Læsetid: 6 min.

En russer i Høje Gladsaxe

13. april 1999

Pianisten Alexander Vaulin har taget inspirationen fra Richter og Emil Gilels med sig til Danmark. Hans to nye cd'er rummer musik af Skrjabin og Rachmaninov

KLASSISK
Hvis historien om den berufsverbotede klavervirtuos Sergei Terentiev fra Odessa var godt pressestof, er historien om kollegaen Alexander Vaulin fra Moskva mindst lige så pirrende - og vemodig. Begge pianister blev ofre for det sovjetrussiske system, der næsten knækkede deres karrierer.
Begge er romantikere, men mens Terentiev dyrker det superpersonlige, til tider hasarderede bravuraspil med inddragelse af improvisation og endda jazz, er Vaulin anderledes nodetro og fattet. Fællesnævnerne for deres spil er det storladne udtryk og den kraftfulde klaverteknik, der burde gøre en hel del indfødte danske pianister dybt misundelige.
Så meget desto mere kan man dårligt tro sine egne øjne, når man træder ind i Alexander Vaulins beskedne lejlighed i Høje Gladsaxe. Udsigten er storslået, men som man hurtigt bemærker, er der ikke noget klaver - for det må man ikke have i de tårnhøje indvandrerkomplekser. I ti år har pianisten levet og arbejdet under disse for en musiker højst specielle vilkår, forklarer han, men han har lært at arrangere sig med faste øveaftaler andre steder.

Vejen over Wien
Arvesølvet og flyglet måtte blive tilbage, da den nu 48-årige Vaulin forlod hjemlandet i 1987. Det skete, så snart grænsen blev åbnet af Gorbatjov, for allerede som 18-årig var Alexander blevet klar over, at kommunistpartiet og han var som olie og vand. Erkendelsen kom, da hans landsmænd i 1968 invaderede det daværende Tjekkoslovakiet. At Vaulins familie er delvis jødisk, formindskede ikke modviljen mod systemet, men det var først og fremmest den altgennemsyrende mangel på frihed i Sovjetunionen, der bød ham imod.
Vejen gik over Wien til Danmark, hvor Vaulin havde slægtninge på moderens side.
Ventetiden i Wien blev udnyttet med studier hos Paul Badura-Skoda, der har bibragt Vaulin respekt for historiske instrumenter. Hvis han nogensinde skal indspille Mozart, skal det være på et klaverinstrument fra Mozarts tid. "Moderne, pragtfulde Steinway-flygler passer ikke til Mozart," mener Vaulin.
Indtil videre er det dog den russiske klavermusik, der dominerer de cd'er, Vaulin har udsendt. På EMI er der kommet en cd med nostalgiske toner af Medtner - som Vaulin elsker højt - sammen med musik af Prokofiev og Silvestrov. Desuden foreligger en ren Skrjabin-cd samt, senest, en dugfrisk cd med stykker af Rachmaninov (Classico CLASSCD 227 og 231) - de samme to komponister, Terentiev præsenterede sig med på sin første danske plade.
Vaulin fortolker de to fyrtårne i den russiske klaverlitteratur med en autoritet og teknik, der dokumenterer, at han havde hjemlandets stolte klavertraditioner med i sin bagage, da han flygtede.

Richter og Gilels
Alexander Vaulin er romantisk skolet. "Vi blev allesammen opdraget med musik af Tjajkovskij, Rachmaninov - selvfølgelig - og Prokofiev, der også er en meget romantisk komponist. Men også med vestlige romantikere - Chopin og Liszt, først og fremmest - og så Beethoven."
Størst påvirkning fra andre pianister fik han fra Emil Gilels, fortæller Alexander Vaulin og fremviser med stolthed en bog signeret af mesteren. Sviatoslav Richter var også en stærk inspirator, "men han var jo meget diskret. Når Gilels spillede koncert, så kunne man hilse på ham i solistværelset bagefter og snakke lidt. Richter kunne man aldrig komme til efter koncerter, og han underviste stort set ikke. Han sagde, at det ødelægger musikeren at undervise."
Richter og Gilels var pejlemærkerne i studietiden. "Men de var meget forskellige. I dag forstår jeg, hvilken stor påvirkning Gilels havde på vores generation. Hvis man tog et værk af for eksempel Beethoven og begyndte at indstudere det, så forestillede man sig værket, sådan som Gilels spillede det. Gilels' fortolkninger er klassiske, logiske og pragtfulde. Med Richter var det anderledes. Richter kom og spillede noget, man kendte i forvejen, på en helt ny måde."
Vladimir Ashkenazy er den sidste i Vaulins helterække af nyere pianister. Ham har han lært af via sin konservatorielærer Nina Lelchuk, ligesom han gennem hende tilhører romantikeren Jakov Fliérs klassisk-russiske skole.

Arbejdshest
Den kunstneriske opvækst i Sovjetunionen skamferede Vaulins pianistiske liv. "Man kunne ikke gøre noget uden for rammerne af systemet. Det gjaldt alle sider af livet. Alt var styret af myndighederne," siger han og påpeger, at hans historie er typisk for efterkrigstidens Sovjetrusland:
"Systemet var opmærksomme på børnene allerede i grundskolen og vurderede deres egenskaber. Hvis nogen havde særlige forcer, blev de lidt efter lidt involveret i det kommunistiske system. Hvis man var dygtig, men ikke ville involveres i systemet, så blev man stemplet som en fjende, lige fra begyndelsen. Man var nødt til at deltage."
Alexander Vaulin gik på Gnesins Musikskole i Moskva, hvor han fik både almindelig skoleundervisning og musikundervisning på højt niveau. Han deltog i de kommunistiske børneorganisationer, som man skulle, og også i årene som klaverstuderende ved det statslige Tjajkovskij-konservatorium var han medlem af den kommunistiske ungdomsorganisation Komsomol. Men derefter holdt han sig på afstand af partiet - og fik konsekvenserne at føle.
Modviljen mod systemet fra dengang springer frem igen, da han fortæller om, hvordan selv de mindste skolebørn skulle være medlemmer af Oktober Børn, hvor man fik en stjerne med Lille Lenin at gå med - "ligesom Jesusbarnet," siger han og lader et grin dække over sin misbilligelse.
Vaulin meldte sig ikke ind i partiet efter Komsomol. Følgelig blev han stemplet og kunne ikke gøre karriere. Han fik ganske vist masser af pianistisk erfaring, bare ikke på egne præmisser. Ikke-partimedlemmet måtte fungere som musikalsk arbejdshest i datidens koncertindustri kaldet Moskoncert. Han spillede allevegne, hovedsagelig som akkompagnatør for sangere og oplæsere og på klaverer af meget svingende kvalitet.
Koncerterne foregik på skoler, fabrikker, alle mulige steder. Vaulin husker en koncert på et sanatorium, hvor forstanderinden først erkendte klaverets fuldstændigt ubrugelige stand, da hun ikke kunne genkende den sovjetiske nationalsang spillet på det. Så blev koncerten flyttet til nabosanatoriet.
En anden koncert skulle foregå i en landsby uden for Moskva, hvis navn betød 'Det sorte mudder'. Sådan så byen også ud, husker Vaulin. Til gengæld viste instrumentet i byens kulturpalads sig at være et pragtfuldt østtysk August Förster-flygel: "Jeg skulle bare skifte sko, før jeg kunne spille på det," griner han.

Stadig trægt
Komplicerede brud heler vanskeligt, og i dag går det stadig trægt med karrieren. Alexander Vaulin har ikke mange koncerter, selvom han vedligeholder sit klaverspil og har repertoiret klar.
Han har dog enkelte solokoncerter - den 19. maj skal han således spille "en halv koncert" på Mantziusgaarden i Birkerød - og så indspiller han i øvrigt cd'er. Ud over de nævnte med russisk musik er der en cd med fransk musik på vej på Classico-mærket, som kommer til at rumme musik af Debussy og Dukas.
Vaulin var med i P2musiks serie med 45 sonatiner, og en cd med musik spillet på PH-flyglet er på trapperne. Båndet er lavet, men der mangler en aftale med et pladeselskab.
Musikken til denne cd er fra dette århundrede, skrevet af blandt andre Bartók. ("Hans sonate, som jeg elsker. Det er så fjedrende, dansende, saftig musik!"), Messiaen, Gershwin og den danskboende, russiskfødte komponist Ilja Bergh.
Liszts store h-mol sonate har været en af Vaulins trofasteste følgesvende siden studieårene. "Den må jeg også indspille engang," tilføjer han. Desuden har han undervist et par år ved konservatoriet i København og er næstformand i det danske selskab for russisk musik. Men selvfølgelig ønsker han sig frem for alt koncerter. Måske vil hans seneste cd-udgivelser hjælpe til at opfylde dette ønske.
Det er ikke udsyn eller visioner, der mangler i lejligheden i Høje Gladsaxe - det er udfoldelsesmuligheder.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu