Læsetid: 4 min.

Snævert nej fra lærerne

21. april 1999

Med 50,8 procent af stemmerne sat i nej-feltet afviste lærerne i går overenskomsten med de kommunale arbejdsgivere. En konflikt kan begynde den 25. maj

Landets folkeskoler kan blive kastet ud i en konflikt fra den 25. maj, tirsdag efter pinse.
Et knebent flertal af de 64.000 lærere stemte i går nej til den overenskomst, som lærernes organisation har forhandlet igennem med de kommunale arbejdsgivere.
Det var et meget snævert nej.
26.482 af lærerne, svarende til 50,8 procent af stemmerne, sagde nej, mens 25.644 stemte ja til forliget. Stemmeprocenten var 79,8.
Med afvisningen af overenskomsten er muligheden for en konflikt på folkeskolerne rykket nærmere. Formanden for Lærernes Centralorganisation, Anni Herfort Andersen, som har anbefalet et ja, vil allerede i dag afsende konfliktvarsler til de kommunale og amtskommunale arbejdsgivere.
Hun vurderer, at lærerne har stemt nej til arbejdstidsaftalen, mens de ikke er imod lønrammen fra KTO-forliget.
"Den altvovervejende grund til, at det blev et nej, var kommunernes manglende vilje til at give rimelig forberedelsestid til folkeskolelærerne," sagde Anni Herfort Andersen, da afstemningsresultatet blev offentliggjort på et pressemøde tirsdag aften.
Hun skal nu ud i svære forhandlinger med de kommunale arbejdsgivere.

Ikke underkendt
Og selvom Anni Herfort Andersens medlemmer ikke fulgte hendes anbefaling om at stemme ja, er hun ikke blevet underkendt, siger arbejdsmarkedsforsker Jesper Due fra Københavns Universitet til Information.
"Det er jo nærmest en tilfældighed, der udgør resultatet.
Jeg mener ikke, man kan sige, at Anni Herfort Andersen er blevet underkendt, selvom medlemmerne har trodset hendes anbefaling. Dertil er nej'et afgivet med et for snævert flertal. Men det er set før, at en formand er gået efter to afvisninger af en overenskomst."
Jesper Due vurderer, at lærerne står i en meget svær og uheldig forhandlingssituation.
"Jeg tror ikke på, at man går tilbage til den gamle U,F og Ø-arbejdstidsaftale efter et mæglingsforslag eller en konflikt. Det vil arbejdsgiverne ikke acceptere, fordi de vil være bange for at skabe præcedens for en á la carte-model. Arbejdsgiverne vil være nødt til at sige stop, så andre forbund ikke opfatter det som om, at man bare kan konflikte sig til at få mere end de andre i KTO."
Jesper Due mener samtidig, at regeringen vil være forsigtig med et regeringsindgreb belært af erfaringerne fra sidste års indgreb i storkonflikten.
"Indgrebet gav jo næsten mere, end fagforbundene selv havde foreslået. Det skabte grobund for at andre ville have de samme nyerhvervede goder som de statsansatte."

Jubel
Der var jubel på flere kredskontorer i Danmarks Lærerforening, da det kom frem, at lærerne havde forkastet overenskomsten. På trods af det uhyre spinkle flertal erklærer mange lærere sig parate til at gå i konflikt for at få deres krav om mere forberedelsestid opfyldt.
"Ja, vi er parate til konflikt. Vi vil gerne levere kvalitetsundervisning, og hvis vi skal det, så kræver det mere tid til forberedelse," siger Ernst Øxner, formand for Glostrup Lærerkreds og nej-siger.
På Nordborg Skole på Als er ikke Karin Jensen ikke i tvivl om, at lærerne skal forlange bedre tid til forberedelse.
"Det vigtigste er nu, at vi får den nødvendige tid til at forberede os. Det er utilfredsstillende, at man ikke kan nå at blive færdig, for så er tiden gået. Så jeg er meget tilfreds med resultatet og er bestemt ikke bange, hvis vi skal ud i en konflikt."
Karen Jensen er dog ikke sikker på, at hun har forældrene bag sig.
"Det er jo svært at vide. Umiddelbart synes de fleste, at vi løber for stærkt. Men hvis vi skal konflikte, ved jeg ikke. Det er jo aldrig til at vide, hvad de siger bag ens ryg."

Kun få strejker
Blandt de 56.000 folkeskolelærere i Danmarks Lærerforening er det kun de 17.000 lærere, som er ansat på overenskomst, der kan strejke. De øvrige 39.000 er ansatte som tjenestemænd og kan derfor ikke gå i konflikt.
Tidspunktet for en eventuel konflikt vil afhænge af de kommende forhandlinger mellem lærerne og de kommunale arbejdsgivere hos forligskvinde Mette Christensen.
Hun kan udsætte en konflikt to gange med hver to ugers varighed, hvilket kan udskyde en konflikt til 4. juni eller 18. juni.
Bliver det sidste tilfældet vil lærerne komme til at strejke i skolernes sommerferie. Det betyder dog ikke, at skolerne ikke vil mærke en strejke, da lærerne i det nye skoleår skal have deres ferie. Omvendt vil en tidligere konflikt gå ud over årets eksamener på folkeskolerne.

KTO urørlig
Hos KTO, som er forhandlingsfællesskabet for de 640.000 kommunalt ansatte, forventer formand Poul Winckler ikke, at det samlede KTO-resultat, som gælder løn- og feriedelen, skal op til genforhandling.
Det var ellers en mulighed, da lærerne sammen med sygeplejerskerne, som stemte nej i sidste uge, udgør et flertal i FTF-gruppen, der har veto-ret over for det samlede KTO-forlig.
"Lærerne har ikke ønsket at røre ved KTO-forliget i sin helhed. Jeg tror, at vi finder en løsning, hvor KTO-forliget stadig eksisterer. Sygeplejerskerne og lærerne må den tunge vej igennem forligsinstitutionen. Der er jo frygteligt mange af de andre i KTO, der stemmer ja, og dem kan man ikke bare sætte til side," siger Poul Winckler til Information.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu