Læsetid: 3 min.

Sådan dér - midlet er eddike

19. april 1999

Medens jeg skriver disse linjer, har min kone søgt kontakt med en anden mand. Det foregår en halv times tid ad gangen hver uge, medmindre det lykkes mig at bortlede hendes opmærksomhed og drage hende ind i min verden gennem et eller andet initiativ, hun dårligt kan afvise.
Vi mennesker kan jo ikke være alt for hinanden - eller tilbyde ydelser, der dækker alle livets behov. Jeg er ikke i tvivl om, at jeg på mit felt betyder meget for hende, og jeg tager det i stiv arm, at der er en anden, men jeg forstår egentlig ikke, at hun fører dagbog over, hvad han har sagt og gjort.
Her er et par citater: "umulig plet på tæppe", "fodsved i sko", "guld renses", "saltmærker på fodtøj".

Fra min barndoms tv (17 tommer, væltende billede) husker jeg farmaceuten Svend Holm, som drønede rundt med stenkulsnafta og fjernede pletter uge efter uge, undertiden sekunderet af sin irriterende søn Christian. Vi så det, fordi det var spændende at se tv dengang, men manden ærgrede min far, som hævdede, at Holm ikke var mere farmaceut end professor Mogens Lind var professor. De to var i øvrigt begge irriterende emsige.
Min kone er faktisk gift med en professor, hvad læsere af denne spalte ikke kan undgå at vide, men hun søger ud i en anden mands garage og værksted og gør de besynderligste erfaringer med en person, som kan mere med sine hænder, end hendes mand med sine mange ord.
"If you can't beat them, join them!" Jeg har prøvet at sætte mig ind i min kones nye lidenskab og overværet hendes ugentlige aktiviteter. Manden hedder Leth, han bærer arbejdstøj, og han gnider løs på matte bordplader, får sløve biler op i omdrejninger, renser sølvtøj som en mis og pudser sko og støvler saltfri med klude dyppet i skummetmælk! Og det er ikke engang løgn. Udsendelsens titel er en brander: "Det' Leth". Fes den ind i tankeværkstedet? Det' ren tv-poesi. Nissens drenge er sgu kreative!
Manden kan fjerne besværlige klistermærker fra tøjet, kan kvikke op på rustfri vaske, afsyre platicmaling - og som sagt fjerne fodsved fra flittige postbudes fugtige fodtøj. Midlet er eddike!

Hvordan bærer han sig ad med at bemægtige sig min kones altfortærende interesse? Han bruger såmænd sproget. Han taler konkret, frejdigt og direkte til seerne, han kan holde kæft, når billedet siger, hvad der skal siges, hans blik er fast, åbent og direkte, han er til stede i sin udsendelse, og han har den tryghed, det giver at vide besked. Og så er han nysgerrig over for verden og dens indretning, afdækker med lyst dens små hemmeligheder og giver med glæde sine staldfiduser videre.
Han har den samme spørgende åbenhed i sin stemmeføring som Otto Brandenburg og Vagn Steen, men han omformer den dialogisk i sine samtaler med seerne til autoritative svar. Det er svært!

Det eneste problem er, at udsendelsen kommer efter "Rene ord for pengene", engang en lærerig og tankevækkende udsendelse for almindelige forbrugere, men nu ved at blive et one-man-show for en egoflipper, der skygger for udsendelsen ved sin lyst til at eksponere sig som oh så underfundig entertainer. Han var god engang, men mediet har ødelagt den staccatoagtigt talende unge østjyde.
Leth er sig selv og har bevaret sin uskyld og sin udstråling. Det hænder, jeg er med på en kigger, også for at se den mand, min kone aldrig fik, men dog fik hende på en måde, jeg aldrig kan hamle op med. "Sådan dér," siger han, når pletten er væk eller bordpladen blank. Sådan dér!

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her