Læsetid: 3 min.

Sammen ejer vi strømmen...

27. april 1999

Danske Elværkers Forening er gået i åben strid med Svend Auken om, hvordan forbrugerne fremover kan råde over deres værdier i el-sektoren - og om el-sektoren er offentlig eller privat

ANALYSE
Den nye energireform er grundlovsstridig og vil afvikle den danske el-sektor frem for at udvikle den.
Meldingen var skarp og vred, da Danske Elværkers Forening fredag afleverede sit næsten 100 sider lange høringssvar til de nye el-love, der samlet set betegnes som energireformen.
Love som Folketinget vil vedtage inden sommerferien.
"Vi vil ikke tøve med at rejse sagen ved domstolene," som foreningens socialdemokratiske formand, Flemming Bay-Jensen, udtrykte det i en pressemeddelelse.
Foreningen hævder, at staten vil båndlægge og detailregulere værdierne i el-sektoren i en sådan grad, at der er tale om en form for ekspropriation - altså at staten reelt fratager ejerne nogle milliard-værdier, som de før har rådet over.
Værdierne er bundet op i ledningsnettet og de store kraftværker, som i dag ejes af de lokale el-selskaber, der igen er ejet af el-forbrugerne - bortset fra i de kommunale el-selskaber og i nordsjællandske NESA, der er et aktieselskab.
Men den yderst indviklede elreformen vil ændre på hele strukturen i el-sektoren, og i den øvelse vil Svend Auken og de seks forligspartier bag reformen sikre, at værdierne ikke løber forbrugerne af hænde. De har nemlig financieret el-sektoren over el-regningen, lyder argumentet.

Helt ny struktur
Fremover skal de lokale el-selskaber - erstattes af tre led.
*Et handelsselskab, der køber og sælger el til eksempelvis forsyningsselskaber på kommercielle vilkår.
*Et forsyningspligtselskab, der har pligt til at levere el til de kunder, som ikke vil købe el fra Shell eller andre aktører, der måtte tage kampen op om de enkelte el-kunder.
Her skal forbrugerne have mindst en tredjedel indflydelse - og dette selskab må gerne tjene penge og gerne slås om kunderne.
*Et netselskab, der ejer og driver det lokale ledningsnet, hvor forbrugerne er repræsenteret. Selskabet må ikke tjene penge, men skal hvile-i-sig-selv økonomisk.
Her placeres alle de værdier, som forbrugerne ejer i form af aktier og andele i de overordnede ledningsnet og i kraftværkerne.

Bånd på pengene
Netselskabet bliver det økonomiske centrum for de samfundsskabte værdier, men det må ikke jonglere rundt med formue eller overskud, og det finder Danske Elværkers Forening dræbende for sektoren. Ligesom netselskaberne ikke vil optræde som kompetente ejere af eksempelvis kraftværkerne, når de ikke får alverden ud af at hente et overskud hjem.
I konkurrencen om el-kunderne kan eksempelvis Shell hente penge fra moderselskabet til at dumpe el-prisen - og på den måde skaffe ekstra kunder, mens den nuværende el-sektors egne handelsselskaber og forsyningsselskaber ikke har den mulighed.
De kan ikke hente et overskud fra ejerskabet af et kraftværk og lægge kapitalen ind i selskaberne. Alt overskud skal over i netselskabet, som kun må bruge pengene til at sænke priserne - som derved kommer forbrugerne til gode nu og her.
Altså kan kapitalen ikke komme ud og arbejde, og det mener Danske Elværkers Forening er grænsende til ekspropriation over for ejerne.
Ligesom det stiller selskaberne dårlige i konkurrencen med nye. private aktører på markedet.
Omvendt er det Svend Aukens intention, at sikre forbrugerne mod, at deres penge bliver formøblet i et konkurrence-eventyr.
Foreningen anerkender, at forbrugerne har værdier i el-sektoren - men kun som ejere i de andelsejede selskaber.
Altså mener foreningen, at forbrugerne ikke har ret til de opsparede værdier i NESA eller i de kommunale el-selskaber.
Helt grundlæggende finder foreningen, at landspolitikerne fejlagtigt håndterer reformen, som om el-sektoren er offentlig.
Den mener, at nok er sektoren offentligt reguleret, men den er ikke offentlig i juridisk forstand.
Den strid må dommerne afgøre, hvis Danske Elværkers Forening gør alvor af truslen om at anlægge en grundlovssag.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her