Læsetid: 6 min.

De snigende våben

19. april 1999

Nogle af de uhyggeligste sygdomme i verdenshistorien er måske på vej mod en renæssance - i form af terroristiske våben

BIOTERROR
Et klassisk skrækscenarie: "Det er sommer. Bellevue er sort af mennesker, der bader og slikker sol. På Strøget er det næsten ikke til at trænge gennem menneskevrimlen. Alle er udendørs for at nyde det gode vejr.
Hvad ingen ved, er at en usynlig sky i dette øjeblik langsomt daler ned mod byen fra to kilometers højde. Skyen består af dødelige mikroorganismer, og er blevet sluppet løs over København af en tilfældig terrorgruppe med en tilfældig politisk dagsorden. Ingen lægger mærke til flyet, som uden modstand vender næsen hjemad efter at have afleveret sin dødbringende ladning.
Halvanden uge senere begynder der at strømme patienter ind på byens hospitaler. De har hovedpine, høj feber, muskelstivhed og ondt i ryggen; nogle af dem delirerer.
Lægerne ved først ikke hvad de skal stille op - de har aldrig set en så voldsom epidemi udbryde så pludseligt. Man sender laboratorieprøver til Seruminstituttet, og får efter et døgns tid svar tilbage: Det er kopper - en sygdom, som i 1980 blev erklæret udryddet i hele verden. Alle patienter og alle, der har været i kontakt med patienter, skal isoleres. Der findes ikke nogen behandlingsmetode, men man kan forsøge at vaccinere hele Københavns befolkning. Omkring en tredjedel af dem, som ikke bliver vaccineret i tide, vil dø. Problemet er bare, at der ikke findes vacciner mod kopper i Danmark. Man anmoder USA om at få lov til at bruge nogle af de vacciner, de har på lager. Da de når frem, er der gået fire dage siden de første sygdomstilfælde blev konstateret.
Forsvaret bliver underrettet. De afspærrer hele byen, for at forhindre epidemien i at brede sig. Men man nåede ikke at give pressen mundkurv på, så mange er allerede flygtet fra byen efter at have hørt om epidemien i TV-Avisen. De første meldinger om tilfælde i Århus, Odense, Malmø og Hamburg er allerede kommet ind. Epidemien er nu international. Terror-gruppen påtager sig officielt ansvaret og udsender en programerklæring, hvor de fremlægger en totalt irrationel motivation for deres handling.
I København er befolkningen gået i panik. Der er blevet løbet storm mod supermarkederne, benzintankene melder om udsolgt, folk slås om de sidste pakker gær, de sidste dåser forloren skildpadde, de sidste ruller toiletpapir. Mange har spærret sig inde og tapet vinduesrammerne til for at forhindre smitten i at trænge ind. Naturligvis til ingen nytte.
På hospitalerne udviser patienterne nu det karakteristiske koppeudslæt - små tætsiddende bylder og blærer over hele kroppen. De ser ud, som om de har været i nærkontakt med en sværm af dræberbier. Nogle har allerede tabt kampen mod sygdommen, resten vil overleve med grimme ar efter kopperne. Den næste bølge af patienter, som er blevet smittet af de første, begynder så småt at melde sig. Lægerne ved ikke hvad de skal gøre, udover at lindre patienternes lidelser med morfin. Det har vist sig, at en stor del af vaccinerne fra USA er virkningsløse, fordi de er for gamle. Og der var kun seks millioner vacciner - slet ikke nok til at dække behovet i de ramte byer. Man har kun nok til at vaccinere læger, sygeplejersker, soldater, politi og civilforsvar.
Efter tre uger har dødstallene i København oversteget 100.000. Billedet er det samme i en række andre storbyer i Danmark, Sverige og Tyskland. Det er en katastrofe af hidtil usete dimensioner."

Aktuel trussel
Indtil for ganske få år siden blev truslen om et terroristisk angreb med et biologisk våben betragtet som science fiction. Hvis en mikrobiolog advarede om faren for et sådant angreb, mistænkte man ham for at ville skaffe flere bevillinger til sin forskning. Andre pessimister blev betragtet som dommedagsprofeter.
Nu tager man i høj grad truslen alvorligt. I løbet af foråret vil Konventionen om Biologiske Våben fra 1972 blive genforhandlet i Geneve. I USA er der blevet bevilget ca. ti milliarder kroner til bekæmpelse af biologisk og kemisk terrorisme. Også herhjemme er man begyndt at overveje, hvordan man i givet fald skulle reagere på et biologisk angreb (se artiklen nederst på siden).
Der er flere grunde til, at verdenssamfundet har skiftet mening. For det første opdagede man i 1995, at Irak var i besiddelse af et militært program for udvikling og produktion af biologiske våben. Blandt andet havde de produceret 20 tons botulin-gift og otte tons opløsning af miltbrand-sporer, og armeret langtrækkende missiler med disse dødelige biologiske agenter.
For det andet har man fundet ud af, at Sovjetunionen i 1972, efter at have underskrevet Konventionen om Biologiske Våben, påbegyndte en masseproduktion af dødelige mikroorganismer. De betragtede konventionen som en mulighed for at få et forspring til deres modstandere i den Kolde Krig. I 1989 producerede militære laboratorier i Rusland stadig titusindvis af tons koppevirus årligt. Den tidligere chef for Sovjets b-våbenprogram har fortalt, at man ligefrem havde armeret interkontinentale missiler med koppevirus. Man forskede også i en lang række andre epidemiske sygdomme.
For det tredje har man set eksempler på, at terrorgrupper kan finde på at bruge biologiske organismer som våben - og at terrorister i højere og højere grad har som mål at forårsage massedrab. Aum Shinrikyo-kulten - som i 1995 angreb Tokyos undergrundsbane med nervegassen sarin, hvorved 12 mennesker omkom og 5.000 blev syge - eksperimenterede også med miltbrand-bakterien og botulin-gift. Ved otte lejligheder slap de disse dødelige agenter løs i Tokyo, dog heldigvis uden at det fik den tilsigtede virkning. Kultens leder var i Zaire i 1991 for at skaffe prøver af Ebola-virus.

Miltbrand
I det fiktive eksempel ovenfor anvender terroristerne koppevirus som angrebsvåben. Kopper er en af de sygdomme, der betragtes som mest anvendelig til biologisk krigsførelse. Den har en relativt høj dødelighed, den smitter gennem luften og fra menneske til menneske, der er ikke nogen effektiv behandling mod den, og man har ikke vaccineret mod kopper de sidste 20 år.
En anden sygdom, der regnes for lige så velegnet til terroristiske formål, er miltbrand. Miltbrand overføres under normale omstændigheder til mennesker fra store husdyr som køer og heste, og kan ikke smitte fra menneske til menneske. Den luftbårne form af miltbrand forårsager en ondartet lungebetændelse med blødninger i lungerne, og har, hvis den ikke bliver behandlet, en dødelighed på 100 procent.
Den bakterie, som forårsager miltbrand - B. anthracis - er fra naturens side ekstremt modstandsdygtig mod antibiotika. Det betyder, at sygdommen ikke kan behandles, når først symptomerne er begyndt at vise sig, hvilket sker en til seks dage efter, at patienten er blevet smittet.
Det er vanskeligt at diagnosticere miltbrand, fordi symptomerne - hovedpine, feber, hoste og udmattelse - lige så godt kunne tyde på influenza eller noget helt tredje. Der skal laboratorieprøver til, før man kan stille diagnosen miltbrand.
Så i tilfælde af et angreb med B. anthracis ville man først opdage, at der var tale om miltbrand, når mindst halvdelen af de smittede allerede var døde eller stærkt på vej derhen. Resten ville man kunne redde ved hjælp af antibiotika givet direkte ind i blodårerne to gange om dagen i to måneder. Under forudsætning af at der var antibiotika nok til rådighed.

Resistens
I NATO's håndbog over potentielle biologiske våben finder man udover miltbrand og kopper også pest, tyfus, Q feber, botulingift, Ebola, Marburg, gul feber og Lassa feber - kort sagt de mest grufulde sygdomme i menneskehedens historie. Men eksperterne tror ikke, at den største trussel kommer fra de sygdomme, man allerede kender til. For hvor frygtelige de end er, så giver vores nuværende viden og bioteknologiske kunnen mulighed for at skabe organismer, der er endnu mere rædselsvækkende.
Med gensplejsning kan man gøre en eksisterende mikroorganisme endnu mere effektiv. Man kan forøge dens smittefarlighed, dens dødelighed, dens evne til at leve længe udenfor en vært. Man kan gøre den modstandsdygtig mod vacciner og antibiotika. Eller man kunne tage en uskadelig men smitsom organisme, som for eksempel forkølelsesvirus eller colibakterien, og forsyne den med evnen til at producere et dødeligt giftstof.
Mulighederne er mange. Biologiske våben er billige at fremstille, og terroristens risiko for at blive pågrebet er lav.
Mikrobiologen Raymond Zilinskas, som deltog i arbejdet med at afsløre Iraks b-våbenprogram, har udtalt, at han ikke forstår hvorfor der endnu ikke er sket et biologisk terrorangreb på en storby. Som mange andre eksperter er han overbevist om, at det kun er et spørgsmål om tid, før et sådant angreb finder sted.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu