. Det gør nu ikke så meget. Der er en djærv fandenivoldskhed over hans henslængte melodier, som denne gang præges af mødet med bagsiden af Berlin. Han synger mere og mere som Troels Trier anno 1970-71, og som sangskriver kender Madsen sine effekter. Billedsproget er originalt og bizart, omend ofte lidt privat, og bandet, med Knud Møller som kraftcentrum, spiller smukt og afbarket, og numre som "Meg Ryans aftenvals" og "Country sauerkraut med fede grise og Sharon Stone" tyder på mindre angst for stilsammenblanding i den danske pladebranche end man skulle tro. Alene titlerne.
nJohnny Madsen: Checkpoint Charlie. Producer: Johnny Madsen & Knud Møller. CMC

Den gamle skole
*Efter det småkedelige 1996-filmlydspor She's The One er Petty tilbage med endnu en ladning af de bedste sange, Dylan og The Byrds aldrig fik skrevet sammen. Den 12-strengede Rickenbacker går godt i spænd med de akustiske barrégreb, The Heartbreakers lever igen op sit ry som genrens mest undervurderede band, og sange som "Room At The Top", titelsangen og "Free Girl Now" er en perfekt platform for Petty. Rock af den gamle skole, men uden lighedstegn mellem tradition og stagnation.
Tom Petty & The Heartbreakers: Echo. Producere: Tom Petty, Michael Campbell & Rick Rubin. Warner

Globalt potentiale
*Fra selskabet, der gav os Laid Back, kommer en ny dansk duo, som i det legesyge hjørne mixer Rolling Stones årgang Let It Bleed, Mungo Jerry og turist-reggae med humor og en små-kitschet stilopfattelse, der aldrig er kikset. Ganske afvæbnende med oplagt globalt potentiale. Til forskel for mange af de danske produktudviklinger bliver der spillet, og Zizidada lyder som om de tænker på andet end gennembrudsmulighederne, medens de gør det. Lige så hed og smitsom som influenza, men nok også lige så forbigående.
Zizidada: Welcome To Zizida. Producer: Erik Fryland m. Zizida. EMI-Medley

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu